Svar: Lidt af hvert - bad, søvn, vugges mv.

---

Kære Berit

Hvor hyppigt børn skal bades afhænger helt af det enkelte barn, som regel vil det være nok med et bad 2-3 gange om ugen, men hvis barnet f.eks. gylper meget, har mange varmeknopper, tendens til at samle snavs og være fugtig i armhuler osv. så kan det være ude mærket at bade barnet lidt hyppigere.

Nogle børn nyder at komme i bad, slapper af i hele kroppen og har de mavekneb, så hjælper badet ofte på dette. Andre børn er helt ulykkelige og på den måde må man vurdere, hvad der er bedst for ens barn. Børn bliver jo som sådan ikke beskidte - når de pusles, så bliver de vasket lidt i ansigtet, i alle folderne, bliver vasket forneden, får måske lidt creme på osv. og når man på den måde etagevasker barnet så er et bad ikke nødvendigt så hyppigt.

Det vil være en rigtig god idé at I sætter lidt varme på i badeværelset, så luften ikke er for kold. Det vil også være rigtig godt, hvis I lader vandet i karret være en lille smule varmere end 37 grader - vandet afkøler nemt og de fleste af os kan bedst lide at vandet er en anelse varmere end kropstemperatur. Derudover er det med vaskekluden på brystet en god idé og så vil det også være godt at I luner håndklædet og tøjet lidt, som han skal have om sig bagefter. Det kan lunes i tørretumbleren eller på en radiator.

Det er rigtigt at børn har godt af at sove i samme rum som forældre. Man har lavet undersøgelser som viser at risikoen for vuggedød er mindre, hvis man sover i samme rum, men ikke i samme seng. Det er også rigtigt at børn ikke får dårlige vaner af at få omsorg, nærhed, tryghed. Det vil være rigtig godt, hvis I kunne lære jeres dreng at sove i sin egen seng, men ved siden af jer. Ikke fordi det giver ham dårlige vaner at sove hos jer, men fordi risikoen for vuggedød minimeres.

Når børn græder, så er det et udtryk for at noget ikke er, som barnet gerne vil have det skal være. Gråd er for små børn den eneste mulighed de har for at fortælle at noget er galt, at de har behov for hjælp. Der er altid en grund til at det lille barn græder og gråd bør derfor aldrig overhøres. Det betyder ikke nødvendigvis at barnet altid skal tages op, når det græder, det kommer helt an på grunden til at barnet græder. Men man bør reagere på gråden og være sig bevidst om hvorfor barnet græder og hvorfor man så handler som man gør.

Det kan være utrolig svært at finde ud af, hvorfor det lille barn græder. I takt med at man lærer sit barn at kende, vil man blive bedre og bedre til at vurdere hvad der er galt og finde ud af, at gråden har forskellige nuancer, alt efter hvilket behov der ønskes dækket.

Jeg mener at det er helt essentielt for at børn vokser op med tillid til deres forældre, at man reagerer på barnets gråd. Et barn har brug for at det bliver lyttet til og forstået. Det at reagere på barnets gråd, lærer barnet noget værdifuldt: Jeg kan fortælle at jeg har et behov, mit behov bliver forstået, mit behov stilles, jeg får det godt igen. - Dette er helt basalt og grundlaget for, at børn også når de bliver ældre og har det svært, ved at de kan komme hjem til forældrene, fortælle om deres problemer, vide at der bliver lyttet til dem og at man som forældre gerne vil hjælpe.

Der er som sagt mange grunde til at børn græder. De kan have brug for en ren ble, for noget at spise, for at blive taget op og nogle gange græder børn også fordi de har brug for hjælp til at finde roen, de er overtrætte og har brug for måske at ligge for sig selv et lille øjeblik. Det er altså situationer, hvor man ved at barnet er mæt, har fået ren ble osv. og nu skal have hjælp til at sove.

Gråd er altså en måde at tilkalde sig forældrene. Når barnet græder har det brug for at mor eller far kommer, at man reagerer på gråden. Normalt vil det være sådan at jo højere barnet græder, jo værre har barnet det. Det vil også være sådan at hvis man er meget lang tid om at reagere på barnets gråd, så det altid ...

---

---

... skal græde rigtig meget for at få opmærksomhed, ja så lærer barnet hurtigt, at gråd er den eneste måde at kommunikere med forældrene på. Barnet vænner sig til kun at få opmærksomhed, når det græder, så det forventer ikke længere at komme i kontakt med sine forældre ved hjælp af mere diskrete signaler som små hvin og krops­bevægelser.

Det er således uhensigtsmæssigt først at reagere på barnets gråd, når det er ulykkeligt, når det f.eks. er nået til at græde med tårer.

Børn som lærer at ligge alene og græde for sig selv vil med tiden holde op med at græde. De holder ikke op fordi de har lært at mor og far er lige inde i stuen, de holder op fordi det ikke nytter noget, de bliver ikke hørt. Det er en måde at skærme og beskytte sig selv.

Der er undersøgelser som viser, at den bedste måde at berolige et grædende spædbarn på er ved at tage det op. Undersøgelser viser at de babyer der græder mindst, er dem der bliver taget op med det samme.

Hvis man sammenligner med lande, hvor man bærer rundt på børnene i slynger osv. altså har barnet siddende på tæt på kroppen hele dagen, så har man i disse lande ikke samme problemer med gråd hos børn som vi har i den vestlige verden. Det er lidt tankevækkende.

---

---

At jeres dreng nyder at blive taget op, gået rundt med vugget osv. er rigtig godt for ham. Samtidig ved jeg fra jeres tidligere brev, at jeres dreng er født for tidligt og det betyder at den tid han skulle have ligge i maven, blevet vugget der når du gik rundt er blevet forkortet. Det er derfor især rigtig vigtigt at I bærer lidt ekstra rundt på ham nu. Dermed ikke sagt at han så ikke må ligge for sig selv, det må han meget gerne og det skal han også kunne. Det handler om at finde den gyldne middelvej og ikke gøre endten eller.

Uroen om aftenen handler om hans alder, han modtager rigtig mange stimuli i løbet af dagen og bliver sandsynligvis lidt overtræt. Det vil hjælpe ham at du svøber ham, så han via svøbet hjælpes til at holde fysisk sammen på sig selv. Det er også normalt at han kan slå hovedet ind mod dit bryst, han har svært ved at finde ud af om han er sulten, eller ej, ligesom han stadig har svært ved at finde ud af, hvornår han skal være vågen og hvornår han skal sove. Det lærer han stille og roligt.

Når du lægger ham fra dig, så start med at amme ham fra det ene bryst, lad ham spise godt der, skift ham og svøb ham. Når han så er svøbt, så ammer du ham fra det modsatte bryst og så holder du ham svøbt imens du lægger ham fra dig.

Læg ham fra dig inden han falder i så dyb søvn, at han ikke ænser at han bliver flyttet. Det er synd for ham, hvis han sover godt og idet han så lægges ned, så oplever han et skift og bliver forskrækket fordi han pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at han lige når at følge lidt med i at han rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor han er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Hold ham svøbt, så han ikke mærker at han bliver flyttet på samme måde, så armene ikke får lov til at flagre, men så han holder sammen på sig selv. Giv ham evt en sut. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser, eller hvis du lægger ham i liften, så sving liften ligeså stille frem og tilbage.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Det I fortæller lyder helt normalt og ikke bekymrende. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig godt nytår:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---