Annonce

Annonce

Svar: Værste aflevering


27. november 2013

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære søde du

Tak for dit brev :)

Åh det er bare så hårdt, når ens barn græder, klamrer sig til en som en lille "abeunge" og tydeligt viser, at de ikke vil afleveres - jeg tror de fleste forældre har været der... Ekstra hårdt er det dog, hvis det står på dag efter dag efter dag i månedsvis og er det tilfældet, så skal man naturligvis overveje om det er den rette løsning eller om man skal vælge en anden form for pasning...

Du fortæller dog at I har haft nogle gode måneder, hvor det er gået rigtig fint. Når du har afleveret ham, så har han været glad, har kysset dig farvel og er løbet ind for at lege. Super. Så er der jo noget godt at bygge på :) Og det der så sker, er at han bliver syg, har det skidt og derfor naturligt ikke har samme overskud og samtidig er der vikarer i institutionen, som gør at det igen er rigtig svært for ham - ikke nogen ønskesituation og det er et eller andet sted naturligt at han reagerer.

Det lyder for mig som om at I er nødt til at bruge lidt tid på at få din dreng gjort tryg ved det hele igen. Det er ikke nogen god idé at aflevere ham dybt ulykkelig i favnen på en anden og så gå fra ham. Det er alt for hårdt for både ham og dig.

Du er gravid - stort tillykke med det - og naturligvis i hormonernes vold. Du skriver at du er hjemme, fordi du har graviditetsgener - jeg kan ikke ud af dit brev vurdere, hvor generet du er, men var det ikke muligt, at du blev i institutionen sammen med din søn, bare et par timer hver dag. Jeg tænker at hvis han oplever at være der sammen med dig, så kan han stille og roligt gøres tryg ved det hele. Han spejler sig jo i dig og de signaler du sender og hvis han kan mærke at du er tryg ved at være der, ser at du sidder, ...


Annonce

... smiler, snakker med de andre voksne, leger med de andre børn, hygger, klipper juleklip og hvad der nu skal laves, så vil han naturligt spejle sig i dette og blive mere og mere tryg ved det hele. Så det at du lige nu er hjemme kan måske netop vise sig at være en fordel, fordi du kan vænne ham til institutionen i det tempo han har brug for...

Det kan på samme måde være en god idé at I lige nu forsøger at have en fast rytme, hvor han kommer i institution hver dag. Selvom det kan være hyggeligt at have ham hjemme og det også skal prioriteres normalt, så lyder det lige nu som om at han oså har brug for genkendelighed, fordi det er med til at gøre ham tryg. Jeg vil derfor foreslå dig at du forsøger at være med i institutionen et par timer dagligt hver dag i denne uge og måske også mandag og tirsdag i næste uge (fordi det kan være svært lige efter weekenden) og alt efter hvordan det så går, så kan du overveje hvornår du skal begynde at gå. Forhåbentlig vil han stille og roligt begynde at blive tryg ved at lege med de andre, spise med de andre, lade pædagogerne skifte ham, lege med ham osv. fordi du er der - og når han kan dette, så kan du igen prøve at aflevere ham og gå, som du normalt ville gøre.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg synes du skal prøve at tale med pædagogerne om hvad de synes om denne løsning. De er naturligt også interesserede i at gøre din dreng så tryg som muligt og de er vant til at modtage rigtig mange børn, som naturligt er kede af det. De kan således også hjælpe dig med at vurdere, hvornår det vil være passende at du går. Samtidig kommer de faste pædagoger forhåbenligt tilbage igen, så hverdagen på den måde begynder at ligne sig selv.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce