Annonce

Annonce

Svar: Rutiner, mad, mælk, søvn


2. oktober 2015

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Elliots mor og far

Tak for jeres brev og alle jeres tanker - jeg vil forsøge at svare på jeres spørgsmål i den rækkefølge, de kommer ind:)

Det lyder som om at Elliot er kommet rigtig godt i gang med skemaden og nyder det. Nu hvor han er blevet 6 måneder, må han også få mere variation og I kan tilbyde ham mad, der tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Det er dog også fint, at I bruger færdiglavet babymad - prøv dog at variere, så han nogle gange få hjemmelavet mad og andre gange færdiglavet mad:)

Han skal ikke have store mængder grød og mos. Det er vigtigt, at der er plads i maven til mælken, da han stadig skal have rigtig meget mælk/væske. Det betyder, at han måske lige nu vil trives bedst med f.eks. 3/4 dl. grød eller mos, lidt mad i hånden at gnave i og lidt vand på en kop - og han så tager imod sin flaske - fremfor at I giver ham f.eks. 1.5 dl. grød eller mos, og han så afviser flasken eller ikke drikker nok mme. I skal altså prøve at finde balancen mellem at han tilbydes nok skemad, men ikke så meget, at det fjerner hans lyst til mælk.

Så selvom han kan være rigtig glad for mad og gladelig åbner munden for skeen, så kan det altså være nødvendigt, at I holder lidt igen, for at sikre, at han stadig får sit behov for modermælkserstatning tilstrækkeligt dækket.

Det vil være rigtig godt, hvis I kan arbejde på en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner af en lur og tilbydes flaske før han skal sove - og netop flasken før søvnen vil naturligt ofte hjælpe ham til at koble fra og overgive sig til søvnen. I må gerne arbejde på, at han ikke falder i søvn med flasken i munden, men lige når at slippe den - men flasken må meget gerne indgå som en fast del at putteritualet.

Det vil være naturligt, at han nu begynder at sove en kort formiddagslur, mange børn sover måske ikke mere end 40-45 minutter her - hvis han vågner efter en kort lur, ligger og smiler, pludrer og virker frisk, så er det helt okay. Til gengæld vil det så være rigtig godt, hvis I kan hjælpe ham til at sove en længere middagslur og alt efter, hvor tidligt han står op, og hvor tidligt han sover i løbet af dagen, vil han måske stadig have brug for en 3. lur om eftermiddagen. Nogle børn kan springe denne lur over nu, men andre har stadig brug for den.

Det lyder som om, at han lige nu søger ekstra tryghed og nærhed og det er helt okay og helt naturligt for alderen. Da han sover bedst i mors arm, er der intet i vejen for at mor (eller far) lægger sig med ham i dobbeltsengen og på den måde hjælper ham til at sove lidt længere, hvis I fornemmer, at han har brug for den længere lur. I må også meget gerne trille ham i barnevognen, hvis det kan holde ham sovende lidt længere og I så fornemmer, at han har mere overskud og trives bedre, netop fordi han får en længere dagssøvn. Det kan være en god idé at skabe en rutine, hvor I f.eks. triller ham en tur, når han skal sove middagslur - det er en god rutine nu og også i tiden frem.

Nu har jeg jo ikke set jeres dreng - men sundhedsplejersken har sagt, at han er stærk, og han lyder bestemt til at være stærk nok til at kunne sidde. I fortæller at han er godt i gang med at kravle, og hvis han kan det, så er han stærk i sin ryg. Det betyder ikke, at han skal kunne sidde helt frit uden at falde, det kan han ikke endnu, for balancen har han ikke - men han lyder til at være stærk nok til, at I kan sætte ham i den høje stol og også lade ham sidde op i barnevognen. I barnevognen skal I ikke bruge pude, men lade ham sidde og op af ...


Annonce

... ryglænet i vognen - har vognen ikke et ryglæn, der kan løftes op, som han kan sidde op af? I den høje stol skal I bruge et betræk (det betræk eller den tynde pude, som hører til stolen), hvis stolen er meget glat. Det vil hjælpe ham til at sidde mere stabilt. Han skal ikke holdes af sofapuder eller lignende.

Det vil være naturligt at han, når han sidder i stolen og har siddet der lidt, begynder at falde til siden eller falder sammen i ryggen. Det er tegn på, at han er ved at være træt og så skal han ned på gulvet igen, men han må gerne sidde i sin høje stol, imens I giver ham skemad, eller han kan sidde der og gumle på lidt rugbrødsbjælker, agurk eller lignende imens I spiser jeres mad og på den måde vil I nu begynde at spise sammen, sidde ved bordet sammen - og måltiderne bliver mere og mere fælles.

Ristede rugbrødsbjælker og agurk i hånden er rigtig godt, bløde frugtbåde som appelsinbåde eller større stykker af melon kan også være en idé. En kartoffelbåd bagt i ovnen, et kogt stykke blomkål, et kogt stykke broccoli eller lignende. Det kan også være en tvebak eller lignende skorpe, som han sidder og gnasker lidt på. Han skal naturligvis være under opsyn hele tiden og det er helt rigtigt at fjerne maden, når den bliver for snasket, ligesom I skal være opmærksomme, hvis han får bidt for stort et stykke af - især når han har tænder. Så kan det være bedre, at I giver ham små bitte bidder ind i munden, som han kan sidde og sutte og bide lidt på, ligesom I gerne må sidde og holde fast i frugten eller lignende imens han sutter og smager...

Hvis han meget let får bidt stykker af og dermed risikerer at få maden galt i halsen, så vælger nogen at bruge et frugtnet eller babyfeeder:)

Han er nok lige lille nok til at kunne sidde med en kødbolle eller frikadelle i hånden, men giv ham en lille bitte bid ind i munden og brug den i hans grøntsagsmos moset, så han vænnes til mad med lidt mere bid:)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Undgå hårde ting som gulerod, æblebåde og lignende, som kan være farligt, hvis han får bidt et stykke af eller det knækker.

Det er rigtig dejligt, at far holder barsel og har barsel til midt i januar - det er guld værd for far og søn! Og dejligt, at I derfor giver flaske, fordi det netop gør det langt lettere for far at tage over:)

Far skal forsøge at følge samme dagsrytme som jeres dreng har allerede nu. Jo mere hverdagen kan ligne sig selv, jo bedre vil det være - genkendelighed giver tryghed. Derudover vil det være rigtig godt, at I gør mange ting sammen - at I begge går tur med barnevognen, så han oplever at I begge skubber vognen, at I begge er der, når han skal spise, når han skal have tøj på osv. Det vil være rigtig godt, at far gør en del af tingene med mor ved siden af, så jeres dreng oplever, at far naturligt kan ligeså godt som mor og at mor viser helt tryghed ved, at det er far som gør det - og når det så er sagt - hvis han er ked af det, har brug for mors favn for at falde til ro, så er det naturligvis mor, som skal trøste ham. Far og søn skal ikke kæmpe med at få ham til ro eller til at sove - I kan ikke på den måde hærde ham til far og søn er alene hjemme. I stedet skal han forbinde det at sove med noget trygt dejligt og rart, og hvis mor er bedst til dette, så må det være sådan - og når mor så ikke er der, så finder far og søn ud af det - og måske vil han acceptere det, netop fordi mor ikke er der og far forsøger at holde de rutiner, som I allerede har.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce