Svar: Søvn, aktivitet og mælk
Hej igen
Tak for dit brev :)
Hvis din datter tydeligt er træt og har brug for at blive lagt til at sove allerede kl 8, så må det være sådan. Men ellers kan det være et forsøg værd at flytte hendes lure, så hun sover en lille smule senere dag for dag. Det vil sige, at du ikke skal holde hende vågen i en time eller mere, men at du i stedet skal prøve at putte hende f.eks. kl. 8.15, så 8.30, så 8.45, så kl 9 ... på den måde kan det nogle gange godt lade sig gøre at ændre lidt på rytmen uden at hun bliver for overtræt og dermed slet ikke kan sove :) Men igen - hvis hun trives rigtig godt med sin morgenlur, så er hun stadig så lille, at hun skal have lov til at sove den lur :)
Med hensyn til at ligge, bruge sig selv motorisk osv. så tænker jeg at det naturligt spiller ind at hun har haft problemer med sin nakke og skulderparti - og netop nu hvor det er behandlet, så vil det blive bedre. Men det tager naturligt tid, for hun er jo ikke vant til det. Det er derfor godt at du lægger hende på maven dagligt, så hun stille og roligt vænner sig til det. Du må gerne lægge en ammepude eller lignende ind under hendes brystkasse, så hun bliver løftet lidt op, du må også gerne lægge hende foran et spejl, så hun kan ligge og kikke på sig selv. Nogle børn har glæde af et drejetæppe, det laver blandt andet lamaze og måske kan du finde det billigere brugt - det er nok begrænset, hvor længe hun vil synes det er sjovt, med den alder hun har...
Det kan også være en god idé at bruge en tummelumsk eller en bilibo - igen kan du måske finde det brugt. Det at blive snurret rundt, vendt og drejet stimulerer barnets balance og vil hjælpe barnet motorisk og måske vil det være en idé hos jer :) Det er dejligt at hun gerne vil sidde og være på arm, men det er på gulvet at hun lærer at krybe, kravle osv. Og derfor er det vigtigt, at hun lægges på maven flere gange dagligt, ligesom det er vigtigt at du generelt tumler godt med hende :) Hvilket du sikkert også gør :)
Mælkeallergi ses ofte inden for barnets første leveår og barnet får ofte symptomer ved introduktionen af modermælkserstatning og/eller overgangskost. Der er dog ...
... enkelte børn, som reagerer på de komælksproteiner der kan være i modermælken. Behandlingen består i at fjerne alt komælk fra barnets kost og de fleste børn vokser fra det - 80-90% vokser fra det før de bliver 3 år gamle.
Diagnosen mælkeallergi stilles af en læge og lægen vurderer ud fra barnets sygdomshistorie, ud fra barnets kliniske billede (det betyder ved at se på og undesøge barnet), ved en allergitest - og ved at udelukke komælk fra barnets kost i en periode og derefter provokere barnet. "Provokere" betyder at man under kontrol fjerner alle mælkeprodukter fra barnets kost og derefter giver små mængder komælk eller modermælkserstatning og gradvist øger man mængden af komælk imens man så observerer barnet og barnets symptomer. Man må aldrig selv provokere barnet, det skal altid ske i samarbejde med en læge.
Priktest og blodprøver vil normalt ikke kunne give et sikkert svar - ofte vil det bedste være at fjerne mælk fra barnets kost og under kontrollerede former provokere barnet med komælk...
Symptomerne på mælkeallergi kan variere meget. Nogle børn kaster op, andre får diarré, nogle slår ud med nældefeber over hele kroppen - nogle børn reagere med det samme de får komælk, andre børn får en forsinket reaktion - man skelner mellem "straks-reaktioner" og "sen-reaktioner".
Symptomer fra huden kan være: Eksem, nældefeber, rødme i huden, hævelse af slimhinder.
Symptomer fra mave- og tarm kan være: Opkast, diarré, kolik, blod i afføringen, tydeligt ondt i maven, forstoppelse
Symptomer fra luftvejene: Astma, høfeber, mellemørebetændelse.
Øvrige symptomer: Barnet græder meget, sover dårligt, virker meget irritabel, trives dårligt, tager sparsomt på, virker sløv, har ikke lyst til at spise ...
Som du kan se altså rigtig mange ting og det er derfor svært at give et helt klart billede og sige "det er det", men stadig er det vigtigt at få drøftet det med lægen, for hvis der er tale om mælkeallergi, så er det vigtigt at al mælk fjernes fra kosten og at der erstattes med speciel modermælkserstatning.
Jeg håber at dette kan hjælpe lidt videre, fortsat held og lykke :)
Og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad
De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.
Menstruation efter fødslen - 5 mdr.
Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...
4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...
28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.
Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.