Svar: Far kan ikke trøste når hun vågner og epicanthus hos ikke-asiater

---

Kære Charlotte

Tak for dit brev, tak for din fine beskrivelse af jeres lille datter og velkommen til :)

Når børn vågner med gråd, skyldes det ofte at de vågner direkte fra den dybe søvn og det bedste, du kan gøre, er at tage det roligt. Din datter spejler sig i dig og jo mere ro du kan signalere, jo mere rolig bliver hun også. Det er en rigtig god idé at amme hende, både når hun skal sove og også når hun vågner og er ked af det.

Det er også en god idé at sætte ord på "nååå, bliver du bare så ked af det, sååå". Selvom hun er så lille at hun ikke forstår dine ord, så vil hun lytte til roen i din stemme og det vil hjælpe hende. Tag hende op og ind til dig, giv hende masser af fysisk kontakt og nærhed. Berøring og varme virker i sig selv beroligende. Og et bryst kan være en god måde både at vågne stille og roligt op på, men også blive lullet videre i søvnen på, hvis det er behovet. Det er helt okay at bruge denne metode i denne alder :)

Jeg er slet ikke tilhænger af at far partout skal tage over i denne situation, at mor skal gå ud i trappeopgangen eller rejse væk - hvorfor I alverden dog det?? Lillepigen drømmer, hun sover dybt har brug for beroligelse, nærhed, varme og tryghed og her virker mors bryst - det skal hun bare have, og så skal hun derefter puttes videre i søvnen.

Der er absolut ingen idé i at trække tiden eller forsøge at lære hende at sove uden i denne situation, hun skal netop have det hun beder om så hun ikke når at kører sig selv op og hele situationen bliver mere og mere ulykkelig.

Og ja - hun skal naturligvis nok på et tidspunkt lære at sove uden at behøve brystet, men lige nu har hun brug for det og det er kun mor der kan amme.

Far kan alt mulig andet og naturligvis skal de to være sammen, så meget det er muligt. Han skal putte med hende, bade hende, lege med hende, give hende mad, tumle med hende, skifte hende osv. Alt det andet som er mindst ligeså vigtigt og han skal ikke føle sig sat ud på et sidespor, bare fordi mor er bedst til at trøste og give ro om aftenen. Far kan noget andet og på et tidspunkt vil hun foretrække ham - måske vil hun, når hun er 4 år 'giftes med farmand' - hver ting til sin tid :)

Så ro på, giv jeres datter brystet og få hende til at sove videre, uden at gøre det til et problem. Og du skal bestemt ikke rejse væk og lade far og lillepigen stå frustrerede derhjemme!

Med hensyn til plan og rytme for dagen, så vil jeg foreslå dig at følge dette:

Tidlig morgen 6: Ammes og sover videre i mors seng.

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (evt. jerntilskud), frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes og ...

---

---

... puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Ammes og tilbydes også her lidt frugtmos, frisk frugt og bær i hånden, vand af kop.

Luren begynder at kunne blive sprunget over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med lidt brødskorper eller lignende, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til natten ca 19.30-20. Tidspunktet varierer efter hvorvidt hun har sovet powernap sen eftermiddag eller sprunget dette over.

Sen aften 23-23: Ammes/flaske og begynder herefter at kunne sove uden at få mælk indtil næste morgen tidlig kl. 05/06.

---

---

Som du kan se har jeg lavet planen ud fra de tider du har angivet og indført lidt mere mad i løbet af dagen. Og ja - det vil være helt fint, at du nu forsøger at vække hende om morgene, så hun ikke sover alt for længe, men kommer op når dagen begynder. Netop for at få skabt lidt mere struktur og rytme i løbet af hele dagen. Dagens rytme påvirker naturligt også nattens rytme :)

Med hensyn til skelen og bred næseryg, så er det rigtigt at der her kan være lidt 'optisk bedrag' og det er helt fint at I har fået det tjekket. Ofte vil man heller ikke kunne vurdere hvorvidt barnet skeler, før det er ældre end jeres datter, ofte først mellem 8-12 måneder og hun er jo ikke så gammel endnu ...

Epicantus kan sagtens forekomme hos ikke asiater og hos børn som ikke har nogen syndromer, men som er helt som de skal være. Måske har I selv eller bedsteforældre en bred næseryg - ofte kan det godt betale sig at se lidt på bedsteforældre og deres udseende, når man ser noget hos sit barn, som man ikke lige kan finde hos sig selv :)

Et barn med Downs Syndrom har mange andre symptomer end bred næseryg. Disse børn vil ofte også have en bred, stor tunge, de vil have et bredt ansigt og virke lidt flade i baghovedet, de har en stor nakkefold og ørerne sidder ofte lavt. Så har de korte, brede hænder og vil have en firfingerfure, det vil sige en fure i håndfladen som strækker sig over hele håndfladen. Deres lillefinger vil ofte være bøjet lidt indad mod de øvrige fingre ...

De vil ofte også virke meget mobile, kan dreje arme og ben mere i yderstilling end andre børn kan - det er naturligvis svært at vurdere på et barn på kun 6 måneder. Men vil være lettere at se, når barnet begynder at kravle og gå rundt. De vil i øvrigt ofte være længere tid om at lære at gå og de vil ofte også have et forsinket sprog.

Normalt ville man allerede på barselsgangen bare ved at se jeres datter have kunne se, hvorvidt hun havde Downs Syndrom eller ej - så når ingen har nævnt noget om dette og når hun tilmed nu har været til undersøgelse hvor man har kigget på hendes næseryg, så burde I kunne være ganske rolige - hun har ganske givet ikke Downs Syndrom, så ville man have sagt det til jer :)

Håber I kan bruge ovenstående tanker videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---