Svar: Jeg føler mig skakmat

---

Kære Stine

Tak for dit brev :)

Tak for alle dine tanker. Jeg kan godt høre at du lige nu er lidt overbebyrdet og har brug for at få lidt luft ... Det håber jeg så, at jeg kan hjælpe dig lidt med :)

Det første jeg vil sige, omkring det dumme ord "morsyge" er at du jo kunne prøve at vende til til morglæde i stedet, så får det en noget mere positiv klang og det er lettere at acceptere og også sige til sig selv og andre "Jonathan er lidt ekstra glad for sin mor i øjeblikket". Det er legalt og det er ikke forkert, at være glad for sin mor.

Det næste jeg vil sige er at du skal holde op med at slå dig selv oven i hovedet og føle at du gør så meget forkert og at du ikke er god nok som mor. Du går og bilder dig selv ind at din mand er en bedre far end du er en mor, og det er ikke okay. I bidrager med noget forskelligt og det er netop vigtigt at give sine børn denne forskel, og at der er forskel er ikke ensbetydende med at det ene er bedre end det andet. Det kan godt være at du nogle gange er "blødere" men så er far "hårdere" og sammen må I så finde den gyldne middelvej, som jeres drenge har brug for.

Helt konkret, så synes jeg at det første du skal gøre er at arbejde på at få putningen til at fungere. Det er enormt opslidende for jer alle fire, at putningen lige nu trækker ud i næsten en time. Det tærer på kræfterne hos jer forældre, I bliver begge kortluntede, irriterede og der skal ikke meget til, før overskuddet til hinanden også forsvinder.

Jonathan har en alder lige nu, hvor han naturligt har svært ved at skulle overgive sig til søvnen og hvor han også naturligt vil vågne op og græde om natten.

Netop i 18-20 måneders alderen gennemgår børn en periode, hvor de ofte har svært ved at sove og ofte også vågner og græder, nogle sætter sig ligefrem op og skriger, om natten. De har ofte brug for fysisk kontakt og nærhed for at sove. De virker ofte generelt lidt mere pylrede, de småklynker i søvne, vil gerne være på arm, klynger sig til de voksnes ben, de virker ekstra morsyge / morglade (:)) og har ikke helt samme mod på omverdenden som de tidligere har haft.

Dette er helt naturligt for deres udvikling og er en fase de skal igennem. Det handler blandt andet om at de rent fysisk er igang med at bruge sig selv meget mere end tidligere. De går, begynder at løbe, klatrer op og stille og roligt åbner verden sig for dem. De oplever verden stor og får en bevidsthed om at noget kan være farligt - de får således lidt mere farefornemmelse end de tidligere har haft.

Jeres dreng ved godt, at han kan slå sig, når han løber og falder, at han kan klatre op, men han kan ikke komme ned, at I kan finde på at gå fra ham osv. Han oplever også mere modstand end tidligere, I siger oftere nej til ham i løbet af dagen, han hindres i at gøre forskellige ting, nogle gange holder I fast ham, når han f.eks. ikke må løbe ud på vejen og også børnene i pasningsordningen giver mere modstand, - de skubber til ham, tager legetøjet fra ham osv. Det er altså altsammen en spirende farefornemmelse der begynder nu - verden er ikke bare sjov og ballade ...

Derfor reagerer han lige nu og især om aftenen, hvor roen skal falde over ham og det vil være rigtig godt, hvis du kunne sidde lidt hos ham, når han skal puttes. Han skal opleve at have din kontakt og nærhed og at tiden bruges på ham.

Du kan sidde og læse en historie på værelset, gerne en bog, som begge drenge kan nyde at ligge og lytte til. Det er fint at de sover samme sted og meget fint at de også puttes samtidig med fælles ritual. De skal lægge sig ned, ligge stille osv. for at du læser. Du skal nok vise dem billederne i bogen osv. men de skal ligge ned i deres senge. Du må altså godt på en sød måde markere, at det er det du vil have ham til "læg dig ned skat, mor sidder lige her".

Tal også med dem om dagen og alt hvad der er sket. De kan begge have en masse tanker, alt det de har oplevet, det skal der fortælles om, det skal deles med dig/jer. Det kører rundt i hovedet og har man tankemylder kan man naturligt ikke sove, det kan vi voksne heller ikke. Prøv derfor, når du sidder der verbalt at tale lidt om alt og om ingenting ...

Når det så er tid til at gå - for du skal ikke sidde og vente 1 time på at han sover, så kan du gå til og fra, som du har forsøgt nu. Du kan dog også gøre det, at du stiller dig i nærheden og ...

---

---

... laver noget praktisk. Det kan være at ordne strygetøj eller lægge tøj sammen.

Det at være i gang med noget praktisk og monotomt, noget kedeligt, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig, der er ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af og samtidig kan I så verbalt betrygge ham/dem begge ved at fortælle at I er der og holde fast i at det er sovetid nu.

Du kan sige direkte "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", du kan svarer når han kalder "Moaar - ja skat, du skal sove nu, mor passer på dig" eller lignende og sender samtidig et signal til ham om at du ikke bare sidder og venter på at han skal sove, men som sagt laver noget kedeligt. Og du betrygger og beroliger og lader ham mærke at du stadig er der, du gør ham tryg :)

På denne måde kan du anerkende behovet for at have mor nær og samtidig også lære dem at sove, uden at du sidder der i timer. Du skal her naturligvis også være sikker på at puttetidspunktet er rigtigt og at de ikke skal puttes senere, hvis de er så lang tid om at falde i søvn ...

Når Jonathan klynker, så er det vigtigt at du giver ham knus, kram og masser af fysisk kontakt og nærhed, så han kan mærke at du er der for ham, så han lige får sit mordepot tanket lidt op, så der igen er noget at tære af. Men prøv også derefter at motivere ham til at forsøge sig lidt igen på egen hånd. Altså en vekselvirkning mellem "Så skat, mor er her, stort kram, mor elsker også dig" og så "det var godt, prøv om du kan igen, jeg er her stadig, prøv selv, videre igen".

---

---

Din angstfølelse kan jeg ikke vurdere hvor dyb er og om det er noget du vil have glæde af at gå til nogle samtaler omkring ...:) Måske skulle du tale med din læge omkring det - og har du talt med din mand om det ...?

Dit behov for at komme væk, hvad handler det om? Måske kan I planlægge jer ud af dette, så du får nogle timer til dig selv, timer du kan bruge på noget som du sætter pris på og er glad for. Hvis I har talt om det og planlagt at du har lov til at gå i træningscenter 2 gange om ugen eller lignende, for dig selv, så behøver du ikke have dårlig samvittighed over at gøre det, så kan du slippe følelsen af at du sniger dig væk ...

Og ja - Du er garanteret rigtig god til at tolke alle Jonathans signaler og læser ham rigtig godt, så han behøver ikke sige så meget, for han bliver meget fint forstået. Det er helt okay, det kan du og skal du ikke lave om på :)

Med hensyn til søvnproblemerne om natten, så er de jo ikke blevet bedre fordi der også har været sygdom inde over og det er naturligvis ikke drengenes skyld. I må her forsøge at finde ud af, hvordan I kan indrette jer bedst. Det bedste er naturligvis hvis drengene kan blive i deres seng om natten, så far ikke skal flytte sovested midt om natten og du ikke render oppe - det er noget rod. I kunne også have en stor madras på gulvet i soveværelset, hvor drengene kunne komme ind og sove, hvis de vågner om natten og er kede af det - en madras kunne bruges af både den yngste og den ældste. På den måde kunne I få lov til at sove i jeres egne senge om natten og børnene ville stadig opleve at blive lyttet til og få lov til at få den nærhed og tryghed der ligger i at komme ind til jer.

Og så må I altså prøve at få talt om det faktum at I er fire der skal få måltidet til at fungere og at det ikke er din skyld at det nogle gange går galt. Det er et samspil af flere faktorer og at især Jonathan naturligt har ekstra brug for sin mor lige nu. Naturligvis skal der sættes grænser og du skal arbejde lidt med din usikkerhed. Jeg tænker at det f.eks. vil være okay, at Jonathan starter med at sidde i sin stol, og når han så bliver træt og mister fokus, så hjælper du ham med at spise. Han må f.eks. gerne sidde og holde dig i hånden imens i spiser. Og nogle gange kan han efterfølgende også spise videre fra dit skød. Men, når han hopper fra det ene til det andet, så er det vigtigt at du sætter nogle regler "du må gerne få frikadellen, men så skal du sætte dig på din stol igen", "du må gerne sidde her hos mor og spise, men du skal spise maden, ikke kaste med den" osv. så han anerkendes og hører at du forstår hvad han vil, men så der også er små krav, han skal følge.

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke og stort knus fra mig til dig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---