Annonce

Annonce

Svar: Amning/mme der er gået i hårdknude


30. marts 2016

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære fortvivlede mor

Tak for dit brev :) Og stort til lykke med den lille dreng og velkommen til :)

Først - jeg tror, du har en rigtig god fornemmelse omkring din lille dreng og hans behov - og jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du prøver at lytte til dig selv og den mavefornemmelse du har :) Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort, for han er jeres første barn, alt er nyt, og du bliver naturligt i tvivl og naturligt også forvirret, når du hører den ene ting en dag og noget andet den næste... men jeg kan læse mellem linjerne i dit brev, at du faktisk har en ret god fornemmelse, og den skal du lytte til.

Du fortæller blandt andet, at din dreng har brug for dit bryst for at falde til ro. Når du giver ham flaske, så virker det næsten modsat, han bliver ekstra vågen af flasken, men når du ligger ham til brystet, så slapper han af - og derfor skal du lægge ham til brystet:)

Du fortæller, at han kan græde og holde sig vågen i rigtig mange timer - næsten uafbrudt i 9 timer, og det kan ingen af jer naturligvis holde til, og du skriver "til sidst kunne vi ikke bære det længere, og han fik lov til at komme til brystet og faldt helt omkuld" - det er ikke meningen, at du ikke må lægge ham til brystet og give ham det, som du så tydeligt fornemmer, han har brug for - lyst til ham og læg ham til brystet:)

Du skriver også, at du selv har tænkt, at det kunne hjælpe ham at få flasken og derefter blive lagt til brystet - og det er en rigtig god idé! Og det synes jeg derfor du nu skal gøre! :)

Når det anbefales, at du starter med at amme og derefter supplerer op med en flaske, så er det for at stimulere dit bryst til at danne mælk. Du viser din krop, at han har brug for mælken, og mælkeproduktionen går igang - hvis du giver flaske i stedet for at amme, så vil din krop tro, at der ikke er behov for mælk. Derfor skal brystet stimuleres først, og har han så brug for ekstra mælk, så kan han få det som supplement på en flaske. MEN - det virker ikke hos jer, det fungerer ikke. Og du er efterhånden så presset, at du faktisk skriver, at du ville ønske, at du aldrig var begyndt at amme - fair nok. Det forstår jeg godt, og sådan må du naturligvis gerne have det og ender du med at gå helt over til flaske, så støtter jeg dig fuldt i det - men prøv lige nu at starte med flasken og slutte med brystet. Start med at give ham flaske, når han er sulten og har brug for det - og læg ham så til brystet efterfølgende, så han kan falde til ro, slappe helt af og overgive sig til søvnen. Det er langt at foretrække, at han får brystet og falder til ro, end at han græder i timevis!

Det vil naturligt betyde, at han på sigt sandsynligvis ikke får stimuleret dig tilstrækkeligt til, at du kan producere nok mælk og at han derfor fortsat skal have flaske - men lige nu er det vigtigste, at det bliver hyggeligt og dejligt, at I er en lille familie på tre. Der skal ro på, og I skal have tid til og mulighed for at ...


Annonce

... nyde hinanden - og det har I ikke, som situationen er lige nu. Det er gråd i timevis, og det er naturligt frustrerende for jer alle tre.

At starte med flasken og derefter tilbyde brystet tænker jeg, ikke nødvendigvis gør, at han overspiser. Han vil spise sig mæt ved flasken, og når han så efterfølgende dier ved brystet, så skal han arbejde lidt mere for at få mælken ud. Det er sværere at spise af et bryst, det kræver ekstra arbejde fra hans side - og netop dette vil gøre, at mælken for det første ikke sprøjter ned i maven på ham og samtidig gøre, at han netop finder roen og kan sove. Vågne op og have ny energi til så at spise igen. Og samtidig får du give ham den nærhed, tryghed og tætte kontakt, som du fornemmer, at han naturligt har brug for, og som du også selv har lyst til at give ham:)

Hans døgnbehov, når han er 1 måned gammel er 170 ml pr kg. han vejer. Det betyder, at hvis han lige nu vejer f.eks. 4500 gram, så er hans døgnbehov 765 ml. Hvis han spiser hver 3-4 timer, så betyder det, at han skal tilbydes mellem 95-130 ml af gangen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det vil ofte være sådan, at det at spise af en flaske tager kortere tid end at spise af et bryst, og mange børn har derfor glæde af at få en sut, som stiller suttebehovet, uden at de får ekstra mælk i maven. Efter flasken kan han derfor tilbydes en sut, som kan hjælpe ham til at falde til ro - eller du kan som nævnt vælge, at du lige nu lægger ham til brystet og lader ham finde roen hos dig. Han kan så selv regulere sit behov for mælk ved brystet og jeg skønner ikke, at han på nuværende tidspunkt vil spise for meget:)

Man kan faktisk også i en situation som jeres, have glæde af at bruge det, der kaldes et hjælpebryst eller et lact-aid-system. Det fungerer sådan, at du placerer en lille sonde ved din brystvorte. Spidsen af sonden stikker få millimeter ud over spidsen af din brystvorte. Den modsatte ende af sonden går hen i en pose eller en flaske, hvori der er udmalket modermælk eller modermælkserstatning. Når din dreng dier ved brystet, så vil han samtidig trække mælk op af flasken. Han stimulerer på den måde brystet, samtidig med at han suppleres med mme fra flasken. Han spiser selv og regulerer selv sit behov, han styrer, hvor meget mælk han har behov for. Du kan købe et færdigt lact-aid system, men du kan også købe flere engangssonder på apoteket (0.4-0,6 mm). Du kan regulere flowet på sonden ved at slå en knude på den og stramme lidt til alt efter, hvor hurtigt mælken løber...

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om Amning & Flaske". I den kan du læse om amning, modermælk, ammeproblemer osv. og du kan tilsvarende læse om flaskegivning, modermælkserstatning, flaskeproblemer osv. Der er også illustrationer af ammestilinger og flaskestillinger, som du måske kan have glæde af.

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie:) Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce