Annonce

Annonce

Svar: Spiseproblemer, start i dagpleje og operation når gravid


14. december 2007

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære T

Du fortæller at I har søgt dagpleje til jeres datter og det kan jeg som udgangspunkt godt forstå. Det kan virke tiltalende netop i forhold til en lille følsom pige som jeres, at hun kan komme et sted, hvor der er få børn og et lidt mere hjemligt og nært miljø.

Jeg tænker dog umiddelbart, at din datter måske ville have bedre af at komme i en vuggestue, hvis hun stadig har spiseproblemer. Det foreslår jeg fordi der i vuggestuen er flere personaler og også uddannede pædagoger, som er vant til at arbejde med og som ved noget om børn med specielle behov. Det betyder også at hvis det viser sig, at din datter har det svært med at spise, så vil man lettere i en vuggestue kunne lade en person gå fra, man kan bedre søge om ekstra støtte osv. I en dagpleje er det hele mere følsomt, for dagplejer er alene og kan af gode grunde ikke give din datter ekstra meget opmærksomhed og hjælp...

Jeg synes derfor at I skal overveje om en vuggestue kunne være mere relevant i jeres tilfælde. I kan også tale med jeres læge eller sundhedsplejerske omkring det. Jeg er ikke helt klar over, hvordan det går med jeres datter og hendes spisning i øjeblikket, men hvis I stadig oplever det svært og problematisk, så vil det være rigtig godt, at tale med nogen om det, som kender jer og kan se, hvad det handler om. Jeres sundhedsplejerske eller læge vil jo f.eks. kunne lave en beskrivelse af jeres datter, fortælle hvad hun er for en størrelse og hvad det er for problemer hun har. Det kunne være rart for den der nu skal passe hende at vide lidt omkring dette på forhånd, så de kan tage de hensyn som er nødvendige.

Det vil således også kunne være relevant at disse oplysninger kom med i betragtning, når pladsanvisningen skal anbefale jer en plads. Hvis der hvor I bor, findes specielle dagplejere med interesse for småtspisende børn og I har mulighed for at få hende der, så vil det naturligvis være fint. Igen er dagpleje systemet jo lidt følsomt, fordi jeres datter skal til en ...


Annonce

... anden og måske en tredie dagplejer, hvis jeres faste dagplejer er syg, skal på kursus osv. Og hvordan vil hun klare dette skift?

Jeg kan ikke ud af dit brev vurdere, hvordan jeres datter spiser lige nu, hvordan det i det hele taget går med hende og i dagligdagen. Jeg er som sagt ikke helt klar over, hvor I står lige nu, hvad der sker hos jer, hvad tanker du gør dig osv... :o) Det kan også være at I vurderer, at det slet ikke er nødvendigt og at I regner med at hun vil profiterer rigtig godt af at spise sammen med de andre børn, være et roligt sted, i et mindre miljø osv. Det kan også være at de problemer du oplever hun har, skyldes hendes alder og således vil ændre sig stille og roligt af sig selv og så er det jo godt.

Med hensyn til graviditet og fuld narkose, så kan det godt lade sig gøre at blive opereret når man er gravid, men det er meget vigtigt at den pågældende narkoselæge ved at du er gravid og således kan tage hensyn til dette. Der er flere ting som spiller ind, når man skal operere en gravid. Man skal ikke bare tage hensyn til kvinden men også til det ufødte barn. Under en graviditet så ændrer blodtrykket sig, iltmætningen og kuldioxid i blodbanen ændrer sig og dette er nogle af de faktorer man er opmærksom på under en operation. Det har også noget at sige, hvor langt henne i graviditeten man er.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Hvis du planlægger at blive gravid og ved at du i nærmeste fremtid også skal opereres, så vil jeg foreslå dig at du taler med lægen om, hvorvidt operationen behøver foregå i fuld narkose. Alternativt at I vælger at vente med at forsøge en ny graviditet før operationen er overstået.

Hvor stor risikoen for abort er, tør jeg desværre ikke svare på. Jeg tænker at det også her må have betydning, hvor langt henne man er, hvilken type bedøvelse der er brugt, hvor længe operationen har varet osv. Der er mange faktorer som spiller ind.

Jeg håber du kan bruge mine overvejelser lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul til jer alle 3:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce