Annonce

Annonce

Brev:

Natamning og trøst


25. februar 2008

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Natamning og trøst

Kære Helen

Vi har en dejlig lille søn på snart syv måneder, vores første. Vi har efterhånden indarbejdet nogle gode rutiner om dagen, og han sover fint til middag og spiser fint i løbet af dagen. Han er en meget aktiv, glad lille dreng, kryber afsted som en lille skyttegravssoldat og er konstant i gang med at udforske verden. En typisk dag ser nogenlunde sådan ud:

Mellem 6-7: Kort amning og op og i tøjet
ca. 8.30: Morgenmad - typisk havregrød med æblemos, lidt MME og fedstof, vand i kop
ca. 9.45: Amning
ca. 10-11: Formiddagslur (oftest i sengen)
ca. 12.00: Frokost - typisk grøntsagsmos m. kylling, lidt MME og fedtstof, vand i kop
ca. 13.45: Amning
ca. 14-16: Eftermiddagslur (næsten altid i barnevognen)
ca. 16.30: Lidt frisk frugt eller frugmos, brødskorpe eller kiks, vand i kop. Af og til lidt øllebrød, jorbærgød etc. for afvekslingens skyld
ca. 18.00: Aftensmad - grøntsagsmos med kylling med lidt MME og fedstof, vand i kop. Af og til frugtmos til dessert
ca. 19.00: Bad, massage, og nattøj
ca. 19.30: Amning og 10 min. stille leg
ca. 19.45: Godnatsang og godnat

Det er selvfølgelig kun vejledende, nogle gange er vi i mødregruppe, til babyrytmik osv. men vi prøver at overholde ovenstående tider nogenlunde, uanset om middagslurene tages i bilen, barnevognen eller herhjemme eller om måltiderne nydes herhjemme eller ude. Dagene fungerer godt, og jeg nyder at være sammen med min lille mand.

Natten er straks en anden sag....

Han vågner og græder ofte allerede en time til halvanden efter han er blevet lagt. Her er det kun mig, der kan trøste og helst med bryst. Hvis min mand går ind til ham, græder han hysterisk til jeg kommer. Også selvom min mand tager ham op og trøster ham. Det er nok lidt vores egen skyld, for det er næsten altid mig, der trøster. Jeg får det fysisk dårligt med hjertebanken og åndenød, når han græder. Derfor kan jeg ikke vente særlig længe, før jeg tager ham, hvis ...


Annonce

... han græder. Max 2-3 min. Min mand kan godt trøste ham om dagen, men om natten falder han ikke til ro, før jeg kommer... og helst ikke før jeg ammer ham.

Problemet er nu, at jeg så småt gerne vil kunne begynde at gå lidt ud engang imellem - som far gør - bare en gang i mellem - og måske også få mormor og morfar til at babysitte en aften, hvor min mand og jeg kan lave noget sammen. Men jeg tør ikke, for jeg kan ikke udholde tanken om at han skal græde.

Det andet problem er de mange natamninger, som efterhånden er ved at sætte sit spor. Jeg er træt! Jeg bliver vækket mellem 3-8 gange om natten. Jeg ammer ikke hver gang, nogle gange er det nok at ae ham eller at tage ham og gå lidt med ham, men jeg ammer mindst hver anden time natten igennem. Og han tager godt fra! Faktisk bedre end om dagen, hvor han af og til godt kan være lidt ukoncentreret når han blir ammet.

Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle gode råd til hvordan vi nedtrapper natamningen og får far lidt på banen uden for meget gråd? Jeg har læst Elizabeth Pantleys 'Sov igennem uden gråd', og har også taget hendes råd til mig om en bamse i sengen, en hyggestund i sengen, godnatlæsning inden formiddagslur, godnatritualer, etc. Derudover har jeg forsøgt metoden med kun at lægge ham til brystet ganske kort, når han vågner om natten. Det accepterer han, men det ændrer ikke antallet af gange han vågner eller vil ha' bryst.

Min egen sundhedsplejerske har anbefalet 'en kold tyrker'. At jeg skal beslutte mig for, a jeg ikke vil amme mellem midnat og seks morgen, og at far må tage ham i det tidsrum. Så mener hun, at han vil justere sin kost om dagen, og sove bedre om natten. Men jeg synes, han spiser fint om dagen allerede, og jeg vil gerne kunne løse det her uden at både min mand, jeg selv og vores lille dreng skal græde os igennem flere nætter.

Glæder os til at høre fra dig. Mange tak for din hjælp.

Med venlig hilsen
En meget træt mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce