Annonce

Annonce

Svar: Dreng på 8 uger græder ved brystet


15. marts 2007

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Stine

Min umiddelbare tanke er at din dreng spiser forholdsvis kortvarigt på hvert bryst, og jeg tænker at du skal forsøge at få ham til at spise længere tid ved en side.

Det er sådan at mælken består af flere forskellige dele, hvor den første del er meget vandholdig og den sidste del er tykkere som fløde. Den sidste del ligger tungere i maven, det er vigtigt at din dreng får den lidt federe mælk, da det for det første giver ham ro i maven, større mæthed og samtidig også er den mælk, som giver ham 'elastikker' og gør ham til en lille michelinbaby.

Du skriver at du ammer ham ved begge bryster 10-15 minutter ialt og jeg tænker at han meget gerne må amme 20 minutter på en side. Det kan godt være at han er en hurtigspiser, men det lyder fortsat af meget kort tid med 10-15 minutter ialt og jeg tænker at din dreng har brug for at få mere af den lidt federe mælk i maven.

Jeg vil derfor foreslå dig at du starter med at lægge din dreng til det ene bryst i den almindelige stilling. Sørg for at holde ham godt igang ved brystet ved at trykke ham under fødderne, stryge ham blidt i håret, trykke hans håndflader - så han hele tiden sutter og synker, sutter og synker. Når han har spist godt på den ene side og selv slipper, når du kan se mælk i mundvigene og har kunne høre ham synke, så du har indtryk af at han har spist rigtig godt, så lægger du ham til samme bryst men i tvillingestilling. Han må således gerne spise 2x10 minutter på samme bryst. Og han må også gerne spise længere.

Først herefter skifter du ham, så han vågner lidt op til dåd og ...


Annonce

... så kan du tilbyde ham toppen af den anden side. Næste gang du ammer, så starter du der, hvor han kun har fået toppen og lader ham igen spise rigtig godt i bund på den side, lægger ham til igen ved at vende ham om, skifter ham og tilbyder så igen modsatte side. Nogle gange vil et bryst være nok, andre gange vil han have behov for at få lidt mere fra andet bryst.

Det er altså en helt anden ammerytme end du oplevede i begyndelsen. Og det er vigtigt at han spiser så længe ved et bryst at du får fornemmelsen af at han 'tømmer det'.

Måske kan du fornemme din nedløbsrefleks, at mælken strømmer til og han skal have tid til at synke, når mælken kommer. At han græder ved brystet er således ikke nødvendigvis udtryk for at han skal til den modsatte side, men at han skal hjælpes til samme side igen, for at få den lidt federe mælk og han skal have tålmodighed til både at vente på nedløbsrefleks og til at drikke og synke den mælk der så strømmer til.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du kan kontakte din sundhedsplejerske og bede hende vurdere, hvorvidt din dreng spiser korrekt og længe nok ved brystet.

Den nye ammeform vil sandsynligvis også være med til at ændre lidt på din drengs afføringsmønster idet han begynder at få lidt mere af den federe mælk.

Et gammelt husmoderråd til røde numser er kogt vandsklude. Her tager du nogle bomuldsklude som du klipper i små firkantede stykker på 6x10 cm ca., som du koger i kogt vand, vrider og lægger på og imellem hans baller. De skiftes ved hvert bleskift og der skal ikke bruges salve sammen med kludende.

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce