Annonce

Annonce

Svar: Fedtcreme


15. december 2014

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Marie

Tak for dit brev og dejligt at høre, at mit tidligere brev har givet lidt ro med på vejen, tak:)

Man skelner normalt mellem lotion, creme, fedtcreme og olie og forskellen handler især om fedtindholdet.

En lotion har ofte et højt vandindhold og indeholder mere vand end fedt. Den er god at bruge, hvis huden kun er lidt tør. Områder af huden, der er direkte udsat for frost/kulde, bør ikke være smurt med lotion, pga det høje vandindhold.

En creme indeholder ofte ca 20-30 pct fedtstof. Fordampningen sker derfor ikke så hurtigt, og det stadig forholdsvis store vandindhold gør, at cremen fortsat er let at smøre ud.

En fedtcreme har et fedtindhold på ca. 70 pct. Det høje indhold har betydning for hudens evne til at gendannes, hvilket er vigtigt hvis huden er meget tør eller hvis barnet f.eks. har børneeksem.

En olie eller f.eks. vaseline har et indhold på 100 pct fedtstof og virker derfor ofte klistret og fedtet. Når man smører med olie eller vaseline, vil der ofte lægges en hinde på huden, som forhindrer fordampning. Til ...


Annonce

... børn som er meget tørre i huden kan man bruge f.eks. olie om aftenen, så det virker i nattens løb.

Det er rigtigt, at du her i løbet af vinteren skal være opmærksom på at din datter kan have brug for lidt ekstra hudpleje. Især vil hendes ansigt, kinder og hænder godt kunne have behov for lidt ekstra beskyttelse.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Du skal vælge en creme, som virker plejende og beskyttende. Samtidig skal du vælge et produkt med et højt fedtindhold, gerne en creme eller fedtcreme. Jo mere vand der er i cremen, jo mere vil hudens tilstand forværres, når det er frostvejr, og hun kan få "frostsprængninger" i kinderne. Hvis hun har tendens til meget tør hud og nemt får "frostkinder", så vil det være en god idé at vælge en fedtcreme. Hvis hun har en almindelig hud, som du blot vil give lidt ekstra beskyttelse, så kan du måske nøjes med en creme.

Vælg en creme som er fri for parabener, farvestoffer og parfume. Vælg gerne en creme som er svanemærket. Spørg på apoteket, der er mange gode cremer at vælge imellem:)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce