Annonce

Annonce

Svar: Indkøring i dagpleje


28. oktober 2015

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Seirs mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at I har taget den helt rigtige beslutning om, at du lige nu skal være hos Seir i dagplejen. Og ja - jeg synes faktisk, at det lyder som en rigtig god idé, hvis du kan aftale med dagplejer, at du kan være der sammen med ham lidt længere tid i nogle dage.

Det tager som du skriver tid. Han skal stille og roligt knytte sig til dagplejer, finde ud af at han godt kan bruge hende i stedet for mor. Finde ud af, at hun er sød, vil ham det godt og han skal have tillid til, at hun naturligt passer på ham og gerne vil ham. Den tillid og tryghed dannes ved at de to bruger tid sammen - men også ved, at du lige nu er der sammen med ham.

Når I er sammen, så vil han naturligt spejle sig i dig. Han vil hele tiden se på dig, mærke hvordan du spænder i kroppen eller om du slapper af, han vil fornemme om du er anspændt eller tager det helt roligt. Når han bliver utryg, så vil han kikke på dig, vurdere "hvordan reagerer min mor" og hvis han her fornemmer, at du synes det er dejligt at være i dagpleje, du kan rigtig godt lide dagplejer, du nyder det, slapper af og synes det er rart - så vil han stille og roligt også selv begynde at fornemme, at det er okay.

Det vil være rigtig godt, at du er der sammen med ham i længere tid, så han oplever, at han ikke kun skal være der for at lege, og så skal hjem igen. Det vil være rigtig godt, at han både oplever at skulle spise sammen med de andre børn, ligesom dagplejer skal skifte ham, hjælpe ham med tøjet osv. og det vil være godt, hvis han også oplever at skulle sove der.

Når I sidder og leger med børnene, når I spiser sammen osv. så vil det være rigtig godt, hvis du nogle gange helt naturligt kan prøve at flytte dig lidt. Han skal stadig kunne se dig, du skal stadig snakke til ham, berolige ham "jeg er lige her" osv. så han hører og ser dig, men så den fysiske afstand mellem jer øges lidt - lidt ligesom en elastik, så nogle gange er der lidt længere imellem jer og andre gange lidt kortere. Han får et ekstra kram, sidder lige lidt på skødet og så sætter du ham fra dig igen og signalerer, at han godt kan klare sig lidt på afstand af dig - og du synes det er helt fint og okay.

Det vil være rigtig godt, at dagplejer hjælper ham med at spise, ligesom hun også skal skifte ham osv. - og her må du så igen gerne være ved siden af, berolige og betrygge "jeg er lige her, nu hjælper dagplejer dig" osv. Så han både ser og hører, at du bakker op om at hun sagtens kan. Du må naturligvis gerne prøve at aflede ham lidt, så han glemmer sin protest og måske fjolle lidt, så han synes det bliver en sjov situation og dermed noget, han ikke behøver protestere over.

Når det er tid til at sove, så kan du overveje, om dagplejer skal prøve at putte ham - eller om du skal putte ham så han er rolig ved at skulle sove der ...


Annonce

... - og så må det være en overvejelse værd, om du så skal gå derefter. I princippet vil det være rigtig godt, at han ser at du går og får sagt farvel til dig, men nogle gange kan det også være okay, at han prøver at sove der, vågner op og tages op af dagplejer, får en lille krammer af hende, og så ringer hun efter dig, som så kommer kort efter. Så han på den måde oplever, at det kan være okay at være alene med hende.

På samme måde kan du også nogle gange vælge at øge den fysiske afstand mere mellem jer, så du lige korvarigt forsvinder ind på den anden side af væggen osv. Ikke for at forsvinde fra ham, men som noget naturligt, fordi du lige skal hente noget eller lignende. Hvis han her bliver helt ulykkelig, så er det vigtigt, at du hurtigt kommer tilbage, igen betrygger og viser at du er der. Beroliger med et "jeg er lige her skat, alt er okay" - og uden at du så selv begynder at gå i panik over, at han reagerer så voldsomt som han gør. Netop fordi han, hvis han mærker din uro og usikkerhed, vil have sværere ved at være der. Hvis du ikke signalerer tryghed ved dagplejer og stedet, så vil han opfatte det som om, at der ikke er rart at være.

Heldigvis lyder det som om, at dagplejer er super sød og meget dygtig. I taler sammen om det, den tilsynsførende pædagog er involveret, og der er ingen tvivl om, at dagplejer rigtig gerne vil have det til at fungere. Hun vil ham rigtig gerne og umiddelbart lyder det som om, at kemien er god nok :) De to kan godt lide hinanden, han skal bare lige være tryg ved det hele.

Det er rigtig fint, at I har aftalt at han skal være mæt og virker til at have overskud osv. når han afleveres. Det kan også være en overvejelse værd, hvad tid I afleverer ham - det afhænger af, hvad tid de andre børn bliver afleveret. Nogle gange kan det være en fordel at aflevere lidt forskudt for de andre, for at sikre, at dagplejer har hænderne fri og bedre kan tage sig af ham og være der for ham, når I træder ind af døren.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Nogle gange kan det være en god idé, at far tager over. Nogle gange sker det, at afleveringen mellem mor og barn kører fast og her kan far have en vigtig rolle. Far er en anden og gør naturligt tingene lidt på en anden måde. Det betyder at afleveringen naturligt bliver anderledes. hvis mor har haft barsel og derfor været mest hjemme omkring den lille, så kan det også være sværere at sige farvel til mor - hvor Seir jo måske er mere vant til at far går og kommer igen. At du og Seir siger farvel hjemme, og far så afleverer Seir i dagplejen, kan faktisk også nogle gange gøre en forskel...

Jeg tænker derfor, at I skal prøve om du kan være der lidt længere tid sammen med ham, og hvis dette ikke fungerer, så må næste skridt være, at far forsøger at aflevere...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce