Annonce

Annonce

Svar: Reduktion i antallet af amninger - skal der sættes noget i stedet?


23. april 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Stine

Tak for dit gode spørgsmål og dine pæne ord til mig:o)

I forhold til at din dreng er 6 måneder nu, så lyder det som en helt rigtig og meget fin plan for dagen med amning ca 6 gange dagligt - ved siden af dette skal han nu have ca 3 skemåltider. I takt med at han bliver ældre, så vil han begynde at indtage større mængder skemad, han bliver bedre og bedre til at drikke af en kop og skal derfor fortsat have sin vand til maden.

Men det er samtidig vigtigt at hans mælkebehov nedsættes, så der er plads til anden mad. Det vil sige at han ikke længere ammes om natten (hvilket du allerede er nået til - super flot) og at han tilbydes så store mængder skemad og drikker så meget vand, at han automatisk ofte selv vil begynde at fravælge brystet eller i hvert fald die meget kortvarigt.

Man skal ikke begynde at sætte anden mælk i stedet for modermælk, når man ammer så mange gange som du gør og når amningen fungerer så fint. Den mælk han får fra dig, dækker fint hans mælkebehov og han har i princippet ikke behov for andet og dermed ikke behov for flaske - mælkebehovet skal jo nedsættes stille og roligt og den rigtige mad fylde mere og mere og hvis man erstatter brystet med flaske eller mælk af kop - så opnår man jo ikke en nedsættelse af mælkeindtaget og en øgning af madindtaget.

Det der skal sættes i stedet for mælken ...


Annonce

... er altså mad, rigtig mad og vand. Fra 9 måneders alderen kan børn begynde at få mere komælk, indtil da er modermælken fortsat at foretrække. Men i denne alder kan man f.eks. begynde at erstatte eftermiddagsamningen med en lille portion A38, tykmælk eller lignende. Det vil ofte stadig være relevant at amme ca 3 gange dagligt og omkring 10 måneders alderen nedsættes så til 2 daglige amninger, som bibeholdes til barnet er ca 1 år. Herefter kan man amme ca 1 gang dagligt, så længe man har lyst.

Når jeg nævner disse aldre og antal amninger så er det naturligvis kun vejledende - der skal være plads til fleksibilitet og man er nødt til at se på hele barnets trivsel, når man vurderer hvor meget amning barnet har behov for.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

De amninger man først skærer væk er ofte amningerne midt nat. Herefter forsøger man ofte at fjerne en amning inden enten formiddagslur eller middagslur, derefter fjerner man amningen om eftermiddagen, så fjerner man amningen tidlig morgen eller sen aften - det er individuelt og den sidste amning der fjernes er ofte amningen inden sengetid om aftenen.

Igen vil nogle børn selv sige visse amninger fra og så er det naturligvis denne rytme man skal følge - ovenstående er kun ment som en guide.

Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre og giver lidt mere klarhed, ellers må du spørge igen:o) Rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce