Annonce

Annonce

Svar: Menstruation?


8. december 2007

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Hej med dig

Jeg kan godt forstå at du er utålmodig og jeg synes det er rigtig fornuftigt at du har fået en tid til gynækolog. Selvom jeg rigtig gerne ville kunne give dig et svar, så er jeg jo ikke læge og det er meget svært for mig at vide, hvad der foregår inde i dig:o)

Jeg kan dog fortælle dig lidt, som jeg håber hjælper dig lidt videre.

Normalt vil en menstruationscyklus være på 28 dage, det har den også været imens du har taget dine p-piller og ægløsningen vil finde sted på dag 14. Hos mange kvinder er det dog ikke helt sådan og man siger at den kvindelige cyklus kan variere mellem 24 og op til 36 dage. Der er således forskellige måde at finde ud af, hvornår man har ægløsning, altså hvornår man kan blive gravid og måske I skulle forsøge jer med nogle af disse metoder:o)

Mange bruger ægløsningsteste og det kan være udmærket, man bør dog gøre dette samtidig med at man begynder at måle sin morgentemperatur. Det er sådan at når din ægløsning har fundet sted, så stiger din temperatur, - hvis du således hver dag i hele perioden prøver at tage din morgentemperatur (samme tidspunkt hver dag), så vil din temperaturforhøjelse give dig et mere præcist billede af, hvornår du har ægløsning end en udregning - netop fordi din menstruation kommer lidt uregelmæssigt.

Samtidig kan du så anvende en ægløsningstest, da det er en sikker og nem måde til at forudsige ægløsning, og dermed finde din frugtbare periode.

Når dine æggestokke frigiver et æg, så fanges det af æggelederen og føres frem mod livmoderen. Dette sker på grund af det luteiniserende hormon LH og i 1-2 døgn lige inden ægløsningen stiger koncentrationen af LH.

En ægløsningstest måler koncentrationen af LH-hormon i din urin og når testen er positiv er chancen for at blive gravid størst i de efterfølgende 2-3 dage. Det vil være godt at I har samleje allerede den dag, hvor ...


Annonce

... du har en positiv test, da din mands sæd kan overleve i 3-5 døgn, så det er bare om at komme igang..:o) Du kan altså sagtens blive gravid samme dag, som du har en positiv ægløsningstest og så de efterfølgende 2 dage.

Ud over at måle temperatur, så du har fornemmelsen af at ægløsningen er på vej, så kan du også kigge på dit udflåd. Når dit udflåd ændrer struktur, bliver mere fast i konsistensen - prøv om du kan få fat i noget og se om du kan strække det imellem dine fingre, så er det også tegn på ægløsning.

Så du skal altså holde øje med om du har lidt temperaturforhøjelse, hvordan dit udflåd ser ud og så tage en test, når du mener det kan være nu - når testen er positiv, så er det bare med at gå igang.. :o)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det er prisværdigt at I går i seng samme hver dag, men som du skriver, så bliver det jo på sigt ikke særligt lystbetonet. Da din mands sæd netop kan holde sig nogle dage, så vil det være helt okay at I skruer lidt ned for aktiviteten og i stedet forsøger at holde jer til måske hver anden eller hver tredie dag.

Derudover så vil det naturligvis være rigtig godt at du begynder at tænke over hvordan du lever, at du og din mand ikke ryger og hvis I gør, at I så forsøger at stoppe nu. Det vil være rigtig godt at I spiser sundt, dyrker motion (begge to) og i det hele taget sørger for at være sunde og raske. Kost og motion har stor betydning for fertiliteten.

Det vil også være rigtig godt at du, nu hvor I forsøger aktivt at blive gravide, begynder at spise folinsyre dagligt. Hvis en kvinde har for lidt folinsyre i kroppen, når hun bliver gravid og i den første del af svangerskabet, risikerer barnet en alvorlig medfødt misdannelse i hjerne eller rygmarv. Tag derfor et folinsyre-tilskud på 400 mikrogram om dagen.

Rigtig meget held og lykke med det hele, krydser fingre for det bedste og at der sker noget snart. Rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce