Annonce

Annonce

Svar: Begynde at gå, ferie og mælk


11. april 2009

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Charlotte

I skal bestemt ikke sætte jeres datter i en gå stol, den fjerner lysten til at gå selv og giver ikke styrke, bedre balance eller noget. Hold dig til din sunde indstilling om at hun gør de ting hun skal, når hun er klar til det :o)

At lære at gå har mange faser og nogle børn kommer meget hurtigt igennem de forskellige faser, andre børn bruger måneder på det.

I første fase trækker barnet sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.

I anden fase bruger barnet kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.

I tredie fase øver barnet sig i at bevæge sig fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.

I fjerde fase forsøger barnet at gå imellem møblerne uden støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden støtte.

I femte fase vakler barnet forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end dette.

I sjette fase begynder barnet at gå helt selvstændigt.

Jeres datter er i gang med at rejse sig ved tingene og øver sig i at holde balancen og stille og roligt vil hun så begynde at gå til side, ved at flytte sine ben og hænder. Det tager tid, men hun er på vej.

Når hun begynder at have større balance og mod på at gå mere frit, så vil en gåvogn være en idé - altså ikke en gåstol, men en vogn, som hun kan skubbe foran sig.

Med hensyn til rejse til New York, så lyder dette helt fantastisk og det vil naturligvis blive en stor oplevelse for jer alle. Man kan sagtens rejse med et 1 årigt barn, men ferien bliver naturligvis anderledes end man er vant til og det kommer til at foregå ...


Annonce

... meget på barnets præmisser.

Når man rejser langt og der er stor tidsforskel, så er det ofte en god idé at rejse, så man lander i det pågældende land om aftenen. Det kan hjælpe på at komme bedre ind i rytmen, hvis man kan starte med at få aftensmad, når man kommer frem og så gå i seng. Ofte vil man så vågne meget tidligt næste morgen, men det er jo til at finde ud af - her må man til barnet så sørge for at kunne tilbyde noget grød, brød eller andet - for hun vil være sulten ...

Det er ofte sværere at komme hjem, det kan være meget svært at vende tilbage til DK og finde ind i rytmen igen. Her må man naturligvis forsøge at komme så hurtigt som muligt tilbage til dagligdagen, forsøge at skabe en rytme for mad, søvn, leg osv. som barnet fremover skal følge. Svært er det, fordi børn naturligt sover når de er trætte og vågner når de ikke har behov for at sove mere. Man kan heller ikke forklare små børn at "nu er det nat og du skal sove", hvis ikke barnets indre ur oplever det sådan ... men det kan lade sig gøre.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

At være væk fra vuggestue eller dagpleje en uges tid ændrer normalt ikke alverden. Det er jo ikke meget anderledes end hvis hun har været hjemme på grund af sygdom. Det er dog klart at hun naturligt kan have behov for lidt ny indkøring igen, fordi hun for det første vil være træt og ude af rytme, når hun bliver afleveret (det er sværere når man mangler overskud) og fordi hun jo ikke har nået at gå der så længe at det er blevet en naturlig del af dagligdagen.

Med hensyn til modermælkserstatning og mælkebehov, så er det en god idé at Anabell får 400ml mme dagligt indtil hun er 12 måneder fordi hun derved får sit behov for jern dækket. Hvis hun ikke får 400ml mme, skal skal hun have dagligt jerntilskud.

Ellers vil det normalt være sådan at man skærer mængden af mælk stille og roligt ned, så hun til sidst kan nøjes med at få lidt mælk af en kop. Og stille og roligt erstattes flasken med et andet aftenritual. Det kan være at putte med en bamse, få godnathistorie, synge en sang eller bare sidde og holde lidt i hånden.

Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce