Annonce

Annonce

Svar: Skift af vuggestue - 15 mdr.


8. september 2011

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Det er aldrig uden omkostninger at flytte et barn. Det at blive flyttet, at skulle forholde sig til nye voksne, nye børn, nye rutiner, nye regler .. det er hårdt. Det svarer til at du skulle skifte arbejde, bare værre - fordi du jo vil kunne spørge dig for, du vil kunne spørge ind til ting, du var i tvivl om eller ikke forstod og det kan din dreng ikke, han kan kun følge med ...

Der er lavet undersøgelser som viser, at børn i et par måneder efter deres indkøring i institution har forhøjet stresshormon i kroppen, simpelthen fordi det er så stressende for dem, at skulle forholde sig til så ny en verden.

Men det betyder naturligvis ikke, at man ikke kan flytte sit barn, for naturligvis kan man det - man skal bare være bevidst om, hvorfor man gør det og også være bevidst om, at det kræver ekstra opmærksomhed og ro omkring barnet i den periode og at man godt kan få et barn der har ekstra meget brug for en lige der. Så man skal være indstillet på og have overskud til at barnet reagerer - og hos jer - netop overskud igen, nu hvor det ellers lige er begyndt at gå godt ...

I ved hvad I har og ikke hvad I får og det lyder for mig som om, at inden I tager nogen beslutning, så bør du lave en liste med fordele og ulemper - hvad taler for og hvad taler imod flytning, trods det at der jo er mange ubekendte.

Du beskriver et sted, som umiddelbart fungerer. Han er glad for at være der, har nu knyttet sig til pædagogerne og den ene pædagog er ligefrem fantastisk! De er flere lidt større børn og naturligvis er der lige nu en del nye børn, men det lyder også som om at børneflokken vil være nogenlunde stabil fra nu af og de næste 15 måneder frem. Samtidig lyder det som om at det skift, der naturligt vil være, hvis denne institution lukker igen - vil være omkring din drengs start i børnehave, ...


Annonce

... så at lade ham være hvor han er, indtil han skal i børnehave, vil således give ham et skift mindre, hvilket måske vil være godt for ham - netop fordi han lyder til at trives nu.

Jeg kan godt se at det lyder rigtig dejligt med morgensang, udeleg og motorikrum - men kan han overhovedet få plads der og hvad så bagefter?

Jeg kan også godt se, at det ikke er så rart, når der hænges en seddel op om, at der nu ikke er ressourcer til at tage på ture eller lave aktiviteter med de ældste børn - det bliver man naturligvis ked af som mor, til en af de ældste! Men spørgsmålet er om ikke det er noget, man kan gøre noget ved? Er der lavet en forældregruppe - et aktivitetsudvalg i vuggestuen? Netop når den har ry for at være midlertidig, så er det måske ekstra vigtigt at dette prioriteres, så alt ikke bliver med en indstilling om at "det nytter alligevel ikke noget, når vi skal lukkes" - for det skal jo fungerer rigtig godt for både børn, forældre og ikke mindst også pædagoger :)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Måske kunne I som forældre finde ud af at tilbyde jeres hjælp og tage med på tur en gang imellem? Måske kunne I tilbyde at træde til, når der til jul skal "klippes og klistres", laves mussetrapper og julehjerter eller bages julekager - hvad det nu kan være som kunne være en aktivitet også for de store. Man kunne måske godt holde et møde i institutionen om, hvordan alle kan hjælpe til med at det er et skønt sted at være, netop så det ikke bare bliver en gennemgangsstation ...

Hvis der så ikke er lydhørhed, ingen opbakning osv. så kan I naturligvis stadig vælge at flytte ham, men i første omgang var det måske værd at få lidt fornemmelse af, hvad de andre forældre tænker og har lyst til ... :)

Håber du kan bruge mine tanker videre, og at I finder ud af, hvad der mon er bedste løsning for jer.

Fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce