Annonce

Annonce

Svar: Smerter ved amning


24. maj 2016

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Cæcilie

Tak for dit brev, stort tillykke med den lille dreng og velkommen til :)

Det lyder rigtig hårdt, det du fortæller. Amningen har fra begyndelsen givet jer en masse udfordringer - og du har virkelig været meget igennem og også søgt og fået meget hjælp. Det lyder for mig som om, at du har gjort, hvad du kunne! Derfor er det helt forståeligt, at du ikke kan blive ved. Det er usigelig hårdt, at alle måltider skal være en kamp og være fyldt med smerter og gråd, både hos dig og din dreng - og det gør det bestemt ikke bedre, at jeres lille dreng græder og får ondt i maven, så han imellem måltiderne også er ked af det. Det er jo meningen, at den første tid skal være hyggelig og rar og ikke fyldt med uro...

Det lyder relevant, at forsøge med en Fluconazol behandling mod svamp i brystet, og jeg ved desværre ikke, hvorfor din læge er tilbageholdende med dette... Men det er naturligvis uholdbart, at du skal have så store smerter, og Brentan lyder ikke til at være tilstrækkeligt. Du og din dreng bliver ved med at smitte hinanden og det dur naturligvis ikke. Brystbetændelse, medicin osv. vil naturligt også kunne påvirke mælkedannelsen, ligesom det også kan være med til at gøre at jeres lille dreng får mere ondt i maven, så på sigt, er det også godt, hvis du kan slippe for dette...

Jeg forstår godt, at du har svært ved at finde tid til at malke ud, amme, give flaske osv i hverdagen - og tiden skal jo også bruges på at være sammen med din dreng. Det hele går op i amning og handler om at få givet jeres dreng mælk - og ja, jeg synes faktisk, at dit forslag med at gå tilbage til at bruge ammebrik og så supplere med en flaske og tage det som det kommer lyder som en god beslutning.

Jeg forstår godt, at med risiko for udvikling af allergi osv. så er det naturligvis godt og vigtigt, at du ammer så længe som muligt. Men du kan amme så længe du kan, malke ud når du har mulighed for det og stille og roligt så give mere og mere speciel erstatning - og så er det sådan. Du kan stadig med specielerstatning forebygge allergi, og det er vigtigt at du og din dreng finder ro og - som du skriver - begynder at finde lidt rytme i hverdagen. Det er helt okay, og du skal gøre det med god samvittighed!

Hvis han ikke er så vild med Nutramigen, så kan du prøve med Profylac eller Althera. De smager lidt forskelligt - selvom de alle er "sure" i forhold til smagen af modermælk... Althera kan også bruges af børn, der f.eks. har soyaproteinallergi, og den har ofte en lidt sødere smag... Hvis det viser sig, at jeres dreng reagerer på laktosen, så kan man også købe modermælkserstatninger uden laktose - det kunne jo også være en overvejelse værd hos jer, da du selv er laktoseintolerant... bare en tanke... Det ses - sjældent, men det ses dog - at spædbørn reagerer på laktose, også den laktose der er i modermælk...

Så en plan:

Gå tilbage til ammebrikkerne, så du på den måde aflaster dit bryst og bedre kan klare at amme. Det vil sandsynligvis nedsætte din mælkeproduktion på sigt, men så er det sådan. Det er også ...


Annonce

... vigtigt, at du kan nyde at amme, og hvis ammebrikkerne kan gøre, at det bliver mere hyggeligt for jer begge, så er det en god prioritering.

Efter amning kan du så supplere med en flaske, når du fornemmer, at din dreng virker mere sulten og til at have behov for det. Du kan vælge at malke ud, når du har overskud til det, og din dreng kan få den udmalkede mælk på flaske - og du kan give ham den specielle modermælkserstatning, når det passer bedre ind i hverdagen.

Jo mere flaske du giver, jo mindre din dreng dier ved brystet, og jo mindre du malker ud, jo mere vil din mælkeproduktion blive nedsat. Men det vil være en gradvis proces, og det er netop vigtigt, at du forsøger at trappe gradvist ud af amningen - så du ikke får en brystbetændelse igen. Samtidig vil det være godt for din dreng, at han stadig får modermælken, og du må godt prøve at fordele amninger og flaske (med henholdsvis modermælk og modermælkserstatning) lidt over døgnet, så han måske får skiftevis det ene og det andet, netop for at han ikke fra den ene dag til den anden pludselig overgår til fuld erstatning.

Hvis han f.eks. ammes 6 gange med brik og efterfølgende suppleres med flaske, så kan halvdelen af flaskerne være med modermælkserstatning, og den anden halvdel være med udmalket modermælk - og du kan supplere med modermælk hver anden gang og modermælkserstatning hver anden gang. Stille og roligt vil du så måske amme færre gange, malke mindre ud og mængden af udmalket modermælk i fryseren bliver mindre. Stille og roligt går han så fra at få 3 flasker med modermælk og 3 flasker med erstatning til at få 2 flasker med modermælk og 4 flasker med erstatning, 1 flaske med modermælk og 5 flasker med erstatning - til du ikke har mere modermælk at give ham. På den måde kan du gradvist gå over til fuld erstatning.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Hvor længe det kommer til at fungere med ammebrikken, må du se - og det samme gælder, hvor længe du har lyst til og kan overskue at malke ud. Det kan godt være, at det kommer til at gå fint med ammebrikken, så du i længere tid kan bibeholde netop at amme på denne måde, men måske vælger helt at stoppe udmalkning og så kun supplerer med flaske med modermælkserstatning - og det er naturligvis også en rigtig fin løsning.

Du er nødt til hele tiden at gøre det, som du fornemmer, vil virke bedst for jer begge to. Det vigtigste er trods alt, at I trives, og at du kan mærke, at din dreng har det godt og er okay. Det betyder langt mindre, om han så får modermælk eller modermælkserstatning - og derfor skal du have det godt med de valg, du træffer, og finde roen i det:) Og du skal naturligvis finde den modermælkserstatning, som han vil trives bedst med.

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om Amning & Flaske". Her kan du læse om begge dele, finde amme- og flaskestillinger, læse om forskellige udfordringer osv. og blive guidet igennem det hele, uanset hvad tiden bringer for jer... måske har du den allerede... :)

Rigtig meget held og lykke og stort knus med på vejen - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce