Svar: Vuggstue, intelligens og falde i søvn selv

---

Kære Mor

Det lyder som om at efteråret og vinteren har været lidt hård for hele jeres familie og jeg håber at I nu er over den værste sygdomsperiode og at den lyse forårstid vil hjælpe jer videre på vej.

Det lyser som en god institution I har fundet til Elias. Det lyder som om at pædagogerne er både søde og omsorgsfulde og at de også gør sig rigtigt mange gode pædagogiske overvejelser om, hvordan de kan hjælpe ham bedst muligt. Det er f.eks. rigtig godt at de nu har fundet ud af at han skal "hives ud af" sin tristhed, når den kommer til at fylde for meget:o)

Jeg synes derfor I skal bibeholde det sted, han lyder jo til at trives der og have det godt - når han vel at mærke har det godt og er frisk. Samtidig er det, som I skriver et stort plus for ham at det er en integreret institution - især fordi han er så godt med, så er det godt at have forskellige børn (aldre) at spejle sig i. Det er også vigtigt for ham ikke at oplever for mange skift.

Mange børn har glæde af at have et lille fotoalbum med sig, med et billede af mor, far, Elias, ting I har lavet sammen. Det at se et billede af jer, når han savner jer, vil minde ham om at I ikke er forsvundet, men at I kommer igen. Det vil måske berolige ham, at have sådan et lille album i tasken. Så kan han kigge på det, når han har lyst og behov for det. Pædagogerne kan snakke med ham og bekræfte ham i at I kommer igen og så atter få ham med i legen sammen med de andre børn.

Det betyder også meget at han er det ældre nu. Han har en alder nu, hvor han godt forstår at I er der, vil måske kunne sige "mor og far er på arbejde" eller lignende og ikke at han forstår hvad det er, men det vil give ham en ro at vide at nu laver i det, han er der og I ses igen bagefter.

Intelligens er mange ting og det er fortidligt at sige, hvordan Elias bliver som voksen. Der er dog ingen tvivl om, og det er rigtig godt set af jer, at det godt kan have stor betydning at han er så langt fremme som han er. Det at han tænker mere over tingene gør naturligt at han så også bekymrer sig mere og derfor bliver mere urolig og mere kontakt og tryghedsssøgende. Der kan helt sikkert godt være en sammenhæng imellem disse ting.

Det gode er dog, at han er rigtig god til at sætte ord på. Det er altid lettere at hjælpe de lidt følsomme børn, hvis de sætter ord på og fortæller, hvad det er de går og tænker på og det lyder jo som om at han er rigtig god til det. Det ser jeg som et stort plus. Det betyder naturligvis ikke at han i en alder af 1½ år kan forklare hvad han tænker og føler, men til en vis grad vil han stille og roligt lære det og vil kunne rette jer, hvis I f.eks. siger "Elias blev så ked af det..", så vil han på sigt kunne sige "Mig ikke ked af det, mig sur.." og det gør det lidt lettere at møde ham og rumme ham. Kan I følge mig?

Intelligens er dog mange ting. Der er en amerikansk psykolog som hedder Howard Gardner. Han er kommet med et nyt syn på intelligens og en teori om en ny måde at lære på.

Howard Gardner taler om 7 forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".

De 7 intelligenser arbejder som regel sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.

Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig.

Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig i stedet for deltaljen og studerer til bunds og de børn som man ofte ser sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen hører mere til i denne gruppe.

Det er ikke sådan at man er bedre, hvis man er det ene eller det andet, men det er simpelthen en teori som forklarer hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis. En meget interessant tanke, som man fint kan sætte over på små børn. Netop når man mødes i mødregrupper og andre steder, hvor man er sammen med med alderssvarende børn, så er det let at se hvor ...

---

---

... forskelligt børn lærer og det er godt at være opmærksom på.

Jeres dreng er meget stærk på mange områder, men så også meget følsom på andre og det er helt okay. Elias lyder som om at han har brug for støtte til den mere sociale intelligens og netop derfor er det så godt, at pædagogerne er meget opmærksomme på at få ham med i samværret med de andre børn og kræve lidt mere at han skal lege med de andre og ikke sidde med sin dyne.

At komme godt ud af det med andre mennesker kræver social intelligens og det er noget man lærer. Der findes masser af kloge mennesker som har en dårlig social intelligens - præcis som I beskriver, mennesker som er enspændere, ikke kan finde ud af at indgå i dialog, ikke lytter eller er opmærksomme på de signaler andre sender osv.

Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men kan kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan det skal spørge ind til en anden så den anden føler sig værdsat og interessant. Man kan ikke fortælle et barn hvordan det kan trøste en anden osv. det er noget barnet lærer af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn. Børn lærer at begå sig socialt ved at se, hvad de gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved dem. Og leg er et vigtigt redskab til dette - nogle gange må man være med i legen, andre gange må man ikke, atter andre gange må man kun være med, hvis man spiller en bestemt rolle osv.

Med hensyn til renlighed, så er det helt okay at I lader Elias sidde på potten en gang imellem, når det er sjov og leg. Men han er for lille til at få bleen af og for lille til at træne decideret renlighed. De fleste børn er 3 år før de er helt fysiologisk parate.

I forhold til at sove, så synes jeg det lyder rigtig fint med madrassen på gulvet. Jeg tænker dog at Elias jo har en alder nu, hvor han netop (som tidligere nævnt) godt forstår at I er inde i stuen og ikke er væk, selvom han ikke kan se jer. Han har også en alder nu, hvor han begynder at blive mere og mere bevidst - hvilket I også ser, når han kommer med sin dyne og trækker jer ind i soveværelset - det er der han gerne vil være.

---

---

I skal derfor gøre op med jer selv, hvad I vil og I skal være enige om hvad I beslutter. Hvis I ønsker at han skal falde i søvn på sit eget værelse og sove det meste af natten der, så skal I holde fast i dette. Det er helt okay at han så kommer ind til jer, når og hvis han vågner om natten af en drøm, men når han vågner en time efter at han var faldet i søvn, så skal han atter puttes i sin egen seng - alternativt, puttes i jeres, men så flyttes til sin egen igen, når I går i seng (fordi det er hans egen seng han skal sove i). Og dette kun en overgang - det kan godt være sådan i en periode.

Men ellers så er det, som I også er inde på, netop vigtigt at han falder i søvn i sin egen seng/madras for at sove videre der, hvis han vågner om aftenen og først på natten. Hvis han er faldet i søvn et andet sted, så er det svært at sove videre. Derfor bør putning i egen seng være udgangspunktet.

Jeg er stor fortaler for en godnathistorie, og jeg vil derfor foreslå jer at I ikke længere lægger jer med ham, men lader ham ligger på madrassen og I så sidder hos ham og læser højt. Han skal ligge ned for at I læser og I viser ham billeder undervejs og taler om billederne. De fleste børn kan godt lide godnathistorie og der er noget konsekvens i at han skal ligge ned for at få historien... Altså holde fast i at det er meningen at han skal sove nu, derfor skal han ligge ned, ligge stille og lytte. Så kan han få en godnatsang og så synes jeg I skal gå.

I skal naturligvis fortælle ham at I er der, at I kommer tilbage, at I ses igen, elsker ham, passer på ham osv. og så skal I gå. Hele tiden komme tilbage som I har lovet - måske efter 5 minutter. Rejser han sig og følger efter jer, så tager I ham kærligt i hånden, fører ham atter tilbage i seng, fortæller ham igen at han skal sove nu, at I passer på ham osv. Rejser han sig igen, så bliver I roligt ved med at føre ham tilbage til sin egen seng. Han skal lære at han skal sove der og betrygges i at det kan han godt.

I skal naturligvis overveje hvad behovet er. Hvis han med en godnathistorie, en sang og en hånd at holde i, lægger sig til at sove i løbet af 15 minutter, så er det helt fint. Men hvis putteseancen varer meget længere, så synes jeg I skal gå. Og det kan I godt gøre, fordi han har den alder han har.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre og at I kan bruge mine tanker, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---