Annonce

Annonce

Svar: Åhhh det er så svært....


24. marts 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Tina

Jeg kan godt høre at I har haft en hård start, både du og lille Sif og jeg kan godt forstå at du både er ked af det, frustreret, vred, bitter osv. - du er hele følelsesregistret igennem og du skal give dig selv lov til at reagere.

Det er godt at Sif er blevet undersøgt så meget som hun er, så kan du slappe lidt mere af og tro på at alt er som det skal være og begynde at nyde hende mere og mere.

Problemer har I dog fortsat og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor din egen sundhedsplejerske er henne i alt dette? Du har brug for at tale med hende om, hvordan du har det. Du har brug for at tale med hende om Sif og hendes måde at spise på. Du har brug for at få vist, hvordan du putter hende og lærer hende at sove for sig selv osv. Jeg vil meget gerne hjælpe dig med alle disse ting og dele mine tanker med dig - men det jeg giver dig her, vil naturligvis være anderledes end hvis jeg besøgte dig derhjemme. Derfor håber jeg at du også kan bruge din egen sundhedsplejerske, jeg håber at du oplever at få hjælp?

Det er rigtigt at Sif ikke tager nok på og når jeg ser din plan for dagen så tænker jeg at Sif har lært at spise lidt hele tiden - hun har ligesom aldrig lært at indtage en stor portion af gangen. Det er rigtig vigtigt at hun lærer dette, altså at spise med længere interval mellem måltiderne og lærer at spise større mængder af gangen.

Du fortæller at hun gylper meget og at du om natten kan vågne ved at hun ligger og gylper, hvor du er nødt til at tage hende op. Du fortæller også at hun ofte gylper mælk op, som ikke ser bearbejdet ud, at det er som om at maden ikke rigtig optages i hendes mave og tarm-system. Din beskrivelse af Sif og måden hun spiser på lyder som Refluks og jeg synes du skal prøve at købe den modermælkserstatning der hedder Enfamil A.R. på apoteket og hvis hun får hård mave, så må du supplere med laktulose.

Jeg synes også du skal tale med din læge eller børneafdelingen, hvis du fortsat har kontakt til dem, om hvorvidt man skal lave en undersøgelse af eller give en behandling for refluks - om det kan være årsagen til at Sif ikke tager nok på. Nogle gange kan det behandles med medicin, andre gange viser det sig at man er nødt til at operere barnets mavemund. Men det er vigtigt at I får undersøgt dette.

Da Sif nu er 2 måneder gammel, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne begynde at indføre lidt fast putteritual. Det er dejligt, det er omsorgsfuldt og nærværende at du sidder med hende så meget som du gør, men hun skal på sigt også lære at sove for sig selv. Det er uholdbart i længden, hvis hun kun vil sove på din brystkasse eller i dine arme, da du jo også har andre ting du skal i løbet af en dag. Dertil kommer at far og Sif også har brug for at have kontakt og nærhed sammen.

Da hun ikke ammes med får flaske, så bruger hun måske også sut? Jeg tænker derfor at det er oplagt at lade flasken eller sutten indgå som en del af putteritualet. Det vil være hensigtsmæssigt at hun får mælk og når hun så efterfølgende viser træthedstegn, så gør du klar til at putte hende. Hvor du normalt ville sidde med hende, så skal du i stedet for svøbe hende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme.

Det er naturligt at hun protesterer, når hun lægges fra en varm favn ned i en kold seng eller barnevogn. Sengen kan gøres hyggelig og tryg ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så barnet på den måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule".

Når du lægger hende fra dig, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at ...


Annonce

... sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Ligger hun i liften så sving liften lidt frem og tilbage, putter du hende i barnevognen, så tril vognen frem og tilbage. Hvis hun har brug for flasken og mælken for at sove, så svøb hende først og giv hende flasken imens hun er svøbt og så derefter put hende i lift, barnevogn eller hvad der nu passer.

Sif powernapper og 'slatspiser' dagen igennem og her er du nødt til at forsøge indarbejde en ny rytme. Hun er stadig så lille at hun skal have lov til at være selvstyrende, men igen skal du også hjælpe hende til at sove et længere stræk. Det er vigtigt for hendes udvikling og lyst til at spise, at hun også sover godt og kan sove lidt sammenhængende tid.

Du skal som udgangspunkt regne med at hun skal sove 3 lure i løbet af dagen og at de ialt vil vare ca 6 timer. Det vil derudover være en god idé at lave en plan, hvor hun spiser ca. hver 3 time.

Jeg vil normalt ikke lave planer for børn i denne alder, men tænker at jeg hos dig bliver nødt til at lave en undtagelse og mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre, morgenen begynder måske omkring kl. 7.30. Nogle børn vil have behov for mere mælk her, men hvis hun ikke søger det og virker til at have behov, så vent med at tilbyde hende mælk inden formiddagslur

Formiddag 9-9.30: Flaske med mme og puttes til formiddagslur, svøbes osv. puttes i barnevogn, trilles evt en tur, hvis det er nødvendigt for at sove lidt længere, sover gerne 2 timer


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Frokost 12-13: Flaske med mme

Puttes til middagslur omkring kl. 13 og sover igen gerne 2 timer, svøbes, lulles i søvn.

Eftermiddag 16-16.30: Flaske igen med mme

Sover sin tredie lur måske fra kl. 17-19 - jeg kan se at hun ofte gør dette nu og derfor passer planen med dette. Det er meget normalt at børn i Sif's alder sover tidlig aften og så er vågne om aftenen og nyder at pludre og ligge hos far, som er kommet hjem fra arbejde:o)

Får flaske igen når hun vågner fra sin lur f.eks. kl. 19.30 og få så flaske igen ca 22.30 som nu.

Om natten får hun måske en flaske midt nat, mellem kl. 01-03 og så igen næste morgen tidlig, hvor dagen så begynder igen.

7-8 flasker i døgnet er der plads til i denne plan og det er hvad din datter umiddelbart behøver. Som det er lige nu, så tilbyder du din datter flaske 13 gange i døgnet og ofte spiser hun kun mellem 20-60ml. Jeg kan godt forstå du gør det, du har naturligvis hørt at det er vigtigt i forhold til hendes blodsukker, sitren osv. men nu har hun en alder, hvor hun skal lære at spise anderledes og hvor I er nødt til at forsøge at arbejde efter en mere fast rytme. Hun har brug for at du hjælper hende med at spise større mængder og sover længere tid af gangen, sove 3 gange dagligt og ikke 7 små lure som nu.

Der findes naturligvis børn som er mere følsomme overfor støj, fremmede mennesker, nye steder osv. og det er ikke unormalt at børn i 2 måneders alderen begynder at reagere voldsomt på om de er ude eller hjemme, i favn hos mor eller hos en fremmed. Netop derfor er det så vigtigt at man hjælper dem med at blive skærmet, lukke verden ude og falde i søvn.

Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre på vej, det skal nok gå alt sammen og den kontakt du og Sif har manglet de første dage - den har du så rigeligt givet hende efterfølgende og selvfølgelig elsker du din datter over alt på jorden:o) Knus herfra.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce