Annonce

Annonce

Brev:

Alt for mange konflikter - ikke med barn, men med far!


31. juli 2011

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Alt for mange konflikter - ikke med barn, men med far!

Kære Helen

Jeg benytter mig lige af denne rare, anonyme mulighed for at lette mit hjerte. Jeg er nemlig rigtig ked af alle de konflikter, som min mand og jeg har omkring stort set alt med vores barn.

Vi ELSKER vores dreng - og ved jo godt at det ikke kan undgå at gå ud over ham. Han fornemmer jo alting, også når tonen er kold, spydig eller irritabel mellem os. Vi elsker også hinanden, har været sammen i 10 år inden vi blev forældre og har aldrig været i tvivl om, at det skulle være os.

Starten på familie-livet var rigtig hårdt med meget og langvarig kolik og da det stoppede efter ca et halvt år; rigtig meget sygdom, gentagne mellemørebetændelser, voldsomme virusinfektioner blandt andet ved hvert eneste tandbrud mv. Nu er det hele mere roligt og vores søns alder er så skøn. Ja, han sover da stadig ikke optimalt, ikke særlig mange timer (hans søvnbehov er i underkanten af normalen) og vågner oftest flere gange pr nat.

Jeg er startet nyt og krævende job, så jo, hverdagen er en lise i forhold til det første år, men stadig travl og krævende. Jeg elsker min mand, men er allergisk overfor krav om f.eks. sex, massage osv. Ikke at vi ikke har et samliv, men må indrømme at jeg stadig føler min søn bruger 99,9 % af min "omsorgskvote" og jeg skal virkelig tage mig sammen til at prioritere fx. sex frem for lidt ro/søvn/mig-tid/vasketøj!

At vi så diskuterer så meget om alting gør det ikke lettere. Et lille eksempel fra i aften; jeg går meget op i at han har noget i maven inden vi putter ham. Da han spiser aftensmad allerede mellem fem og seks giver jeg ham derfor rugbrød/banan og mælk umiddelbart inden sengetid. De sidste par aftener er det blevet lidt sent med det hele, pga vi har spist sammen med familie på "alm" middagstidspunkt og jeg har derfor givet sønnen aften-snacken i badet, da det alligevel er et roligt og rart tidspunkt og inden tandbørstningen.

Frem for alt er det praktisk, da det ellers er så svært at motivere ham til at sidde stille og spise - når han leger i badet skal jeg ikke storke rundt efter ham med mad og drikke, at få ham op i sin madstol kan jeg godt glemme - det gider han simpelthen ikke med mindre ...


Annonce

... han er MEGET sulten - der er fart over feltet og for meget at opleve, til at han vil det.

Kan da godt se at det måske er en uvane, men min mand er FULDSTÆNDIG imod at jeg giver ham mad i badet, da det ikke er "ordentligt". Det var ellers ham der ville bade ham i dag, men da han så nægtede at tilbyde ham banan og mælk kom jeg og gjorde det. Så ville han åbne vinduet, fordi der var for varmt derude - men det er det jo ikke for et nøgent barn i bad (som lige har været forkølet) pointerede jeg og sådan kører diskussionerne non-stop. Jeg sagde at han bare kunne gå ud af badet, hvorefter at vores dreng strakte sine buttede arme ud og sagde far og gav ham et knus. Min mand (selvtilfreds): ja, du vil have far her. Så gav han mig et dejligt knus og sagde "mor", og jeg tænkte "herregud, stakkels dreng"... jeg er den mest omsorgsfulde mor og min mand er en fantastisk far, men vi er ikke så søde ved hinanden - og det går jo ud over alle, også vores øjesten.

Så skulle han puttes og næste diskussion: hvem skal gøre det? I forgårs var det min mand, drengen skreg ulykkeligt i 40 min. Igår var det mig, han sov fredeligt efter 20 min, på intet tidspunkt gråd. Hvorfor? Min mand er meget mere hård (konsekvent vil han sige) med ikke at ville ligge den lille ned og stryge ham på ryggen fx når det der det som skal til. Han anklager mig for at være skyld i at han bliver den onde, fordi jeg er for eftergiven.

Puuuuha, det er pinligt og smertefuldt for mig at skrive denne mail. Ja, jeg er en utålmodig heks overfor min mand, alt alt for ofte, men synes han er for pedantisk og konfliktsøgende han også. Hvad skal jeg stille op? Jeg siger hver dag til mig selv at det skal være anderledes og at jeg skal prøve at give mere slip og være mere large ift at lade ham køre sit løb, men så dukker tigermoderen op i mig - IGEN.

Jeg vil for alt i verden komme ud af det her negative mønster - har/havde aldrig set for mig, at min mand og jeg skulle blive et af de mange par, som går fra hinanden efter de får børn. Får helt ondt i maven ved tanken. Vi er meget glade for hinanden, men inde i en negativ spiral.

Nogle gode råd?

Kærlig hilsen, en splittet mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.

Rutiner og weekend

Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Tidlige morgener - 15 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2024 | Kost og ernæring | 21 mdr.

Nedsat appetit? - 21 mdr.

Kære Helen Godt nytår. Åh, det der med mad. H er en skøn lille...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce