Annonce

Annonce

Svar: Hysterisk på mor


15. januar 2010

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Louise

Man ser ofte at børn reagerer med meget stærke følelser over for deres forældre i forhold til hvordan den f.eks. reagerer overfor en vuggestuepædagog, bedstemor eller anden.

Det handler ofte om at barnet føler sig tryg nok til at reagere. Din datter er så tryg ved dig, at hun kan give los for alle følelser. Hun kan miste alle fatninger overfor dig. Det er overfor dig hun prøver grænser, skriger, råber, skaber, slår, skælder ud - ligesom det er overfor dig hun græder lidt ekstra, har brug for lidt mere omsorg, lidt mere trøst osv. Det handler om at hun ved at du vil elske hende uanset hvad, at du altid vil være der for hende :)

Du skal derfor prøve at se hendes grænsesøgning overfor dig som noget positivt. Det er rigtig godt at hun tør vise dig sine følelser.

At være 1-3 år, det der også hedder selvstændighedsalderen, er udfordrende både for barn og forældre. Det er en tid, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen.

Det er en tid hvor barnet kan være så glad, sjov og charmerende, men glæden varer kort, for pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal og følelserne kører på højtryk. Det er meget normalt at børn i denne alder, kan virke til at overdrive deres følelser helt vildt - græde højere og mere hysterisk når mor er i nærheden, end når du ikke er. Derfor kan man meget let komme til at opfatte hendes opførsel provokerende eller føle at hun er en lille hystade ...

Men hun er stadig et meget lille menneske og hendes hjerne er stadig meget umoden. Hun har endnu ikke dannet de forbindelser i hjernen, som er vigtige for at kunne bevare roen, lige tænke sig om en ekstra gang osv. Og netop på grund af denne hjernemæssige umodenhed, så ...


Annonce

... får hun det der hedder fortvivlelsesanfald.

Når din datter har fortvivlelsesanfald, så er hun ikke uartig. Så er hun oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget osv.

Det vil ofte være små bitte ting, der i dine øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at du forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at du forstår det, det er rigtigt irriterende at hun ikke kan få en ostehaps lige før aftensmaden, eller det er rigtigt irriterende at du giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en pære eller det er også rigtig trist at hun skal i vuggestue, når hun nu hellere ville være hjemme osv.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Hun har altså brug for at høre, at du godt kan forstå det her er svært for hende - du forstår det godt, men det ændrer ikke ved at du holder fast i at det er sådan det er :o)

Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun brug for at du sidder med hende, holder om hende og beroliger hende. Hvis du går fra hende, så går hun grædende efter dig, "gå ikke fra mig mor" og det gør hun fordi hun har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear.

Nogle gange kan hun ikke klare omfavnelse og fysisk kontakt lige med det samme, som du også beskriver, men så må du forsøge at være tilgængelig ved stadig at være i nærheden. Nogle gange skal man sætte sig på gulvet ved siden af hende, prøve om man kan få lov til at nusse hendes fødder lidt, så maven og måske kryber hun så op på skødet. Andre gange skal man bare være der, fortælle hende at man er der og prøve at lokke hende lidt "nåå, lille skat, bliver du bare så ked af det, kom op til mor, kom skat ..".

Jeg håber at du hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce