Svar: Utilfredshed, leg og skole

---

Kære Mutti

Børn i din datters alder vil ofte blive fortvivlet over ting, der for dig virker som bagateller, som småting, med det får hele deres verden til at bryde sammen. Det handler om hjernemæssig umodenhed og ikke om at hun er 'et barn der let bliver utilfreds' og derfor er det vigtigt at du viser hende at du forstår hun lige nu har det svært og rummer dette.

Du skriver "jeg har det sådan lidt, at når der ikke er noget at være sur over overhovedet, så skal hun ikke have trøst og opmærksomhed på det udover at invitere hende til at sidde på skødet eller sidde i stolen - jeg mener ikke jeg hver gang skal gå fra".

Jeg tænker, for hende er der noget at være sur over, for dig er det en bagatel eller noget du måske slet ikke ser, men for hende er der noget der er svært. Derfor er det vigtigt ikke at ignorere hende, men netop invitere hende på skødet. Ikke at I skal sidde og dvæle ved problemerne, som er meget små nogle gange (det medgiver jeg dig naturligvis), men det er vigtigt at du viser du kan rumme det ved at du bevarer roen.

Du skal naturligvis ikke smide hvad du har i hænderne og gå til hende hele tiden, hver gang verden går hende lidt imod, men du skal vise hende at du er der for hende, når ting er svære. Det kan man godt være på afstand, ved at kalde på hende, verbalt forsøge at aflede hende lidt, bøje dig ned og give hende et knus inden du fortsætte med at skrælle kartofler eller sætte hende i den høje stol, så hun kan følge med i hvad du laver og ikke kun står og holder fast om dine ben ...:) Det er en balance du må prøve at finde og jeg ved godt at det er svært.

Hvad skal man helt konkret gøre ved det surhedsnoget - Tja, det kommer jo an på hvad hun er sur over. Hvis hun er sur over at få et nej, så kan man give hende et alternativ som måske accepteres. Hvis hun er sur over at du er sammen med storebror og hun føler sig overset, så må du tage hende på skødet og vise hende at du ikke har glemt hende. Hvis hun er sur fordi trøjen driller og hun ikke selv kan tage den af, så må du hjælpe hende med det. Hvis hun er sur over at du giver hende æble i stedet for banan, så kan du overveje om hun skal have lidt forskelligt at vælge imellem i stedet for eller om du skal holde fast i at det er æble der tilbydes. Det afhænger helt af situationen, hvordan man skal reagere og der er nok ligeså mange måder at gøre det på, som der er forældre :)

Naturligvis vil storebror være med til at lege og det skal han have lov til ... Han føler sig tydeligt afvist og det er en stor smerte for ham at se at I leger med hende og ikke med ham. Han generer jo til syneladende ikke lillesøster, hun ser ganske givet op til ham og vil gerne lære af ham og de skal have lov til at lege sammen på deres måde.

Naturligvis skal de kunne lege hver for sig med hvert sit legetøj, det giver sig selv fordi aldersforskellen jo er stor - det er begrænset, hvor meget han gider lege med snurretoppe. Lige nu er det interessant, fordi I leger med det sammen med hende og det er netop det at I leger sammen, der gør det interessant.

Derfor synes jeg at I skal prøve at lege nogle lege, som alle kan lege, så ingen holdes uden for legen. Det kan være at bygge en togbane, sætte huse op, kører med togene osv. Han vil naturligvis kunne det, lillesøster vil have sværere ved det, men her guider og hjælper I så alle kan være med.

En anden leg kunne være køkkenleg, lege kaffeselskab eller lignende. Lige nu vil lillesøster være for lille, når hun bliver 2 år vil hun nye at lege disse former for leg selv eller sammen med sin storebror, men I kan sagtens lege den sammen, hvor I guider. Han laver maden, serverer maden, I leger at I spiser osv. Hvis lillesøster vil prøve at røre i en gryde, så gør hun det, I guider, viser osv. og leger sammen alle sammen.

Med hensyn til skolemodenhed, så har jeg den holdning at man så vidt muligt skal lytte til børnehaven og deres vurdering. De ser din dreng i samspil med andre børn og har en helt anden mulighed for at vurdere hvorvidt han er skoleegnet, end vi ofte har som forældre. Men der er naturligvis nogle ting som skal være i orden og hvor han skal være parat og du ...

---

---

... skal have det godt med at sende ham af sted. Hvis du mener det er bedst for ham at vente et år, så venter I et år :)

Et barn skal almindeligvis begynde i børnehaveklasse i det kalender år, hvor barnet fylder 6 år og de fleste børn som starter her klarer det rigtig fint. Piger er i forhold til drenge ofte lidt mere modne og det er således mere almindeligt, at det er drengene som venter et år. Ifølge undervisningsministeriet så begynder 2,4 % af pigerne og 1 % af drengene tidligt i børnehaveklassen.

For at vurdere om barnet er parat til skole, så er det vigtigt at man ved lidt om hvad der laves i børnehaveklassen og første klasse, - hvad er det for krav der stilles til børnene.

Børnehaveklassen bruges egentlig til at forberede barnet til at gå i 1 klasse. Barnet skal lære at forholde sig til kammerater, være en i en børneflok hvor alle skal kunne høres og accepteres, lære hvordan man opfører sig i en time, rækker hånden op, tager imod besked fra læreren, lære hvordan man leger i frikvarterer, kommer ind når klokken ringer osv. Altså lære hvordan det er at gå i skole.

Fagligt så tilrettelægger man en stor del af undervisningen ved at lade børnene tegne og en udfordring for mange børn er at de i skolen ikke altid selv bestemmer, hvad de skal tegne, det bestemmer læreren. Derudover så lærer børnene alfabetet at kende, lærer lyde, øver sig på at skrive osv.

Børn i børnehaven leger det der hedder rollelege, hvor man leger mor, far, børn og du kan være hunden... :o) I skolen, når børn er 6-7 år så ændrer legene lidt karakter og der bliver lavet regler for legene. Det kan være boldspil f.eks. Man kan kun være med hvis man følger reglerne ellers er man ude. Denne måde at lege på hører med til det at gå i skole og kan et eller andet sted overføres til det man også skal inde i klasseværelset. På fritidshjemmet leger mange børn dog fortsat rollelege og det er der naturligvis plads til:o)

Det er især evnen til at være i en gruppe med flere børn som I skal se på. Jeres søn skal have så meget robusthed at han både kan indrette sig efter andre og vente til det bliver hans tur og at han også kan markere sig, når det er nødvendigt. Børn som har et højt selvværd vil være rigtig gode til at være sig selv og vil være gode til at tage hensyn til andre. Det handler om at kunne sige ja og nej på de rigtige tidspunkter, være insisterende når det er nødvendigt.

---

---

Han skal naturligvis også have lyst til at lære noget. Han skal ville det og tro på at han generelt kan lære noget nyt. Han skal være i stand til at forstå en fælles besked, således at når læreren siger "nu skal I tage jeres læsebog frem" så skal han gøre det uden at lærerne skal sige det en ekstra gang til ham eller sige det endnu en gang:o)

Han skal også være selvhjulpen på den måde at han skal kunne gå på toilettet selv og tørre sig selv og vaske sine hænder bagefter. Han skal også selv kunne klæde sig af og på - eleverne har gymnastik og derfor skal han selv mestre dette.

Han skal også mestre sproget - han skal altså kunne tale forståeligt. Hvis børn har gået til talepædagog så er denne naturligvis med inde over til en vurdering af, hvorvidt barnet sprogligt er parat til at starte i skole.

Og så skal jeres dreng også kunne sidde stille, når det forventes (20 minutter af gangen), men hans motoriske udvikling skal også være i orden. Han skal kunne hoppe på et ben, kunne gribe og kaste en bold, kunne cykle uden støttehjul, han skal kunne holde om en blyant og kunne klippe med en saks ...

Der er masser af ting at se på og vurdere, når børn skal starte i skole og det er en rigtig god idé at børnehaven laver en 'skolegruppe' og den skal han naturligvis følge. Netop i denne gruppe vil han jo opleve lidt hvad det handler om, når man går i skole og I vil finde ud af (og børnehaven vil få et indtryk af) om han er parat eller har bedre af at vente.

Han skal ikke presses, det er jeg enig med dig i - men at starte i gruppen efter jul ser jeg ikke som et pres, men som en helt naturlig ting for at kunne vurdere, hvorvidt han er parat eller ej.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---