Annonce

Annonce

Svar: Kost, motorik og sprog


7. december 2008

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Ida-Maries forældre

Tak for jeres brev, det lyder som om at Ida-Marie er en aktiv lille pige, der stortrives og har det rigtig godt!

Hvorvidt hun vokser og tager det på hun skal, bør vurderes af en der kan se hende. I kan gå ind i livets bog, som I finder på medlemssiden og indsætte hendes højde og vægt og se hvordan hun ligger på kurven. Det gør ikke noget at hun er lille, hvis bare hun følger sin egen kurve :o)

I har naturligvis ret i at det er vigtigt at hun får protein, ligesom det også er vigtigt at hun får forskelige fedtstoffer. Protein får vi især fra kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Da hun ikke er så glad for kød, så er det vigtigt at I medtænker, at hun tilbydes en del af de andre ting. leverpostej er godt og også æg - hårdkogte æg, en æggepandekage eller lignende en gang imellem, men det er også vigtigt at I forsøger med de lidt grovere og mere fiberholdige brødtyper og ikke giver lyst toastbrød :o)

Du kan bage nogle grahamsboller til hende, opskriften er her:

DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel
350-400g hvedemel

1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.

DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ved at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.

Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006.

Proteinbehovet kan ud over indtag af kød og æg også blive dækket ved at give hende mælk, bønner, linser, tofu, nødder, frø og kornprodukter (som f.eks. müsli) og mange grøntsager. Det er rigtig godt, at hun er glad for grøntsager, men det er vigtigt at I generelt medtænker så stor variation som muligt, for at hun er dækket bedst ind. Det vil f.eks. også være rigtig godt, at hun tilbydes grøntsager til frokost.

Det er også vigtigt at hun tilbydes fedt nok og I kan overveje om letmælk er bedst til hende eller om I en gang imellem skal give hende sødmælk eller f.eks. vælge surmælksprodukter af sødmælkstypen 3,5% fedt, så hun får lidt ekstra den vej. Derudover er det vigtigt at hun får smør på brøddet og så er fisk faktisk også meget vigtigt i forhold til at få vigtige fedtstoffer tilført.

I skriver at I har forsøgt med meget fisk og jeg synes I skal blive ved ... Fisk kan fås som smørbar pålæg, det kan være f.eks. rognguf (det ligner leverpostej), sildepostej, makrel, tun eller lignende, som hun kan få på sit brød til frokost. I kan også tilbyde hende lidt rejer, blåmuslinger eller lignende en gang imellem eller hvad I nu kunne forestille jer, at hun kunne lide.

Fisk kan også være fiskefrikadeller, fiskefiletter der ...


Annonce

... serveres med remoulade (det kan børn tit godt lide). I kan også købe pangasius fisk på dybfrost - det er billigt og smager rigtig godt. Læg dem i et ildfast fad, hæld en dåse tomat over og drys med parmesan og sæt i ovnen i ca 20 minutter. Server med pasta. Laks kan børn ofte også rigtig godt lide, især hvis det serveres sammen med lidt pasta og måske lidt hollandaise sovs ...

Men ellers lyder jeres aftensmad lækker, jeg kan godt forstå hun har den yndlingssovs :o)

Med hensyn til udvikling, så lyder det som om at hun er rigtig fint med. At hun ikke rejser sig og går frit lyder som om at hun mangler det sidste mod og det kan kun tiden give hende. Det kommer stille og roligt af sig selv, bare I ikke presser hende :o)

Med hensyn til sprog, så gennemgår børn jo en enormt stor udvikling rent sprogligt. Et 8 måneders barn vil f.eks. begynde at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig. I takt med at barnet bliver ældre og motorisk begynder at kunne flere ting, så vil barnet også rent sprogligt begynde at kunne følge en sproglig opfordring.

I 14 måneders alderen som jeres datter er nu, vil hun f.eks. kunne klappe i sine hænder, kaste en bold og lignende. Hun vil også begynde at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger 'de' i stedet for 'se'.

Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. Far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.

Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far).

Stille og roligt stiger barnets ordforråd og man taler her om at barnet har en ordspurt eller at der sker en ordeksplosion. Det er især mellem 2-3 års alderen. Gennemsnitligt har et 3 årigt barn et ordforråd på 600 ord, og igen - nogen har mindre og andre betydeligt mere...

Et 3 årigt barn vil gennemsnitligt være i stand til at sætte 4-6 ord sammen i en sætning - igen er der store individuelle forskelle, hvor nogle børn taler i korte sætninger og andre 3 årige taler i lange og mere komplekse sætninger - men det hele er normalt:o)

Så i forhold til dette, så er Ida-Marie vist meget godt på vej:o)

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende og rigtig god jul :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce