Annonce

Annonce

Svar: Pludseligt ammestop, hvordan stoppes mælkeproduktionen?


13. september 2007

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Trine

Når et barn pludselig nægter at tage brystet selvom man ved at barnet reelt har behov for brystet stadig væk, så taler man om ammestrejke. Der kan være mange årsager til at barnet pludselig fravælger brystet, det kan f.eks. være fordi du har fået menstruation, hvilket kan få mælken til at smage anderledes, det kan værefordi du har spist store mængder af en bestemt fødevare eller har været nødt til at tage noget medicin - dette kan også give smag til mælken.

Det kan også være fordi du er mere stresset i en periode, at din dreng har fået mere flaske og vænnet sig til at drikke på en anden måde, det kan være fordi han er blevet forskrækket over et eller andet ved brystet og derfor pludselig forbinder amningen med noget ubehagelig, det kan være fordi han er ved at få tænder osv. osv.

Det er rigtig godt og fornuftigt at du har malket ud i et par dage, både fordi det er vigtigt at dit bryst tømmes så du ikke får en brystbetændelse, men også fordi det er vigtigt for at holde en evt. mælkeproduktion igang.

Jeg synes nemlig at du lige skal overveje en ekstra gang om du skal stoppe amningen allerede nu eller om du i stedet skulle forsøge at få din dreng til at tage brystet igen.

Grunden til at jeg umiddelbart synes det er synd at stoppe amning nu er at hvis du ikke ammer, så bør du give din dreng modermælkserstatning. Du skriver at du har givet sødmælk og er gået over til letmælk og dette er ikke hvad man normalt anbefaler. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man først efter 9 måneders alderen begynder at give barnet en større mængde komælk og dette skal være sødmælk eller sødmælksprodukter. Først i 1-3 års alderen anbefales letmælk.

Derudover anbefales amning eller modermælkserstatning frem til 12 måneders alderen og hvis du giver din dreng mindst 400ml mme dagligt, så er han dækket ind med hensyn til jern. Hvis du ammer skal han have jerntilskud ved siden af.

Du skriver at du ikke giver mælk i flaske, men da han ikke er ældre end han er, så bør han altså få modermælkserstatning i flaske og mindst 400ml dagligt, ...


Annonce

... hvis du beslutter dig for at amningen nu skal være slut. Han skal ikke have komælk i flaske. Det er altså vigtigt at han får modermælkserstatning så han derigennem får de vigtige vitaminer og mineraler som han har behov for - det får han ikke hvis han kun får komælk og vand.

Det er korrekt at man kan få piller som stopper mælkeproduktionen. Det kan f.eks. være præparatet Dostinex
(Cabergolin) eller præparatet Parlodel (Bromocriptin). Det er noget du skal tale med lægen om og købe på recept. Du kan læse mere om de enkelte præparater på www.medicin.dk

Med hensyn til at give amning en chance, og hvis du har lyst til dette, så vil det være rigtig godt, hvis du så vidt muligt tager det helt roligt. Også selvom det er rigtig hårdt at føle sig afvist:o) Sørg for at have så meget kropskontakt som muligt med din lille dreng, hud mod hud kontakt er stadig meget vigtigt og især i denne situation. Hvis du f.eks. kunne gå i badekar med ham...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Forsøg at holde flaskeindgift på et minimum og prøv at få lidt gang i din mælks nedløbsrefleks inden du forsøger at få ham til at tage brystet. Du kan malke lidt ud lige inden, stimulere dine brystvorter lidt osv. for at se om han så gider tage fat igen.

Ofte har børn også lettere vil at acceptere brystet når de er halvt sovende, det kan derfor være en stor fordel at forsøge at få ham til at tage brystet når han sover, mere eller mindre få ham til at spise i søvne. Hvis du kan få ham til at falde i søvn i din seng, så vil du kunne lægge dig ved siden af ham og måske der få ham til at spise lidt i søvne.

Hvis det ikke lykkes eller hvis du ikke er interesseret i at amme videre, så vil det være en god idé at du fortsat malker mælken ud og langsomt trapper ned over tid. Jo mindre du malker, jo mindre mælk, men det er vigtigt at brystet også tømmes og at kroppen stille og roligt indstiller sig på at skulle producere mindre. Selvom du får piller på recept, så skal du fortsat malke ud indtil mælkeproduktionen er stoppet.

Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce