Annonce

Annonce

Svar: Sutteflasken eller ej


5. august 2009

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære far

Tak for dit brev :) Det lyder som en god beslutning at få jeres datter til at tage imod sutteflaske - jeg har tidligere foreslået jer dette, problemet er så at få hende til det ...

Spørgsmålet er hvorfor hun ikke vil og der er to muligheder. Den ene er at hun har svært ved teknikken og her hjælper det at man forsøger med forskellige flaskesutter, fordi nogle modeller bare dur, og andre gør ikke :)

Det lyder som om at I allerede har forsøgt jer med mange, men stadig uden held. Jeg tænker derfor at problemet ikke handler om sutteteknik, men om at lillepigen ikke bryder sig om smagen af erstatning.

Det kan være en god idé, hvis mor kan malke ud og give modermælk på flasken, fordi barnet så får en smag, som barnet kender. Hvis dette ikke er muligt, så må man prøve sig frem.

Da modermælk er betydeligt mere sødt end modermælkserstatning, så kan det være en idé at søde modermælkserstatningen med lidt sukker. Dette naturligvis kun en overgang, så trapper man ud af det igen. Man kan komme 1 tsk. sukker i 100ml mme, det er helt okay.

Man kan også prøve med forskellige mærker af modermælkserstatning og HIPP har her ry for at være lidt mere naturlig sød i smagen end de andre former. De allergivenlige mme som Nutramigen og Profylac bryder de fleste børn sig ikke om, de har en meget sur smag, så hvis det er den type erstatning I prøver med, så kan det være derfor hun nægter.

I kan købe NAN, Allomin og Babymælk (fra Arla) på brik og prøve jer frem med det. Netop at kunne købe det på brik gør det overkommeligt at forsøge sig frem, det er lidt ærgeligt at skulle købe en stor pakke erstatning som man ikke får brugt. Når I så har fundet ud ...


Annonce

... af hvad hun godt kan lide, så kan I gå over til modermælkserstatning af dette mærke og købe pulver som er billigere i længden.

En nem måde at forsøge sig frem på og se om hun mestrer teknikken er også at give lidt kogt vand med sukker, eller lidt tyndt blandet kamillete - hvis hun tager imod det på flaske, så er det helt sikkert smagen af mme hun ikke bryder sig om. Så er I såvidt og skal så have lært hende at acceptere modermælkserstatningen, så hun får den næring hun har behov for.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er en god idé at du som far giver flasken, da du ikke forbindes med amning og ikke lugter af mælk. Du må igen forsøge dig lidt frem - nogle gange er det bedst at holde hende i favn, andre gange dur det ikke og så er det bedre at du ligger hende på dit skød, sætter benene fødderne på en stol, sofabordets kant eller lignende, så hun kan sidde med ryggen op ad dine lår og ansigtet mod dig imens hun spiser. Andre gange hjælper det at lægge sig med hende i dobbeltsengen for nedrullede gardiner og hvor rummet er køligt og atter andre gange er det bedre at forsøge med flasken imens hun ligger i sin barnevogn eller i sin seng ...

Der er ingen faste regler her - det vigtigste er at hun får den næring hun har behov for og hvis drikkekop af tud er løsningen indtil videre, så er det også okay. På sigt er det dog vigtigt at hun sutter, når hun spiser, da hun derved sluger mindre luft, sætter gang i tarmperistaltikken og også beroliges - det er naturligt for så lille et barn at die / sutte for at få mad. Men som sagt, næringen er vigtigst og jeg håber I hermed har fået lidt idéer til, hvordan I kan komme videre :)

Fortsat held og lykke med hende og projekt "tag flaske" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce