Annonce

Annonce

Svar: Vægtforøgelse, morsyg og ferie


6. september 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Mor

Det lyder dejligt med en ferie, håber jeg når at svare dig inden :o)

I forhold til din drengs vægtøgning, så tænker jeg at det er helt normalt at han har tabt sig, når han har været syg. Det vigtigste er at han nu er glad igen og atter har fået appetitten tilbage og så skal du naturligvis via maden tilbyde ham vitaminer, mineraler, protein, fedt osv. ligesom du også allerede har gjort dig tanker omkring.

Det vil være fint at bruge mme i grød. På den måde får du givet ham lidt ekstra jern, vitaminer osv. som du ikke får via sødmælk. Der er dog heller ikke noget i vejen for at bruge sødmælk i madlavningen, hvis du så tror han spiser mere og synes det smager bedre. Min umiddelbare tanke er at du kan bruge mme i grød som du plejer og så kan du lave sovs af komælk (sødmælk, fløde, smør) så du på den måde får givet ham lidt ekstra fedtstof, når I spiser familiemad.

Du kan give ham alle slags sovs, du kan også lave en smørsovs eller bare lade en smørklat smelte ud over de kogte grøntsager og lade ham spise det. Lidt dressing i en bagt kartoffel kan måske også være et hit ... Derudover skal han naturligtvis have fedt på brødet, spise fede oste osv. Og så er det meget vigtigt at du tilbyder ham fisk og fiskepålæg. Meget gerne 2-3 gange om ugen. Der er rigtig gode fedtstoffer i fisk.

Også avokado er en god kilde til fedt og du kan lave avokadomos som kan bruges til pålæg. Du kan også lave andre former for grøntsagsmos og bruge forskellige typer olier i mosen, som så kan smøres på brødet som pålæg.

Ellers er protein godt og det tilbyder du ham via især kød og indmad, men også æg er en god kilde til protein. Han kan således få ½ hårdkogt æg en gang imellem eller du kan lave en æggepandekage eller lignende.

Med hensyn til morsyge og ekstra pylren, så hører det alderen til. Han går lige nu igennem separationsfasen og det betyder at han øver sig i at være lidt på afstand af dig, og netop derfor samtidig har ekstra meget behov for at vide at du er der for ham. Han forstår simpelthen ikke hvor du går hen, når du går på toilettet eller ud af et rum, han føler du forlader ham ... Det hjælper når han selvbliver så mobil at du kan kalde på ham, når han kan følge efter dig og stille og roligt lærer at du er der selvom han ikke kan se dig.

Med hensyn til flyrejse, så er det især landingerne der kan give propper i ørerne og her er det en god idé hvis I kan få ham til at spise ...


Annonce

... eller drikke noget. Det at synke er med til at udligne trykket i ørerne. Det er en god idé at medbringe små pakker af nye spændende ting, han kan beskæftige sig med. Det kan være f.eks. en lille pakke rosiner, en mandarin eller lignende, som det tager lidt tid at spise og koncentrere sig om. Det kan også være lidt legetøj, en pixibog eller lignende, som er til at have med i et fly.

Med hensyn til vandtemperatur, så vil jeres dreng godt kunne komme med i pool og til stranden. I må så vurdere hvor lang tid han kan holde til det - hvor koldt vandet virker. Havet bliver han måske forskrækket over, hvis der er mange bølger - det må I forsøge jer frem med.

I forhold til vandtemperaturen i svømmehallen herhjemme, så ved jeg at man normalt siger følgende:

26 grader er en god temperatur for konkurrencesvømmere, da de bliver for varme i 28 grader.

28 grader er koldt, men en OK temperatur for voksne, hvis man rører sig konstant og er meget aktiv.

29 grader er nok det varmeste for et egentligt motions svømmebassin. Til gengæld er det en absolut minimumstemperatur for et badeland.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

30 grader er lækkert i et badeland, men for koldt i et decideret varmtvandsbassin. Børn over 3 år, kan være i vandet uden at fryse alt for meget, men de nyder det ikke, som de ville nyde 32 grader. Børn under 3 år fryser meget hurtigt og skal ikke være i vandet for længe.

31 grader er lidt koldt i et varmtvandsbassin.

32 grader er minimum i et varmtvandsbassin hvis det skal være rart. 32 grader kræver at man bevæger sig hele tiden og også sørger for at børnene er aktive hele tiden. Ved 32 grader kan alle være i bassinet, men børn under 3 år, skal aktiveres hele tiden, så de ikke kommer til at fryse. I lave bassiner hvor man ikke får sig rørt, er 32 grader dog for koldt.

33 grader er lækkert i et varmtvandsbassin. Man har det dejligt varmt og kan røre sig.

34 grader er en absolut luksus og rigtig godt til små børn. Her kan de bevæge sig rundt og bliver også varme når de bevæger sig. Det er en god temperatur at gå rundt i vandet med sit barn, hvilket man jo skal når man går til babysvømning.

Temperaturen og måden vandet føles på afhænger jo så også af temperaturen i luften og hvis det er dejligt varmt og lækkert hvor I skal bo, så må I vurdere hvornår I synes det er tid at stoppe og hvornår han kan få lov til at blive ved lidt mere...

Håber du hermed er hjulpet lidt videre, rigtig god ferie:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce