Annonce

Annonce

Svar: Skemad, amning,rutine og nattesøvn!


26. maj 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Jeg kan godt høre at din søns søvn-vågen-rytme varierer meget dag for dag og det kan være helt normalt for hans alder. Det gør dog ikke hverdagen lettere og jeg tror det der er svært for dig, er at du aldrig ved hvornår han sover eller hvor længe han sover. Det betyder jo at det er svært for dig at planlægge at gøre andre ting og det i sig selv er en stressfaktor i en hverdag, hvor mange ting skal gøres ... Men det hjælper med tiden, hvis det er en trøst, tiden vil arbejde for jer stille og roligt :)

Det er en rigtig god idé at du forsøger at holde fast i nogenlunde faste spisetider og at du også holder fast i at han skal sove f.eks. 3 lure dagligt - to rigtige lure og en powernap. De dage, hvor han vågner meget tidligt, må du forsøge at amme ham, for at se om han ikke liggende tæt med dig i sengen, kan sove lidt længere, så dagen ikke starter før 'rimeligt' er og så du kan få skabt en nogenlunde rytme.

Det er rigtig godt at han er kommet igang med skemaden og du må gerne give ham 2-3 skemåltider dagligt. Det vil være rigtig fint at give ham morgenmad, frokost og aftensmad og han bør som udgangspunkt have en rytme, hvor han starter med at få skemad, når han vågner og har sovet - og så bliver han ammet inden han skal sove igen.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover videre

Morgen: Grød, evt. med frugtmos, vand af kop

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost: Grød eller grøntsagsmos, varier gerne dag for dag, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag: Ammes

Sover dagens 3. lur som ofte er en kort powernap

Aften: Grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til natten

Sen aften: Ammes rigtig godt og begynder herefter måske at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig. De fleste børn er dog 6 måneder inden de kan undvære mælk midt om natten - men det kan være et forsøg værd.

Det er rigtig dejligt at læse, at du prioriterer at have din dreng tæt på dig og at den fysiske kontakt og nærhed er ...


Annonce

... vigtig for jer begge. Jeg forstår dog også både dit og fars behov for plads i dobbeltsengen og for at give plads til begge dele, vil jeg foreslå jer at I fjerner den ene side af tremmesengen, hvis I kan det og kobler jeres drengs seng til dobbeltsengen i den side, hvor mor sover. På den måde, vil han kunne få den fysiske kontakt han har behov for, du vil kunne lægge dine hænder over på ham, berolige ham med kærtegn - uden at du behøver stige ud af din seng og samtidig imens han ligger i sin egen seng og altså også lærer at sove uden at ligge i 'smørhullet'. Det kunne være en rigtig god løsning en overgang for jer alle.

Du har ret i at der udviklingsmæssigt også sker meget hos jer og det er også derfor at tiden vil arbejde for jer. Han har en alder nu, hvor han bliver mere pylret og kan virke lidt mere småklynkende end du tidligere har oplevet. Han vægrer sig måske overfor visse fremmede, vil helst være hos dig og er stadig også lidt pylret selvom han er på din arm.

Han begynder at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder han nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Han begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire.

Motorisk begynder han også at vende sig fra ryg til mave og triller også fra mave til ryg og han begynder måske at forsøge at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns).

Så der sker rigtig meget lige nu og det kan godt gøre at man synes man forsøger en masse og intet rigtig virker - men det kommer. Det lyder som om at I er stille og roligt på vej :) Og ja, det kan være ganske udmærket at du f.eks. lægger dig med ham og ammer ham liggende i dobbeltsengen om dagen, som du ville gøre om natten. Det kan godt gøre at han bliver mindre tryghedssøgende om natten ... :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce