Annonce

Annonce

Svar: Afføring og søvn


16. oktober 2009

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære trætte mor

Det vil være rigtig godt, hvis du nu begynder at varierer din datters indtag af grød lidt, da variation naturligt er med til at holde maven lidt igang.

Du kan variere mellem de forskellige glutenfri grødtyper, som risgrød, majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød eller f.eks. quinoagrød og du må også meget gerne variere yderligere ved at tilsætte forskellige frugtmos som topping. Det er her vigtigt at du bruger kogt frugt, det kan være hjemmelavet eller frugtmos du køber på glas og det er en fordel at du giver f.eks. sveskemos, abrikos eller blommemos, men holder igen med f.eks. bananmos.

Stille og roligt skal du også igang med lidt grøntsagsmos og her kan du give mos af gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli eller f.eks. squash. Grøntsager er også gode til at holde maven lidt igang på en naturlig måde.

Sørg for at hun får masser af væske, giv hende vand af kop sammen med skemaden og am hende fortsat som du plejer. Væske er vigtigt for at maven fungerer.

Hjælp hende også med at bruge sig selv motorisk, det er en god idé at cykle med hendes ben, hjælpe hende med at trille osv. da det også sætter gang i maven.

Med hensyn til ...


Annonce

... søvn og forventninger så vil de fleste børn i denne alder naturligt ofte powernappe mere i løbet af dagen, så hvis din datter sover længere lure, så synes jeg faktisk du skal lade hende sove. Du må et eller andet sted tro på at hun har en naturlig evne til at regulere sit behov og sover når hun er træt og vågner, når hun ikke behøver sove mere.

Hun skal naturligvis ikke sove dagen væk, så bliver du nødt til at vække hende - men det lyder hos jer som om at hun oftest kun sover 1-2 timer sammenlagt om dagen og det skal hun have lov til.

De dage, hvor hun sover sent og du er nødt til at vække hende, fordi I skal aflevere storebror, - ja her er hun naturligvis nødt til at vågne, sådan er det :)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Hendes døgnbehov er ca 15 timer i døgnet - det er et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre. At din datter sover ca 16 timer i døgnet er helt okay.

Det vil normalt være sådan at barnet sover 10-11 timer i løbet af natten, naturligvis afbrudt af mælkeindtag og så sover ca 5 timer sammenlagt i løbet af dagen. Mon ikke det også passer meget godt ind hos jer?

Jeg håber ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce