Annonce

Annonce

Svar: Gravid....Ja vist nok


22. februar 2007

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Hej med dig

Tillykke tillykke - det gik da hurtigt. Det er ikke lang tid siden at du skrev om at I havde planer i den retning:o) Hvor er det dejligt for jer.

Albert er jo nu to år gammel og vil således være knap 3, når han skal være storebror. Det lyder rigtig fint og det skal nok gå. Selvom han stadig vil være en lille dreng på det tidspunkt, så vil han samtidig også kunne udtrykke sine følelser mere og det vil være lettere for jer at tale med ham omkring tingene.

Du skal naturligvis passe på dig selv og ikke løfte for meget. Graviditet er dog ikke en sygdom og derfor skal du heller ikke gå helt i den anden grøft. Sæt dig på gulvet og lad så vidt muligt Alfred selv kravle op til dig. Og så handler det jo meget om at lytte til sin krop. De signaler kroppen sender skal du respektere.

Så skal du jo sørge for at spise godt og spise sundt. Du skal have små hyppige måltider ligesom Alfred. Folinsyre anbefales til du er til og med 3 måneder henne i graviditeten. Derudover anbefales jern fra 20 graviditetsuge og resten af graviditeten. Et dagligt jerntilskud på 50-70 mg ferrojern.

Det anbefales også at du tager et dagligt tilskud af D-vitamin på 10mg hele graviditeten igennem og så er det vigtigt at du sørger for at spise sundt og varieret:

- spis meget brød og gryn
- spis frugt og grøntsager hver dag
- spis kartofler, ris eller pasta hver dag
- spis ofte fisk og ...


Annonce

... fiskepålæg- vælg forskellige slags
- vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold
- brug kun lidt smør, margarine og olie
- og spar i øvrigt på sukkeret

Så længe Alfred er så lille som han er og du ikke er længere henne, så skal I efter min mening ikke begynde at involvere ham for meget. Han kan ikke forholde sig til hvad der sker i maven og heller ikke til tiden og det vil være uvirkeligt for ham. Hvis I fortæller ham at han skal være storebror nu, så vil han sandsynligvis bare reagere med et "nå" og så ikke mere. Det kan godt være at han gør det alligevel, når tid er. Men jo mere maven vokser, jo mere vil han nok lægge mærke til og måske vil han selv pludselig vise interesse for maven.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Så kan det være et godt tidspunkt at låne nogle bøger, som handler om at blive storebror og jeg tænker at han (selvom han er en dreng) måske vil synes det er sjovt at få en babydukke. Drenge elsker ofte at lege med køkkenting og også have en dukke, når de skal være storebrødre, så det kan I overveje. Måske er han ikke sådan.

Han er for lille til at få noget ud af scanninger og et eller andet sted, så tænker jeg at der jo også er noget som I voksne skal have lov til at nyde for jer selv. Lige nu er det lille spirende liv i din mave jeres projekt og det må det gerne bliver ved med at være.

Rigtig meget held og lykke med det hele, og hvor er det dejligt at jeg sådan får lov til at følge med her fra starten:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce