Annonce

Annonce

Svar: Bekymringer og ambivalens!


21. marts 2010

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Heidi

Tillykke med lillesøster, velkommen tilbage - dejligt at høre fra dig igen :)

Der er ingen tvivl om at din datter er en pige, som søger rigtig meget tryghed og nærhed og det får hun især hos dig. Det er naturligvis super dejligt, men at give hende nærhed er ikke det samme som at hun skal have bryst hele tiden og noget at det første du skal ændre på, er at hun skal have mere bryst om dagen, mindre bryst om natten og meget mere rigtig mad.

En dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

05/06: Ammes og sover lidt videre.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Ammes og sættes i autostol, storebror køres i vuggestue 8.30, sover videre i barnevognen hjemme igen ligesom nu

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur kl. 13.30-14

Storebror hentes

Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, hvis hun virker sulten her må hun også gerne få en lille smule flerkornsgrød med frugtmos, men skal stadig også ammes om eftermiddagen.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller andet at gumle på. Spiser mad der tager udgangspunkt i jeres mad og I spiser alle samme ved bordet, hun sidder i sin høje stol. Hun må gerne få lidt sovs på sin mos, maden skal smage af noget. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten - uden at du bliver liggende hos hende.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og puttes i egen seng, sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig kl. 05/06.

Som du kan se af denne plan, så er det super vigtigt at amningerne om natten stopper nu og at du om dagen sikre din datter både mælk og skemad nok.

Det er vigtigt at du kører en rytme, hvor hun starter med at få skemad når hun vågner af en lur og får mælk inden hun skal sove igen. Det er her vigtigt når du ammer hende, at du putter hende fra din favn lige der, hvor hun registrerer at hun bliver puttet i barnevogn eller i sin seng.

Hun skal altså have sin mælk og hun puttes når hun er fuldstændig rolig, lige ved at falde i søvn, men endnu ikke sover tungt - det er altså ikke et spørgsmål om at hun skal puttes vågen i seng og lære at sove selv - hun skal være lige ved, men ikke sove helt! Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så ...


Annonce

... hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, lad hende mærke dig og gør hende tryg uden at hun behøver være i din favn.

At få hende til at tage sut eller flaske er rigtig svært med den alder hun har nu. Hun er meget bevidst om den ægte vare og vil naturligt altid foretrække brystet, som du har givet hende fra starten :)

Amningerne vil naturligt blive nedsat i løbet af dagen i takt med at hun begynder at spise mere skemad, men lige nu er det relevant at hun ammes 5-6 gange i døgnet - men ikke om natten! I 7 måneders alderen vil 4 amninger ofte være passende og de vil ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Du har altså lidt at arbejde hen imod.

Det er fint med to lure dagligt, en formiddagslur og en lur sidst på dagen. Som udgangspunkt vil det være godt at hun sover samlet ca 3½ max 4 timer i løbet af dagen, hvis du vil have hun også sover om natten. Samlet set vil hun have behov for ca. 14½ times søvn i døgnet og det vil ofte være fordelt, så hun sover 3½ time om dagen og 11 timer om natten (afbrudt af 2 amninger - sen aften og tidlig morgen). Du fortæller at din datter nogle dage sover en lang lur både formiddag og eftermiddag og det vil naturligt gøre at hun så er vågen om natten og I har problemer med at få søvn der :)

Hendes vågenhed på max 1½ time ... måske er hun ikke rigtig træt, men har i stedet for brug for at få et mellemmåltid og for at der skal ske noget, brug for at bruge sig selv på en ny måde. Sæt hende derfor i den høje stol, giv hende mad i hånden at sutte på osv. en gang imellem, ligesom det er fint at du tumler med hende, leger med hende osv. Det er ikke alle gab der er ensbetydende med at hun skal sove, hun kan også kede sig lidt ... :)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Sæt hende i den høje stol, med en agurkering på tommelfingeren, når du har brug for at få lagt tøj sammen eller andet praktisk, så hun er i din nærhed, kan se dig, I kan pludre sammen osv. men uden at hun er på arm.

At du og din mand efter ½ år nu har brug for tid til hinanden er naturligt og det skal prioriteres. Derfor skal lillepigen nu ud af dobbeltsengen og det er ikke rimeligt at I skal gå i seng kl. 19 for at kunne være sammen ... det kan jeg godt forstå at din mand er træt af :)

Hvis det er sådan hun bedst falder i søvn, så må du lægge dig og amme hende om aftenen, men hun skal så enten blive liggende i din seng derefter, hvor du så kan gå i stuen. Sengen må du sikre hende mod at kunne falde ned af! Eller du skal flytte hende over i egen seng - evt. koble hendes seng til din seng, ved at fjerne tremmerne fra den ene side. På den måde kan hun ligge i sin egen seng og du kan stadig give hende en beroligende hånd, når hun behøver det.

Hvis du vælger at lade hende ligge i din egen seng og sove om aftenen der, så kan du efter amning inden midnat lægge hende i egen seng, hvor hun så skal blive til næste morgen tidlig. Det er slut med at ligge med dit bryst frit tilgængeligt hele natten :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker og plan videre frem, fortsat held og lykke til jer alle fire.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce