Svar: Meget uroligt barn

---

Hej med dig

Tak for dit brev, velkommen til og tillykke med den lille dreng :)

Som jeg læser dit brev, så får jeres dreng nu udelukkende flaske og får modermælkserstatning i flasken. Det kan her være en idé at overveje skift til anden erstatning - jeg ved ikke hvad I giver ham, men I kunne forsøge med Nutramigen, Profylac eller Althera. Du kan tale med lægen om at få "en grøn recept", så I kan få tilskud til det - men ellers kan det købes på apoteket i håndkøb. Hvis I allerede har prøvet med Nutramigen eller Profylac, så er det stadig et forsøg værd at prøve med Althera!

Der kan godt være en sammenhæng mellem de koliklignende symptomer jeres dreng har og den mælketype han får.

I kan også overveje at skifte flaskesut, for at se om det kan minimere hans indtag af luft, når han spiser. Der findes forskellige modeller af flaskesutter og flere anti-kolik modeller, som I kan forsøge jer med. Det er vigtigt at sikre sig at hans maveuro, ikke skyldes for stort et luftindtag.

For at man kan tale om kolik, så skal alt andet være udelukket. Det vil sige at barnet skal være grundigt undersøgt, man skal have sikret sig at barnet ikke er syg, har brækket en skulder, forrykket en nakkehvirvel eller lignende, det kan ske under en fødsel og vil naturligt give barnet smerter og gøre barnet grædende og ulykkeligt. Hvis barnet findes fuldstændig sund og rask og man alligevel oplever at barnet er meget grædende, så taler man om kolik.

Man mener at mellem 10-20% af alle spædbørn rammes af kolik og man definerer normalt kolik som uforklarlige anfald af gråd og irritabilitet, som varer mere end tre timer om dagen i mindst tre dage om ugen - og som varer ved i mere end tre uger.

Grådanfaldene begynder ofte et par uger efter fødslen og forsvinder igen mellem 12-16 uge. Hos nogle børn sker det fra den ene dag til den anden, forældre kan simpelthen sætte dato på, hvornår barnet pludselig holdt op med at græde, hos andre er det en mere gradvis bedring, som sker dag for dag.

Barnet har ofte grådanfald hen på eftermiddagen eller tidligt om aftenen. Barnet virker helt ulykkelig, græder rigtig meget, krummer sig sammen, trækker sine ben op, bliver rød i hovedet og virker utrøsteligt, ligegyldigt hvad man gør.

Der findes mange forklaringer på, hvorfor børn har kolik, men hvad det egentlig skyldes ved man ikke helt. Det nyeste går på, at børnene er født med en umodent centralnervesystem, som gør at de har rigtig svært ved at kapere forskellige stimuli og at de græder, fordi de ikke kan lukke af.

Uanset hvad grunden er, så er det utroligt frustrerende at være forældre til et barn der græder så ulykkelig og hvor intet man forsøger tilsyneladende hjælper.

Man ved at tæt kropskontakt er vigtigt - at blive holdt hud mod hud, at blive vugget, være i mors eller fars favn, har en beroligende virkning. At han har det bedst og sover bedst, når han er i jeres arme, er naturligt og det er rigtig vigtigt at I giver ham den nærhed og kontakt som han viser behov for. Nogle gange kan I sidder med ham, andre gange lægge jer med ham, ...

---

---

... gerne ligge ved siden af ham i dobbeltsengen, så han mærker jer helt tæt på, men samtidig ikke oplever at være fuldstændig omsluttet af jeres arme.

Det er godt at I svøber ham og det vil være en rigtig god idé at du/I svøber ham inden I giver ham mælk, så han bliver skiftet, bliver svøbt og så får sin flaske og derefter får lov til at falde i søvnen. Mælken sammen med svøbet kan hjælpe ham til større ro - I kan også prøve at give ham flasken der, hvor I ønsker han skal falde i søvn, så han ikke oplever et skift mellem jeres favn og det at blive puttet. Og ja - han må gerne falde i søvn med flasken i munden.

Han bør ikke være vågen i mere end 2-2 ½ time af gangen, så bør han få mælk og puttes igen. Og det kan være nødvendigt at I kikker lidt mere på klokken end I kikker på ham lige nu, så han hjælpes til at sove lidt mere :)

I skal prøve at lægge mærke til hans bevidsthedstilstande. Spædbørn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre og de små signaler lærer man stille og roligt hen af vejen. Generelt kan man dog sige at børn har forskellige bevidsthedsstadier og det er vigtigt at I kender til dem.

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.

---

---

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.

Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.

Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Døsighedssignalerne kan også ses lige der, hvor han er ved at vågne lidt op fra en lur. Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver I ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Når han sover så skifter hans søvn mellem to faser, han sover dybt og afslappet og han drømmer og er mere uroligt sovende, det vil jeg ikke komme videre ind på her. Det der er vigtigt er, at være opmærksomme på hvornår han er parat til kontakt, hvornår han skal have mælk og puttes ... og som sagt, ja nogle gange kikke lidt mere på klokken end på ham, fordi nogle børn sender meget svage signaler og er svære at aflæse :)

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---