Annonce

Annonce

Svar: Sjatspiser: Hormonforandringer og ammestop?


19. januar 2017

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Den opmærksomhed, som din datter, har på verden og hvor hun er langt mere interesseret i at pludre og kikke på dig, end hun er i at spise, er helt naturligt for hendes alder. Derfor vil mange opleve lidt ekstra udfordringer omkring måltiderne i denne alder:)

Det er rigtig godt, hvis du kan få hende til at spise så længe som muligt på et bryst, så fløden kommer med ud. Og det kan nogle gange være en god idé at lægge hende til samme bryst igen, men i en anden ammestilling. Du fortæller blandt andet: "Hun spiser 4-5 minutter ved et bryst, bliver arrig når fløden kommer og vil ikke tage mere. Spiser så (måske) 4-5 minutter ved det andet bryst og bliver så nogle gange frisk igen og vi leger indtil hun puttes 30-45 minutter efter, og hun igen vil spise kort før hun skal sove (græder indtil jeg giver hende brystet). Hun sover så kortvarigt (30-45 minutter ), vågner op og så forfra...".

I stedet for at lægge hende til modsatte bryst, når hun afviser første bryst, så kan det være en god idé, at du prøver at lægge hende til samme bryst igen, men i tvillingestillingen. Altså hvis det nu f.eks. er venstre bryst, så starter du med at lægge hende til i den traditionelle stilling, lader hende spise der og når hun så slipper, så tager du hende op, lader hende bøvse af osv. Og i stedet for at lægge hende til højre bryst, så vender du hende rundt og lægger hende til venstre bryst, men så hun vender ud under din arm. På den måde kan du snyde hende til at tro, at hun lægges til højre side og kan derfor få hende til at spise lidt mere men fra venstre bryst - og dermed få fløden med ud :)

Det er helt naturligt, at hun har brug for brystet, før hun skal sove. Derfor skal du også være opmærksom på, at hvis hun kun sover 30-45 minutter og er ammet før hun puttes, så har hun nok ikke brug for mælk igen, når hun vågner, men kan godt vente med at få mælk til hun atter skal puttes. Så der på den måde kommer til at gå lidt tid imellem amningerne og du på den måde også hjælper hende til at tage lidt bedre fra, så I kommer væk fra at hun skal "slatspise" lidt hele tiden :)

Vand på flaske, skal hun som udgangspunkt ikke have - og hvis du har erstattet brystet med en flaske gennem længere tid, vil din mælkeproduktion højst sandsynligt være mindre nu. Dette vil naturligt gøre, at hun så søger brystet ekstra hyppigt, fordi hun på den måde søger at få mælkemængden sat op igen. Hun er fysisk så stor, at hun har brug for mere mælk. Og det er vigtigt, at hun netop får mælk og ikke får vand... Hvis din mælkeproduktion er blevet nedsat, så kan det også være forklaringen på, at hun bliver irriteret på brystet og ikke har lyst til at die særligt længe.

Jeg forstår dog godt, at du kan have behov for at tilbyde hende flaske, fordi du også er alene med hende, og du derfor inden for overskuelig fremtid måske ønsker, at andre skal passe hende. Hvis det er tilfældet, så er det naturligvis rigtig fint, at du begynder at give hende flaske - men hun skal have modermælkserstatning i flasken og ikke vand.

Det er helt korrekt, at hormonforandringer ...


Annonce

... kan påvirke amningen. Det kan både påvirke din mælkemængde, men det kan faktisk også godt påvirke smagen af din mælk - og nogle børn afviser brystet, netop fordi smagen ændrer sig. Det hænger ofte sammen med din cyklus, at du måske er ved at få menstruation igen, og det reagerer din datter på...

Du skriver, at du faktisk bliver ret dårlig. Du får hedeture, du føler dig svimmel, og du får kvalme, når du ammer. Og det lyder derfor for mig som om, at det måske ikke er så tosset at forsøge med en flaske - især fordi du jo gerne vil, at hun skal kunne passes af andre efter 6 måneders alderen:) Samtidig giver det dig naturligt også en ro at vide, hvor meget hun har drukket, og du kan derfor udelukke, at hun er sulten.

Modermælkserstatning kan også nogle gange mætte lidt mere end modermælk, så en flaske før hun skal sove, kan faktisk også være med til at gøre, at hun så sover et lidt længere søvnstræk, og det kan således være med til at give jer lidt mere rytme og dig måske lidt mere overskud igen :)

Du behøver ikke stoppe amningen helt. Du kan i en periode godt gøre begge dele - amme og give flaske. Og som udgangspunkt tænker jeg, at hos jer vil det være godt, at du forsøger at supplere med lidt modermælkserstatning og øger hendes indtag af mælk, før du starter op med skemad. Hvis og når det ekstra mælkeindtag ikke længere er nok, så vil det være fint at starte med lidt skemad. I begyndelsen kun en gang dagligt f.eks. til frokost og kun smagsprøver - og stille og roligt øges hendes indtag så mere og mere.

En skitseret dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover videre, og ammes ofte en ekstra gang, når dagen begynder.

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost: Når det bliver tid til skemad, så introduceres dette her, men lige nu så er det fint at I leger, pludrer, hygger - og du kan amme hende og derefter give hende et bad.

Efter badet tilbydes hun brystet og/eller en flaske med modermælkserstatning og puttes så til middagslur

Eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3. lur


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Aften: Ammes og/eller flaske

Puttes til natten

Sen aften eller først på natten: Ammes og eller flaske

Midt nat: Ammes og sover videre

Som du kan se, så vil det være naturligt med 7-8 amninger i denne alder, fordi hun naturligt ofte spiser tit - og jeg foreslår, at du supplerer eller erstatter din amning med flaske og modermælkserstatning før middagsluren og evt. aften og sen aften... som du nu tænker, at det fungerer bedst for jer.

Jeg vil anbefale dig 3 af mine bøger:

Helens bog om Amning og Flaske. I den kan du finde masser af gode råd til begge dele - uanset hvad du ender med at vælge.

Helens bog om Børn og Søvn. I den kan du læse om alderen og udviklingsspringet, som hun går igennem lige nu, og hvordan det netop påvirker hendes søvn.

Helens bog om Børn og Mad. I den guides du igennem alt omkring skemaden, fra de første smagsprøver til hun spiser det samme som dig....

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce