Annonce

Annonce

Svar: Skrigeture og kolik?


24. juli 2009

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Emils mor

Tillykke med den lille dreng og velkommen til :)

For at man kan tale om kolik, så skal alt andet være udelukket. Det vil sige at barnet skal være grundigt undersøgt, man skal have sikret sig at barnet ikke er syg, har brækket en skulder, forrykket en nakkehvirvel eller lignende, det kan ske under en fødsel og vil naturligt give barnet smerter og gøre barnet grædende og ulykkeligt. Hvis barnet findes fuldstændig sund og rask og man alligevel oplever at barnet er meget grædende, så taler man om kolik,

Man siger at ca 10-20% af alle spædbørn rammes af kolik og man definerer normalt kolik som uforklarlige anfald af gråd og irritabilitet, som varer mere end tre timer om dagen i mindst tre dage om ugen - og som varer ved i mere end tre uger.

Grådanfaldene begynder ofte et par uger efter fødslen og forsvinder igen mellem 12-16 uge. Hos nogle børn sker det fra den ene dag til den anden, forældre kan simpelthen sætte dato på hvornår barnet pludselig holdt op med at græde, hos andre er det en mere gradvis bedring, som sker dag for dag.

Barnet har ofte grådanfald hen på eftermiddagen eller tidligt om aftenen. Barnet virker helt ulykkelig, græder rigtig meget, krummer sig sammen, trækker sine ben op, bliver rød i hovedet og virker utrøsteligt ligegyldigt hvad man gør.

Man ved ikke hvorfor nogle børn får kolik og der er rigtig mange forklaringer og meget bliver forsøgt for at afhjælpe det. Det er utroligt frustrerende at være forældre til et barn der græder så ulykkelig og hvor intet man forsøger tilsyneladende hjælper. Forklaringerne på kolik går lige fra sult (behov for mere mad) og det modsatte overfodring (længere tid imellem måltiderne), luft i tarmene, overfølsomhed overfor mælk, umodne tarme og tarmkramper,- til at årsagen skal findes hos forældrene - at man har svært ved at læse barnets signaler, at man fejltolker barnets signaler, at fødslen har været traumatisk osv. Ingen kender altså fuldstændig grunden.

Og når man ikke kender årsagen, så er det også svært at behandle og derfor er I nødt til at forsøge jer lidt frem og gøre det, der virker bedst for jer alle 3. Mange forældre oplever at fysisk kontakt er noget af det som hjælper bedst. Det kan derfor varmt anbefales at investere i en slynge, fordi jeres dreng kan ligge i din ...


Annonce

... favn, være helt tæt på jer, kan være vågen, falde i søvn osv. som det passer og I har samtidig mulighed for at bevæge jer rundt.

Da der ikke rigtig er noget mønster i grådanfaldene hos jer, så må I også her prøve jer lidt frem. Det kan have noget at sige, hvordan din dreng dier hos dig og hvor god han er til at komme af med luften efterfølgende. Nogle børn er rigtigt gode til at bøvse, andre prutter i stedet for og det er klart, at de børn der skal have luften hele vejen igennem systemet for at komme af med den, ofte vil have mere mavekneb end de børn der kan levere en stor bøvs efter at have spist ...

Når du ammer ham, så vær opmærksom på at han skal spise længe og effektivt fra et bryst, før du giver ham fra modsatte side. Det er vigtigt at han får den lidt federe mælk med ud, den ligger tungere i maven og giver mere ro. Hvis han spiser lidt fra den ene side og lidt fra den anden, så får ham mere vandholdig mælk og for meget af det, giver ekstra uro i maven. Så lad ham spise godt fra den ene side, skift ham, pludre med ham osv. og inden han så skal puttes får han mad igen, men fra modsatte side, hvor han så tager toppen. Næste gang du så lægger til, så starter du der hvor han har taget toppen, sørger for at han spiser godt i bund der, skifter ham og tilbyder toppen fra modsatte side.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Når du nogle gange oplever at han begynder at hive mere i brystet, slipper, tager fat, hiver igen, så lyder det som om at han måske forsøger at malke lidt af den sidste og lidt federe mælk med ud. Prøv her at tage ham fra og lægge ham til brystet igen, men i tvillingestilling. På den måde får han fat på en ny måde og får stimuleret brystet anderledes og får det bedre 'tømt'. Herefter kan han så få en sut og falde i søvn :)

Når han bliver rigtigt ked af det og har svært ved at rumme alle indtryk, når alle hans sanser kører på højtryk, så læg dig ind med ham i soveværelset. Åben vinduet, rul gardinerne for, læg dig med ham i sengen og am ham liggende. Det kan hjælpe ham med at koble helt fra overfor verden og bedre finde ro :)

Det er fint at hjælpe ham med lidt gymnastik, mavemassage osv. Du kan også trykke ham under fødderne og nogle familier oplever at zoneterapi har en effekt ...

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce