Annonce

Annonce

Brev:

Kost, motorik og sprog


7. december 2008

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Kost, motorik og sprog

Kære Helen

Ida-Marie er nu 14 måneder, og det er efterhånden længe siden, at besøgene af hendes faste sundhedsplejerske stoppede. Derfor er der en del spørgsmål, der presser sig på.
Hun er 75 cm og vejer 9,4 kg. Hvad mener du om det? Ved jo godt, hun ikke er noget stort barn. Det har hun nu aldrig været – hun blev født 5 uger for tidligt.

Vi har nogle forskellige spørgsmål i forhold til kost og udvikling.

Vi har lige fra start været meget fokuserede på, at hun skulle have god og sund kost. Hun får KUN økologiske produkter, lige bortset fra det ost, hun spiser, og vi forsøger at lave en så alsidig kostplan som muligt. Jeg er imidlertid i tvivl om, om hun dels får nok fedt og dels nok kød. Og om hun egentlig får nok at spise?

Et dagsmåltid kan se ud som følgende:

Kl. 07.00 En skål havregrød med letmælk. Eller fuldkornsgrød med bær. + vand.
Kl. 09.00 Et stykke ristet grovtoast uden smør + vand. ( Dette får hun i dagplejen)
Kl. 11-11.30 To halve stykker rugbrød med leverpostej, kødpølse. + mælk. ( Dette får hun i dagplejen)

(Sover middagslur herefter og bliver hentet ca. 14.15)

Hjemme igen:
Kl. 14.30 Frugt (forskelligt) halvt stykke rugbrød med smøreost eller kødpølse ( der er plantemargarine på brødet), agurk. + mælk.
Kl. 16.30 Ostehaps, hjemmelavede grønsagsrösti.
Kl. 18.00 Eksempelvis: Kartoffel- gulerods-pastinak mos med mælk og en klat smør i. Eller en omelet stegt i smør med skinke og forskellige grønsager i. Pasta med hendes yndlingsgrønsagssovs bestående af rødbede, persillerod, tomater, gulerod og løg. Ris med grønsager og lidt hakket oksekød.+ vand.

Og så får hun altså stadig en flaske med NAN ved sengetid……… omkring kl. 19.30-20.00. ( Er det meget forkert, at vi ikke har vænnet hende fra den endnu?) Vores undskyldning er lidt, at hun har haft et forløb på næsten to måneder efter hun startede i dagpleje, hvor hun konstant ...


Annonce

... var syg, og hvor hun derfor ikke havde den store interesse i mad. Flasken ville hun imidlertid gerne have, så den holdt vi fast i.

Hun får iøvrigt naturligvis noget at drikke løbende hele dagen.

Vi synes selv, at det er meget lidt kød, hun får, men vi har virkelig ikke succes med at give hende det. Er pålægget nok? Og hvad med mængden af fedt?
Fisk har vi absolut heller ikke succes med, selvom vi har prøvet i alle mulige variationer.
Hun vil helt klart helst have brød, grønsager, ost og frugt. Jeg er lidt bekymret for, om hun får proteiner nok.

Motorik og udvikling:

Vi synes, hun har en rigtig fin motorik. Hun var hurtig til at kunne vende sig, rimelig hurtig til at sidde, hun klatrer op alle vegne og er virkelig sikker. Hun ”klumpedumper” aldrig men har tværtimod rigtig god kontrol med sine bevægelser og slår sig derfor sjældent. Hun går og LØBER rundt med sin gåvogn. MEN HUN GÅR IKKE FRIT……….. Flere gange har hun ”glemt” at holde fast og har så gået nogle skridt, men så snart hun bliver opmærksom på det, skynder hun sig at sætte sig ned. Kan vi gøre noget for at fremme processen lidt? Der er absolut ingen grund til, at hun ikke skulle kunne gå.

Hvordan er det med sprog? Hvad burde hun kunne sige nu? Vi har altid sunget utrolig meget for hende. Vi læser bøger og har gjort det siden hun var en lille bitte baby. Hendes yndlingsbog er en rimebog, hvor hun laver tegn med hænderne til hver remse, hver gang hun når til de forskellige sider.
Hun kan sige ”Hej”, ”Mam mam”, ”Parr” ( far) ”Tatch” (tak) ”Ahhhh” (når hun gerne vil have noget at drikke), og så snakker hun generelt i et væk – en masse avanceret pludren, som vi jo slet ikke forstår noget som helst af, men med masser af tonefald og gestikuleren.
Men burde hun kunne sige noget mere?

Ja, det var en lang smøre. Håber du kan hitte rede i alle spørgsmålene.

Mange hilsner
Ida-Maries forældre.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce