Annonce

Annonce

Svar: Hvordan lærer jeg mit barn at forsvare sig?


22. oktober 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære bekymrede mor

Dejligt at der er fremskridt med maden - selvom de er få, så er det stadig positivt og det går i den rigtige retning, hold fast i det :)

Jeres datter lyder glad for børnehaven og glad for at lege med de andre børn. Hun virker til at være en pige, som kan lege med mange og en pige, som et eller andet sted er stærk, fordi hun ikke bærer nag, men glemmer ting og godt kan lege videre, selvom andre ikke altid har behandlet hende pænt.

så selvom hun er en følsom pige, så har hun også en styrke netop i at være en som mange gerne vil lege med og samtidig også være en, der godt kan leve med at andre nogle gange har svært ved at overholde spillereglerne ...

Det at kunne sige fra er noget hun skal lære med tiden og hun skal lære det på flere måder.

Det er for det første vigtigt at I som voksne er rollemodeller for hende, at I viser hende vejen, når nogen gør noget som er uretfærdigt, så hun hører hvad I siger og ser hvordan I gør. Det kan være I er på legepladsen og nogle børn skubber til hende og presser sig foran, når hun skal prøve rutsjebanen - så griber I ind, siger "hov hov, man må ikke skubbe, alle skal stå på række og vente på at det er deres tur" eller lignende. Hun hører på den måde, at her er faktisk en regel og noget hun ikke skal finde sig i og hun lærer også at sige "I må vente til det er jeres tur, nu er det min tur".

Hun lærer det også af at se på andre børn, hører hvordan de gør, hvad de siger. Det kan være børn som siger "jeg gider ikke lege med dig, når du er sådan" eller lignende, som børn naturligt i børnehavealderen godt kan finde på. Det kan være ganske hård læring for barnet der får den besked, men ikke desto mindre nødvendigt og jeres datter hører at ...


Annonce

... andre kan sige sådan og vil derfor også (måske) selv lære at kunne sige fra "jeg vil ikke lege, når du skubber, jeg bliver ked af det".

Hun lærer det også ved at man i f.eks. netop børnehaven taler med børnene om hvordan man leger sammen, hvad der er okay og hvad der ikke er. Det vil være naturligt at de taler om, hvordan man kan sige "stop" og hvad det betyder. Det vil også være naturligt at de taler om hvornår man skal hente en voksen og få hjælp og hvornår man skal klare det selv. For børn skal jo netop lærer dette - hvornår skal en voksen komme og hvornår kan de selv.

Selvom der ikke er voksne direkte omkring jeres datter hele tiden, så er de der jo og det er vigtigt at I fortæller jeres datter, at hvis nogen bider hende, slår hende, holder hende udenfor eller andet, som hun bliver ked af, så skal hun sige det til en voksen. Og så har den voksne en pædagogisk opgave i at få samlet de børn som har været involveret og få løst problemet på en måde, så alle børn lærer af det.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og så er nogle af os jo så pæne piger, helt af natur, at selvom I så siger "så må du slå igen, du skal ikke finde dig i det!" ja så ville hun aldrig nogensinde gøre det, for hun ved godt at man ikke må slå og har så stor empati, at hun ved, hvor ondt det gør - faktisk ville det netop derfor gøre ligeså ondt på hende, som på den der måske fik et skub ... Og det kan man jo ikke klandre hende for, det er jo hende der i givet fald er på rette spor og de andre der er galt på den ...

Og så tænker jeg også at det bedst man kan give sine børn er selvværd og netop højt selvværd er vigtigt for at kunne forsvare sig selv og ikke tage tingene for nært og blive ked af det :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce