Annonce

Annonce

Svar: Falde i søvn uden amning og lidt om mad


20. juli 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Det er så flot at du har ammet så længe fra et bryst og du kan sagtens fortsætte amning til din datter er 10 måneder. Faktisk vil det være mest hensigtsmæssigt at du ammer hende til hun er 12 måneder, fordi hun så ikke behøver tilbydes ekstra mme, men fint kan nøjes med din mælk. Fra 12 måneders alderen kan hun så overgå fuldt til komælk ...

I forhold til hendes alder nu, så vil amning 3 gange dagligt være passende og når hun bliver 10 måneder kan du amme hende to gange dagligt. For at lære hende at sove uden brystet, så vil det i første omgang være en god idé at hun lærer dette om dagen først, altså at amningerne inden formiddagslur og middagslur f.eks. helt fjernes. I øjeblikket spiser hun ikke særlig meget ved disse og samtidig ammer du jo aften og sen aften, så hun skal nok få mælkebehovet dækket uden disse.

Den sidste amning der ryger er ofte amningen inden putning om aftenen og det vil her i stedet være godt at tilbyde en kop varm mælk og en banan, samt en godnathistorie, - det bliver altså del af et nyt putteritual. Der er for mig at se intet i vejen med at du ammer hende om aftenen og putter hende derefter. Hun har en alder nu hvor det er helt naturligt at hun søger denne nærhed og hvis man møder hende der og lader hende falde i søvn på den mest trygge og rolige måde hun kan, så kan det faktisk gøre at hun så efterfølgende sover bedre om natten.

Lidt natlige opvågninger vil der dog være i denne alder, men her må man så forsøge at hjælpe hende med at skifte stilling, holde hende i hånden, kærtegne lidt osv. hun behøver ikke længere bryst om natten.

Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre.

Morgen 7.30-8: Havregrød lavet med mme eller sødmælk, vand af kop.

Formiddag 9.30-10: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden amning

Frokost 12.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, rester fra aftensmaden, stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer osv. Vand af kop.

Kan tilbydes bryst, men det kan også fint springes over. Puttes til middagslur ca kl. 14

Eftermiddag 16: A38 med frugtmos, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Du kan naturligvis også vælge at bibeholde amning her, hvis hun ikke er ammet inden middagslur - men husk at 3 amninger dagligt burde være nok og der kan være fordel i at prioritere amning sen aften i stedet for eftermiddag, hvis det giver alle en bedre søvn ...

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Hun kan få stort set alt ...


Annonce

... nu og skal naturligvis fortsat både have mad der er moset og mad i stykker. Evt. lidt frugtmos til dessert, vand af kop.

Ammes og puttes til natten kl. 20-20.30

Sen aften 23-24: Ammes evt. inden du selv går i seng, så du slipper for at skulle op kl 02, for at amme ...

Som du kan se så foreslår jeg altså at amningen tidlig morgen, aften og sen aften bibeholdes. Hvis det fungerer bedre at bibeholde eftermiddagsamning i stedet for en af de andre, så er det også helt fint:o)

I behøver ikke bruge mme i al mad, hvis I laver sovs eller bruger sødmælk i jeres madlavning generelt, så kan I alle spise det samme. Det er vigtigt at hendes mad nu tager udgangspunkt i det I spiser og hun kan sagtens spise både boller i karry, lasagne, spaghetti med kødsov, frikadeller osv.

Hun har stadig behov for væske, men det meste skal være vand. Fra min tid på børneafdeling, så mener jeg at beregningen for væskebehov og børn lyder:


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

0-2 år: 150ml/kg/24 timer
2-5 år: 100ml/kg/24 timer
5-8 år: 80ml/kg/24 timer

Det kan godt være at der findes andre formler og det kan også godt være at der er specielle regler for syge børn, at man skal medregne perspiratio (sved) og lignende. Men umiddelbart tænker jeg at du godt kan regne nogenlunde med ovenstående.

Nu ved jeg ikke hvad din datter vejer, men hvis hun vejer måske 8 kg, så vil hendes væskebehov være ca 1200ml i døgnet. Hvis du ammer hende 3 gange dagligt, så dækker det sandsynligvis halvdelen af dette og ved siden af skal hun så drikke halvdelen i væske - altså ca drikke ½ liter vand af kop. Hvis du skønner at hun er langt fra dette, så kan det være forklaringen på hendes tendens til hård mave og så kan det godt være at du skal amme hende 4 gange dagligt, for at hun er dækket ind. Igen er det så vigtigt at den 4 amning ligger på et hensigtsmæssigt tidspunkt både i forhold til søvn (lære at falde i søvn uden) og i forhold til at kunne indtage anden og mere rigtig mad.

Med hensyn til fiskeolier, så anbefaler man at man giver børn fisk i mosen og bruger fiskepålæg på rugbrød. I kan give hende makrel, tun, rognguf, sildepostej som smørbart pålæg. I kan lave laks, torsk, rødspættefileter og lignende om aftenen - I har alle godt af at spise fisk - gerne et par gange om ugen. Hvorvidt man direkte vil anbefale at komme fiskeolie i maden, det må I drøfte med lægen.

Med hensyn til skævt kranie, så lyder det ikke som om at det har været et problem hos jer - hvis jeres datter var skæv eller flad i den ene side af hovedet, så ville I kunne se det:o) Med den alder hun har nu, vil hendes hovedfacon være som den er.

Håber I er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce