Annonce

Annonce

Svar: Pludseligt fald i mælkeproduktion - 2 mdr.


29. april 2020

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Liv

Tak for dit brev :)

Det lyder som en brystbetændelse, og det er rigtig godt, at du har fået bugt med det ved at lade din datter die så meget som muligt ved brystet og ved at holde sengen og skabe ro og hvile for dig selv. Godt gået!

Der findes to årsager til brystbetændelse - tilstoppede mælkegange og infektioner. Ofte er tilstoppede mælkegange hovedårsagen, og det kan udvikle sig til en infektion, hvis brystet ikke bliver behandlet og tømt tilstrækkeligt. Sår og revner på brystet, eller forkert sutteteknik kan også give brystbetændelse (infektion).

Det er vigtigt, at du fremadrettet sørger for at variere mellem ammestillinger, når du lægger din datter til brystet. Måden hun lægges til brystet og dier på, har betydning for hvor og hvordan brystet stimuleres og tømmes, og det er vigtigt at sikre, at du ikke får problemer med tilstoppede mælkegange igen. Samtidig er det vigtigt, at alle områder af brystet tømmes og stimuleres, ellers vil mælkeproduktionen fra det tilstoppede område nedsættes mere og mere. Den bedste til at hjælpe dig er derfor din datter...

Når du lægger hende til brystet, så prøv at mærke efter, hvor der føles hårde og knudrede områder. Sæt dig evt. med en varmepude først, så der bliver løsnet op i disse områder og læg så din datter til brystet. Hvis det især er ydersiden, som giver problemer, så læg hende til i tvillingestillingen, hvis det er ind mod kavalergangen, så læg til i den traditionelle stilling, og hvis det er under brystet, så læg dig ned og am hende liggende...

Jo hyppigere du kan amme, jo mere mælk vil du producere, samtidig er det dog vigtigt, at dit bryst bliver "tømt" godt, og at hun ikke begynder at "slatspise". Det er altså vigtigt, at hun stadig spiser fra et bryst af gangen, før du lægger hende til modsatte side.

Det kan godt være nødvendigt, at du også malker ud og på den måde også stimulerer ekstra med en brystpumpe. Men det er en balance - for brystpumpen vil naturligt kunne være med til at øge din mælkeproduktion, men det er samtidig vigtigt, at den mælk du producerer ...


Annonce

... kommer ud, så du ikke pludselig får problemer igen. Hvis du producerer for meget mælk, som ender med at stå i brystet, så kan det også give infektion... effektiv tømning af brystet er derfor vigtigt.

Nogle gange kan det derfor være en idé, at du efter amning sætter dig med brystpumpen og forsøger at tømme lidt ekstra på denne måde - fremfor, at du sætter dig og malker ud mellem to amninger. Men du må prøve dig lidt frem og se hvordan din krop reagerer. Det kan naturligt ikke udelukkes, at du på grund af ammebrikkerne netop har haft mælk stående i brysterne, som ikke er kommet ud, og at det er det, som har givet problemer. Derfor er det vigtigt, at du nu er opmærksom på at få tømt brystet godt efter amning...

Den udmalkede mælk vil din datter naturligt kunne få på flaske, og du skal bestemt ikke smide den ud. Det er dyrbare dråber og de ka også gemmes i fryseren, hvis du er opmærksom på at følge retningslinjerne for udmalkning.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er helt normalt, at der kan være forskel på mælkeproduktionen og at du producerer mere på det ene bryst end på det andet. Sådan er det hos de fleste kvinder, da vores bryster ikke er helt ens. Og når du så samtidig har haft en brystbetændelse i det ene bryst, så er det naturligt, at mælkeproduktionen er ekstra nedsat her. Det kan også være, at din mælk smager lidt anderledes - da indholdet af salte ændrer sig under en brystbetændelse og det kan nogle gange gøre, at barnet afviser brystet. Igen vil udmalkning så være ekstra vigtigt :)

Det vil ændre sig igen, og du kan godt få din mælkeproduktion op ved at lægge din datter til og evt. malke ud/stimulere med en brystpumpe. Hvor hurtigt det vil gå er forskelligt - hos mange går der blot et par dage, hos andre tager det lidt længere tid, før før mælkeproduktionen atter er på sit normale niveau, men du skal endelig ikke give op.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om Amning & Flaske", hvis du ikke allerede har den :) I den finder du billeder af stillinger, kan læse om brystbetændelse, udmalkning osv.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce