Annonce

Annonce

Svar: Børnehaveudfordringer


11. december 2012

Kategori:
Alder:
4 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Tak for dit brev og dine ærlige tanker ... :)

Det er rigtig svært - for man ved, hvad man har og man ved jo ikke hvad man får - og det er jo problematikken man står i, når man overvejer, om man skal flytte sit barn.

Det første skridt, inden man vælger at flytte sit barn, bør naturligt være, at forsøge at få stedet, hvor man er til at fungere. Det betyder tale med pædagogerne, drøfte muligheden for at lave noget mere pædagogstyret leg og aktiviteter, som I netop skriver, - i stedet for at sy eller spille ipad ... eller lade børnene lege fri leg. For hvis man har en lidt tænksom dreng, der måske nogle gange er mere til de lidt stille lege, så får han det naturligvis ikke lettere af at man lader ham være og tulle rundt. Han ville måske i stedet have glæde af at blive hjulpet til at lege i nogle nye grupper, finde nye kammerater, finde ud af at andre også kan være spændende at lege med - for at lege med en bestemt eller to bestemte drenge er altid meget følsomt ...

I skriver at han ikke vil lege med pigerne - men hvorfor egentlig ikke? Er der nogen der driller, hvis man leger med piger? I givet fald ville det også være noget aktuelt at tage op i børnegruppen. Piger er jo ofte lidt mere modne end drenge i denne alder og faktisk kunne et par af pigerne måske give ham lidt af det modspil, som han virker til at have glæde af - diskussioner, tænkning, filosofi - og jeg tænker at der godt kunne være en pædagogisk opgave i netop at lave ting med børnene både på kryds af alder, men bestemt også på tværs af køn.

Jeg synes derfor det er værd at drøfte med pædagogerne hvilke overvejelser de har, høre hvordan de oplever jeres dreng, tale med dem om hvad tiltag man kan gøre, for at styrke børnene i at lege mere på tværs af alder og køn, lave flere forskellige aktiviteter, måske ture ud af huset osv.

Jeg synes også det er vigtigt at I hjemme støtter op om at han kan lege med nogle forskellige, at I gerne vil invitere legekammerater med hjem og at han som noget helt naturligt deltager i børnefødselsdage. Det skal han - også selvom han måske ikke er bedste ven med den der inviterer :)

I skriver at han er skrevet op til en privatskole - har denne skole mon en privat børnehave tilknyttet? Det kunne måske være en mulighed at lade ham starte der, på den måde ville skiftet mellem børnehave og skole ikke blive så stort, fordi han ville kende flere af børnene, når han så startede i skole ...

Du skriver at han socialt er rigtig god til at skabe kontakt og lege med andre børn - det går fint med venners børn, naboens dreng og denne venner - og du oplever egentlig ikke at han har det svært her - men du er bekymret, fordi han ikke leger særlig meget med de andre børn i børnehaven.

Det der er vigtigt at vurdere er, hvorvidt han trives med det. For det kan være svært at sikre sit barn ...


Annonce

... bedste venner i børnehave og senere i skole. Det er mere reglen end undtagelsen at "bedste vennen" går ikke i samme børnehave eller skole som en selv. Det er rigtig dejligt, hvis ens barn har legekammerater og de har også brug for at lege - men bedstevenner, er der måske ikke i gruppen, de placeres i. Det betyder dog ikke, at de ikke stadig skal trives og have det godt. De skal have gode kammerater og de skal føle sig som en del af fælleskabet. De må ikke føle at de bliver holdt uden for, eller at de andre har noget, som de ikke må være en del af. De skal føle sig som en del af børnegruppen, de går i - uden at de behøver føle at bedstevennen er der - det kan være at han er til fodbold, gymnastik eller andet de går til i stedet.

Og jeg kan ikke helt gennemskue ud af dit brev, hvor godt jeres dreng egentlig trives. Går han alene, fordi der ikke er nogen at være sammen med, fordi han føler han ikke rigtigt passer ind, at han ikke rigtig er en del af det de andre børn i børnehaven deler sammen - eller går ham for sig selv, fordi han er mere filosofisk tænkende og egentlig har det godt med at være "lidt for sig selv"? Der er forskel på om man melder sig "frivilligt ud" eller om man "føler sig udenfor" - hvis du forstår hvad jeg mener og jeg tænker at det også skal spille ind på jeres beslutning om, hvorvidt jeres dreng skal flytte institution eller blive.

I skriver at I flere gange har overvejet at flytte ham, men at det som holder jer tilbage er 1 ½ år - det er stadig ret lang tid, hvis jeres dreng ikke rigtig trives - så er der pludselig meget længe til man skal i skole ...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

De er vigtigt at I ikke taler om at flytte ham, hvor han hører på det, for det vil naturligt også gøre at han måske ikke rigtigt føler sig tilpas hvor han er. Hvis I overvejer at flytte ham, så undersøg mulighederne og besøg en anden børnehave uden han er med, for at danne jer et indtryk og se, hvad I tænker vil være godt for ham. Hvis I fornemmer, at det her vil han trives med og at han vil have godt af et skift og I derfor vælger at flytte ham, så sig det til ham, når tid er og forklar ham at "I har fundet et sted, hvor I tror han vil trives rigtig godt. At han er en rigtig dejlig dreng og at han skal have det godt og derfor har I besluttet, at han nu skal begynde i en ny børnehave" - så han ikke føler at det er fordi han har gjort noget forkert eller at de andre ikke kan lide ham eller lignende. Det er en beslutning I har taget, fordi I skønner at det vil være godt, fordi I netop elsker ham og vil ham det bedste - og selvom I måske ikke er tussegamle endnu, så er I gamle nok til at vide, at nogle gange kan det være rigtig godt at skifte, også selvom man kan være lidt nervøs for det ... eller lignende ... :)

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig glædelig jul! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce