Annonce

Annonce

Svar: Alt for mange konflikter - ikke med barn, men med far!


31. juli 2011

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære mor

Tak for dine åbne og ærlige tanker :)

Når jeg læser dit brev, er jeg slet ikke i tvivl om at I forældre er glade for hinanden og vil hinanden. Og det er rigtig vigtigt, der er et langt forhold bag jer og masser at bygge på.

Det er rigtig vigtigt, at det at få et barn ikke ødelægger båndet mellem jer, men derimod forstærker det - og for at det kan ske, så er det rigtig vigtigt at I giver hinanden plads til at være forældre og til at være forskellige forældre. For I har meget forskellig måde at være på, som forældre og det er helt okay. Det behøver ikke være et problem, prøv at se det som en styrke.

Det er rigtigt, at du er på din dreng hele tiden. Når du ikke er på arbejde, så er du der og giver ham 99,9% af din omsorg. Det er helt naturligt og et eller andet sted jo meget moderligt - og da du samtidig er startet nyt og krævende job, så bruger du dine ressourcer på det og på dit barn. Det kan godt gå i en periode, men det er også vigtigt at du prioriterer din mand, for mange af jeres konflikter, små-skænderier, manglende forståelse for hinanden osv. hænger også sammen med, at I to ikke prioriterer hinanden og herunder skal I også prioritere at være kærester og gå i seng sammen.

Mange kvinder oplever nedsat lyst til sex efter en fødsel og i månederne (nogle gange år) der kommer derefter. Man bruger så enormt meget tid på den lille, på det at være mor, at sex naturligt trænges i baggrunden. Det er rigtig svært at skulle være både mor, partner og også elskerinde og nogle gange bliver man nødt til at "skema-lægge" tingene, selvom det kan virke enormt uromantisk.

Det lyder som om at der er gået lidt for meget hverdag og lidt for meget praktisk arbejde i jeres parforhold og det går ikke. Og det lyder for mig som om, at I er nødt til at sætte jer ned og snakke sammen om, at I stadig vil hinanden og hvordan I så kan prioritere det. Og ja, så kan det godt være at I i en periode er nødt til at aftale at sex foregår på faste dage eller tidspunkter - så aftal det og gør det. Det er okay.

Sæt ord på, hvad der så skal til for at du føler dig parat og finder den energi der skal til. Det kan nogle gange være små ting, som en sms din mand sender om at han savner dig, elsker dig og glæder sig til at være sammen med dig. Det kan være at I skal gøre lidt ekstra ud af aftensmaden, finde stearinlysene frem osv. Måske har du bare brug for at han holder om dig, giver dig et kram, viser at han nyder at knuse ...


Annonce

... og kramme dig og næsten ikke kan slippe dig igen :)

Måske kan I lave en aftale med bedsteforældre eller andre om at I en gang om måneden eller hvad I tror vil være passende, får dem til at passe jeres dreng. Det kan gøre det muligt for jer at komme ud, gå i biografen, eller bare gå en tur i skoven, holde i hånden og bare være sammen og snakke sammen. Se hinanden, holde om hinanden.

I hverdagen får I ganske givet ikke talt særlig meget sammen, og det skal også nogle gange prioriteres. Tit går snakken mest om hvordan jeres drengs dag har været, hvad han har lavet, hvordan han reagerede da han blev hentet, hvad pædagogerne i vuggestuen har sagt osv. Og det er også vigtigt at tale om, men I skal også tale med hinanden som partnere og ikke kun som forældre. I skal tale om de ting der rør sig i jer og om de bekymringer I måske hver især har. Selvom I er hinandens bedste venner, og det fornemmer jeg at I er, så skal I prioritere hinanden - både som partner og som elskere.

Du skal øve dig i at give din mand plads, når han er sammen med jeres dreng. Hvis han har sagt at han vil bade ham, så lad far bade ham - uden at du blander dig i hvordan. Det er enormt irriterende for din mand, hvis du hele tiden retter på ham eller giver ordre til, hvordan det skal gøres. Og ja - jeg ved godt at det er svært at give slip - men det er du nødt til.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Og så skal du naturligvis også holde fast i det, som du synes er vigtigt og kan begrunde. At jeres dreng f.eks. skal være tryg ved at sove og hvis han sover bedre og mere roligt, når det er mor der putter - ja så er det mor der putter. Men så skal du melde det ud, og så kan I ikke have en regel om, at skulle skiftes hveranden dag og hvem er den regel i øvrigt så til glæde for, i hvert fald ikke jeres dreng?!

Vi kan godt blive enige om at det er en rigtig god idé at jeres dreng får et godnatmåltid, så han ikke går sulten i seng. Og det tror jeg også I forældre godt kan blive enige om. Hvor han får det og af hvem - betyder det egentlig noget, hvis bare han får det og der så i øvrigt ellers er ro på?

I er nødt til at sætte jer ned og snakke lidt om, hvem der gør hvad, hvorfor og hvordan hos jer og hvad der egentligt er vigtigt. Men faktisk tror jeg, at meget af det løser sig selv, hvis I begynder at prioritere hinanden mere - og planlægger at være sammen og også bevidst arbejder på at få lidt mere gang i jeres sexliv....

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce