Annonce

Annonce

Svar: Tab og vind med samme sind?


2. august 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Børn i børnehavealderen skal lære en masse om, hvad der er rigtigt og forkert. Der er i den alder en masse regler at forholde sig til, man skal tale pænt, sige tak for mad, rydde op, spørge om lov, behandle andre som man selv vil behandles, gå på toilettet, vaske hænder, spise pænt med bestik, selv tage tøj på osv. osv. Og i hele dette inferno af regler, skal barnet også lære at vinde og tabe.

Det er rigtig godt at du er opmærksom på hans selvværd og styrkelse af dette. Det er også helt fint, at han nogle gange får lov at vinde (selvom det kan være snyd) og andre gange naturligt må prøve at tabe - sådan er spillet regler, også selvom det gør ondt. Han skal jo også lære, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.

At han lige nu er igang med at se sine egne styrker og svagheder i forhold til andre børn er helt rigtigt set og det gør naturligt ondt i ham, når han mærker sin usikkerhed, når han ser at nogen kan noget han ikke kan, når han oplever at nogen er bedre til noget end han er. Igen kommer styrkelse af selvværdet ind i billedet her - men det er naturligvis også vigtigt at føle man er god til noget og kan deltage i fodboldkampen på lige fod med de andre ...

Børn i børnehave alderen forstår ofte endnu ikke betydningen af snyd og de har meget svært ved at forholde sig til de regler der gælder når man spiller spil. De vil ofte opfinde deres egne regler og kan ikke forstå at det er et problem.

Når de kommer i skolealderen, begynder de derimod at forholde sig til og tænke over betydningen af at gøre "det rigtige" eller det "forkerte" og hvad der er "fair".

At vinde er utroligt vigtigt for børn, fordi det naturligt vil hjælpe dem til at føle sig vigtige. Det er også sådan, at man naturligt skal have oplevet at vinde flere gange, før man begynder at føle, at det er okay også at tabe ...

Og netop her sker jo ofte problemet med børn, når vi spiller, for vi er som voksne jo naturligt overlegne og vil naturligt vinde. Vi tænker mere strategisk, vi her mere styrke, kan regne ud, bruge logik osv. som børn naturligt ikke kan ...


Annonce

... og et eller andet sted er det jo netop ikke fair, at vi så spiller sammen og altid virker 'klogere', 'bedre', 'dygtigere'. Det er i hvert fald naturligt svært for barnet at tackle. Hvilket det i øvrigt også ville være for de fleste voksne, - hvis vi altid skulle være sammen med nogen som på alle punkter virkede til at kunne alt bedre end os, så ville de fleste af os ikke have det særlig godt - trods højt selvværd :)

Det vil være rigtig godt at vælge spil, hvor han har en ærlig chance for at vinde. Hvor I spiller noget som er mere jævnbyrdigt. Det kan være at spille f.eks. billedlotteri, hvor det er tilfældigt, hvad brikker der trækkes og hvem der først får pladen fyldt og hvor han ikke er under tidspres eller hvor der kræves logisk sans og snilde ...

Det vil også være rigtig godt at lade ham spille spil, som han selv spiller. Spil hvor han skal udvikle sine færdigheder, og stille og roligt bliver bedre og bedre, men hvor han gør det i sit eget tempo og hvor det er uden konkurrence. Det kan være et gammeldags kuglespil, eller lære ham at lave en enkelt kabale eller lignende.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Også computerspil kan være god øvelse for hans alder, igen gælder at der ingen konkurrence skal være og stadig - det kan i selve spillet jo godt være ilagt små udfordringer som "byg puslespillet på tid" eller lignende og men han kæmper igen mod sig selv og vil naturligt blive bedre, jo flere gange han forsøger sig.

Tænk også over hvordan I reagerer, når I spiller og evt. vinder. Hvis I scorer mål og jubler højt, og laver sejrsdans, hver gang I scorer og han ikke kan score, ja så virker det naturligvis ekstra hårdt på ham ...

Og så måske det bedste råd jeg kan give dig, kommer fra min yngste datter som nu er 9 år :) Jeg spurgte hende, hvad man kunne gøre, for at børn ikke skulle blive så kede af at tabe i spil og hun svarede: "Man skal spille i hold, det gør ikke så ondt at tabe, hvis man taber sammen med en anden, som hvis man taber, når man er alene...". Det synes jeg er et rigtig godt råd :)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce