Svar: Slik og bedsteforældre

---

Kære Rikke

Tak for dit brev og dit hjertesuk:o) Jeg tror desværre at en del vil kunne nikke genkendende til nogle af de konflikter du beskriver. Konflikter er jo en del af vores liv og vores hverdag og konflikter er ikke altid noget dårligt - man kan både udvikle sig og lære noget via konflikter.

Den bedste måde at komme igennem en konflikt på er altid ved at sætte sig ned, forklare og lytte til hinanden og på en stille og rolig måde tale om tingene. Det skal være på et tidspunkt, hvor der ikke er en konflikt, det nytter ikke noget at gøre det i situationen hvor konflikten opstår, for så går det helt galt. Men jeg synes faktisk at du skal prøve at finde et tidspunkt, hvor du kan tale med din mor om de her ting.

Der er jo ingen tvivl om, at din mor vil sine børnebørn det bedste og det bedste for hende er at give dem det, hun aldrig selv fik som barn - det har hun jo selv sagt. Det er jo et eller andet sted dejligt og det viser jo kun at hun holder umådelig meget af de to unger. Men det er ikke sikkert at det bedste altid behøver være slik, det kunne måske også være en tur i zoologisk have eller andet, som hun heller ikke oplevede særlig tit som barn.

Det er jo heller ikke sikkert, at det bedste for børnene er aldrig at få slik, altid kun at få mandariner. Så det handler jo om at finde en balance, som I begge kan leve med. Derfor tænker jeg at udgangpunktet er, at I sætter jer ned og taler sammen.

Nu er det jo godt at det er din egen mor og derfor tænker jeg at du skal prøve at tale med hende om, hvordan det var da du var lille. Hvor tit fik du slik dengang? Var er en speciel anledning eller fik du bare, når du havde lyst? Et eller andet sted kan man jo sige, at princippet om "at give det jeg aldrig selv fik" vel også var der dengang - eller var det så ikke det og hvorfor så ikke?

Derudover så tænker jeg også, at du skal prøve at overveje at der godt kan være forskel på, hvordan det er hjemme hos jer og hvordan det er hos andre. I kan sagtens have nogle regler om hjemme at man ikke spiser slik og drikker sodavand dagligt eller flere gange om ugen (efter min mening også en ganske fornuftig regel), men i andre familier er reglerne anderledes. Det er således også anderledes hjemme hos mormor og morfar og når man er der, så ved børnene at de får mere slik og usunde ting end hjemme - det kan de sagtens forholde sig ...

---

---

... til.

I den forbindelse tænker jeg også, at du og din mor må tage en snak om, at der er forskel på at være på besøg hos dem og på når de er hos jer. Du må være ærlig og fortælle hvad det gør ved dig, når din mor kommer på besøg og har taget slik med hjemmefra - at du føler at hun nedgør dig og de beslutninger du har taget for dine børn. For det er vel sådan du føler og det skal hun have at vide, for det er ganske sikkert ikke hendes mening.

Tilsidst vil jeg lige sige, at det er rigtig godt at du er opmærksom på at give dine børn sunde kostvaner og du har fuldstændig ret i at slik og sodavand hører til festlige lejligheder. Det varer dog ikke så længe før din datter begynder at interessere sig for det og det bliver svært at holde hende fra det. Lillebror vil følge trop betydeligt tidligere end hun, fordi han lærer af at se på hende, så jeres situation vil ændre sig stille og roligt. Men netop derfor er det også vigtigt at få skabt nogle gode regler for hvortit og hvor meget slik og andre usunde ting man spiser. Dertil kommer jo også at man som forældre er rollemodeller - så når børnene opdager at I spiser slik, når de er lagt i seng, så er f..... løs i laksegade:o)

---

---

Du nævner ganske kort at I også har problemer med at mormor kommer med mange gaver. Du nævner ikke hvad det ellers handler om. Udgangspunktet her er jo for mormor ganske givet det samme, at børnebørnene skal have det hun ikke selv havde mulighed for da hun var barn og det er godt ment. Hun tror sikkert også at hun glæder dig ved at give dem gaver. Det kunne være interessant at vide, om det er børnenes glæde, som glæder mormor eller om det er det at handle til børnene som glæder hende.

Jeg tænker at hvis det hovedsageligt er sidstnævnte, så kunne en løsning måske være at I handlede sammen - hvis hun gerne vil give og gerne vil glæde jer alle, så kunne I måske aftale at når I nu når til foråret og børnene mangler forårstøj, så kunne I alle sammen tage ud og shoppe en dag - så kunne børnene få noget de virkelig mangler, du ville måske blive glad fordi du ikke oplevede det som 'ligegyldige' gaver, mormor ville blive glad fordi hun fik lov til at give og samtidig kunne hun så se børnenes glæde ved at få - og så kunne I jo hygge jer sammen, hvilket jo er en gave i sig selv.

Håber at mine tanker hjælper dig lidt videre og at det lykkes jer at finde en god løsning for alle:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

---

---

Viden om børn:

---