Annonce

Annonce

Svar: Amning, nedtrapning, starte i dagpleje


25. marts 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Kristina

Da både du og din dreng er glade for amningen, så synes jeg umiddelbart at det vil være helt fjollet at stoppe amningen nu. Han skal jo som du skriver, have sit mælkebehov dækket og derfor vil det være rigtig godt at du ammer til han er ca 12 måneder gammel. Hvis du har lyst til at amme længere end dette kan du selvfølgelig gøre det.

Der kan være noget fornuftigt i at trappe amningen ned stille og roligt. For det første giver din krop sig så til at producere mindre og mindre mælk, fordi han lægges mindre til og det betyder nogle gange at barnet selv begynder at sige fra - at amningen bliver mindre interessant.

Det er også sådan at din dreng jo på nuværende tidspunkt falder i søvn uden brystet i løbet af dagen og derfor kan han selvfølgelig også lære det om aftenen eller om natten. Den amning som sandsynligvis er den sværeste at komme af med, er nok amningen inden han skal sove. Fordi han forbinder dette med at skulle falde i søvn, det er jeres aften-putteritual. I takt med at han bliver ældre, vil du dog uden problemer kunne erstatte denne med en godnathistorie og en kop mælk, evt. en banan.

Jeg synes som sagt ikke der er grund til at tilbyde ham modermælkserstatning med den alder han har og når amningen går så godt. De tidspunkter du ammer på vil være fine i forhold til at han skal passes ude og netop amningen vil være med til at berolige og betrygge ham i den periode, hvor han skal begynde pasning. Jeg synes det vil være synd for ham at fjerne amningen fuldstændig samtidig med at hele hans dagligdag ændrer sig.

Derfor vil jeg foreslå dig at du starter med at fjerne den tidlige morgenamning, endten må I stå tidligere op i en periode, eller også må du se om du ikke kan få ham til at sove lidt videre ved at han ligger og putter med dig. Er han tørstig kan han få vand. Dernæst synes jeg I skal fjerne amningen inden midnat. Han skal kun ammes der, hvis han selv vågner, vågner han ikke skal I lade ham sove. Hvis han vågner kan far putte ham igen, evt. forsøge med lidt vand, men ellers prøve at få ham videre i søvnen - far forbindes ikke med amning og vil have lettere ved det end mor sandsynligvis vil.

Den sidste amning du fjerne skal så være amningen inden sengetid, men den amning kan du bibeholde lige så længe det ...


Annonce

... er rart for jer begge. Når du på et tidspunkt beslutter dig for at fjerne den, så erstat som sagt med en godnathistorie, en kop mælk og evt. en banan.

Det tager lidt tid at ændre og få nye rutiner. Din dreng har jo en rytme nu hvor han vågner omkring midnat og tidlig morgen i forventning om at få brystet - og her skal I så forsøge at få ham til at sove videre uden, berolige, betrygge, kærtegne osv. En ændring af gangen, så hans mælkebehov fortsat dækkes.
Da han i løbet af dagen er i stand til at falde i søvn uden brystet, så kan han også godt om aftenen og natten!

Med hensyn til mad så er det en rigtig god idé at tilbyde ham variation - jo mere jo bedre. Giv ham noget af det I ved han godt kan lide, men forsøg så også med lidt nyt ved siden af og se om han så ikke begynder at smage på lidt mere forskelligt. Det er meget vigtigt at tilbyde børn så stor variation som muligt inden de bliver et år, netop for at forebygge kræsenhed. Efter 1 års alderen begynder børn at blive langt mere selektive, skubber tallerkenen væk og kniber munden sammen og det bliver sværere og sværere at introducere nye ting.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Havregrød, vand eller sødmælk af kop

Formiddag: ½ banan eller anden frugt, frisk frugt eller frugtmos, ½ bolle med smør, ost i stænger, vand af kop

Formiddagslur


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, tilbehør af kogte grøntsager - ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt mv. Rester fra aftensmaden - stykker af frikadelle, kogte pastaskruer eller lignende, vand af kop

Middagslur

Eftermiddag: En lille portion tykmælk med frugtmos, smuldret rugbrød, bær eller lignende, frisk frugt, ½ bolle med smør, vand af kop

Aften: Familiemad - ris, pasta, kød, fisk, grøntsager af forskellig slags. Kartofler moses f.eks. med sovs og stykker af frikadelle eller lignende serveres ved siden af. Altså en blanding af mos og mad i stykker. Vand eller sødmælk af kop

Evt. en portion frugtgrød med sødmælk til dessert eller en lille portion grød (nat-grød) så I er sikre på at han er mæt og ikke behøver yderligere.

Puttes til natten med amning

Sen aften: Evt. amning, men denne fjernes også efterhånden.

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce