Annonce

Annonce

Svar: Solcreme og faktor


18. april 2009

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Charlotte

Tak for dit brev og dit ønske om en god påske - vi nyder også at solen kommer frem her :o)

Med hensyn til hvorvidt solcreme kan holde sig og genbruges næste år, så måske og måske ikke.

Det er sådan at hvis produktet kan holde sig i mere end 2½ år, så behøver producenten ifølge kosmetikbekendtgørelsen ikke anføre en holdbarhedsdato. Som udgangspunkt kan den bruges, når den kun er et år gammel - men man er nødt til at dufte til den og se på den.

Hvis solcremen lugter dårligt, skiller ad eller virker anderledes end du huskede den fra sidste år, så dur den ikke. Den kan være fyldt med bakterier eller være ødelagt fordi den har ligget længe i solen. Det sker jo at solcremer ligger opvarmet i solen og det går ud over holdbarheden. Solcreme bør så vidt muligt opbevares i skygge og køligt, når de ikke bruges.

Det anbefales at man bruger mindst faktor 15 og at man bruger rigeligt af den. Til mindre børn vil jeg normalt anbefale en faktor 20-25 i Danmark. Det anbefales at vælge en vandfast solcreme til børn, da den holder bedre.

Derudover anbefales det at vælge en solcreme som ikke indeholder parabener eller parfume. Stoffet 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor) er et UV-filter, der indgår i nogle solcremer. Det mistænkes for at være hormonforstyrrende, og det frarådes til gravide og børn under 12 år. I Danmark kan man ikke mere købe solcreme med 4-MBC, men det sælges stadig i udlandet.

Det er også vigtigt at man bruger nok solcreme. Ofte bruger vi for lidt og det forringer solcremens virkning. Når man generelt siger, at faktor 15 er nok, så handler det om at man skal sørge for at bruge nok og smøre hyppigt nok på og det er vi ofte ikke gode nok til. Det er vigtigt at smøre barnet ind 20 minutter før det skal ud i solen, så cremen kan nå at trænge ind i huden. Hvis barnet er blevet våd, tørret med et håndklæde eller lignende, så skal der smøres igen.

En tommelfingerregel er: En god håndfuld solcreme til én krop. Eller for de voksne: 1 teskefuld pr. arm og ben, 1 teskefuld til kroppens forside og 1 til bagsiden - samt 1 til ansigt, nakke og ører.

Solcreme indeholder kemiske og fysiske filtre. De kemiske filtre omdanner solens ultraviolette stråler til energi ved en kemisk proces, mens de fysiske filtre virker ved, at solens ultraviolette stråler reflekteres væk fra huden. I følge sundhedsstyrelsen er der med den viden vi ...


Annonce

... har i dag ikke baggrund for at anbefale fysisk filter frem for andre filtre til børn.

For at nedsætte risikoen for at få hudkræft, bør solcremer både beskytte mod UVA- og UVB stråling.

Forbrugerstyrelsen TÆNK tester jævnligt solcreme og ofte viser testen at solcremer ikke lever op til det de lover. I nogle solcremer findes f.eks. parfumestoffer selv om de er deklareret uparfumerede og solfaktoren holder ikke altid hvad den lover, der kan godt være en højere faktor på flasken, end solcremen egentlig virker med.

I den sidste test fra 2008 var testvinderen solcremen fra Matas. Den stribede solcreme, uden parfume og med faktor 15.

Desværre var de solcremer, jeg normalt anbefaler til børn ikke med i testen. Det drejer sig om Derma og Neutral. Jeg anbefaler normalt disse fordi de er uden parfume og uden parabener og allergifremkaldende stoffer og jeg synes Derma faktor 20 eller Dermas babylinie med solfaktor 30 er et rigtig godt valg. Derma produkterne bærer alle Svanemærket.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Til et barn på 1½ år vil det være rigtig godt, at smøre barnet ind på kinder, næse, ører, håndflader - de steder på kroppen som naturligt får sol på sig, når barnet kommer ud at lege. Forårssolen kan være meget stærk og små børn kan faktisk godt få en forbrænding, hvis de f.eks. sidder i sandkassen i solskin og ikke er beskyttet - så hellere smøre lidt for tidligt end lidt for sent. Brug af solcreme er langt at foretrække frem for solskoldning.

Du kan smøre din datter hjemmefra inden hun afleveres i institution om morgenen, så kan personalet give hende lidt ekstra solcreme på til middag, hvis de opholder sig ude og solen er meget skarp. Ellers er det jo, når man snakker om uv-indeks at man skal være særlig opmærksom.

Et uv-indeks under 3 betyder normalt at man ikke behøver beskytte sig, ligger uv-indekset mellem 3-6 vil en moderat beskyttelse være nødvendig og mellem 6-8 er høj beskyttelse nødvendigt. Er uv-indekset mere end 8, så er det nødvendigt med meget høj beskyttelse og er det over 10, så skal man så vidt muligt holde sig inde, være i skyggen. Her kræves ekstrem beskyttelse.

Hele familien kan bruge samme solcreme, hvis man har lyst til det og solcremen opfylder ovenstående krav. Jeg kender desværre ikke til indholdsdeklarationen på solcremen fra VICHY.

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god solskins-sommer :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce