Annonce

Annonce

Svar: Skæren igennem på pædagogisk måde


3. august 2010

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære L´s mor

Det er kun en fornøjelse at få et emne pr brev, så det er helt fint at sende flere breve, når der er mange forskellige spørgsmål omkring ens barn :)

Der er ingen tvivl om at din datter nu prøver lidt grænser af, hun skal lige se, hvad der sker, når hun gør det modsatte af hvad du siger. Hun begynder også så småt at kunne huske og genkende fra tidligere, så hun undersøger også mønsteret i tingene, er der ensartethed, gør mor som hun plejer osv.

Samtidig har hun også en alder, hvor det godt kan være lidt svært at skifte situation. Hun er naturligt glad, når du henter hende, men hun vil også godt lige vise dig, at hun jo har sin dagligdag i vuggestuen nu og du kan ikke bare komme og bestemme ...

Faktisk tror jeg lidt at det er det der sker, når du f.eks. henter hende fra vuggestuen, at hun naturligt er glad for at se dig, men også har brug for at vise dig, at du ikke kan komme og sige, hvad der nu skal ske. Og så kommer hendes lidt grænseundersøgende opførsel også frem ...

For starter du nu med at sige "kom vi skal ud til cyklen", som du plejer eller hvad sker der. Ofte bliver hun bekræftet i at tingene sker som hun forventer, noget hun også er glad for, for det gør hende tryg. Men hun bliver jo netop også så tryg ved det, at hun lige vil se hvad der sker, hvis hun nu ikke gør 'som I plejer'.

Du har rigtig mange fine måder at reagere på og jeg synes du gør det godt! og faktisk er det også helt fint at du når til at sige "nå men så kører mor, hej-hej" og så kommer hun med tilsidst, det er okay, sådan er man nødt til at gøre en gang imellem, man kan ikke ...


Annonce

... altid være lige pædagogisk.

Men måske skulle du prøve at bryde hele situationen ved fra starten at gøre noget andet end du plejer. I stedet for at sige at hun skal komme og sidde i sin stol, så kunne du måske bare starte med at sige "kom så går vi" og så begynde at gå. Hun vil sandsynligvis ret hurtigt så selv komme og sige at hun gerne vil op at sidde og så kan I komme hjem på fornuftig vis som I plejer - og ender I med at gå hele vejen, så går det nok også endda - med mindre I skal cykle 5 km, men så når hun i hvert fald til et punkt, hvor hun hellere vil cykle end at gå ... :)

Om aftenen når hun skal have nattøj på, så kan du forsøge lidt det samme, gøre noget hun ikke lige forventer. Evt. lægge nattøjet på og bede hende om at tage det på, eller bare lade det ligge fremme så hun kan se det og måske selv til sidst tager det og kommer hen til dig med det, fordi hun gerne vil have det på.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Bleen - her kan du måske møde hende ved at hun selv deltager mere, bruger hun buksebleer som kan trækkes op og ned, kan hun selv hjælpe til. Hun kan stå op, når hun får bleen på. Du kan også give hende en klud i hånden, når hun ligger på puslebordet og skal vaskes og få hende til at hjælpe til med det. Hvis hun har afføring, går det naturligvis ikke, men er der tale om en tisseble, så kan det nogle gange godt hjælpe, at hun selv får lov.

Det er jo meget ofte et spørgsmål om at "hun vil selv" og du ikke må bestemme, så hvis du på en eller anden måde kan få hende til selv at ville det du vil, så går det ofte lidt lettere alt sammen :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce