Brev:
Amning/mme der er gået i hårdknude
Hej Helen.
Jeg fødte 13 Feburar en søn, han vejede ved fødslen 3150 og var 52 lang. De første dage lå han ved brystet konstant, men han var meget urolig og skreg (han virkede sulten). Efter tre dage på hospitalet havde han tabt, han vejede 2860 og han blev suppleret med en lille smule modermælkserstatning efter hvert måltid. Jeg fik af vide, at så snart mælken var løbe til skulle jeg stoppe.
Den samme aften kom jeg hjem og mærkede at mine bryster blev mere spændte (har aldrig oplevet de andre tegn, som at det drypper når barnet spiser fra det ene bryst eller at der er behov for ammeindlæg). Sundhedsplejersken kom på besøg dagen efter, og hun synes han så afkræftet ud og vi aftalte, at jeg skulle give modermælkserstatning hver 3. time 30 ml. Først skulle jeg lægge ham til brystet og derefter give ham modermælkserstatning. Han ville dog til brystet igen efterfølgende og lå faktisk nærmest ved brystet konstant.
Ugen blev han vejet og havde taget 240 gram på, så det var fint. Derefter aftalte vi at give modermælkserstatning hver 6. time, og så skulle han vejes ugen efter. I den uge gylpede han en hel del, så vi tænkte han fik for meget, og den sidste dag inden sundhedsplejersken kom fik han kun bryst (igen hele ugen ville han ligge der konstant). Ved vejning havde han kun taget 80 gram på, og sundhedsplejersken synes han var mager og afpillet ud, hvilket gjorde mig meget ulykkelig. Hun var lidt bekymret for alt gylpen så vi tog til lægen med ham. Lægen mente dog han havde vist han kunne tage på, så vi gik tilbage til 30 ml. hver 3. time og en kontrolvejning en uge efter.
I den uge lå han først ved bryst derefter fik han modermælkserstatning, men han blev ved med at søge brystet efterfølgende. Jeg troede jo derfor han var sulten så vi begyndte at give ham mere modermælkserstatning. Ved vejning havde han taget 290 gram på. Vi fortalte lægen, at vi havde givet mere og det virkede ikke til at være noget problem.
De efterfølgende to uger giver vi ham mere og mere modermælkserstatning (ca. 50 ml) og han vil stadig til brystet hele tiden. Han virker til tider frustreret over brystet, hopper af og på og vrider sig. Vi tror han er sulten, og at det er fordi han ikke får nok mad fra brystet. Ved 5 ugers undersøgelsen har han taget 690 gram på så han vejer 4260 (på 13 dage) og bliver målt til 61 lang (tror dog hun har målt forkert). Jeg spørger om han ikke har taget for meget på, men det mener lægen ikke. Vi taler om at stoppe amningen helt fordi, at han ikke virker mæt efter amningen og vi har givet mere modermælkserstatning. Hun siger samtidig at det ligner han bruger mit bryst lidt som sut og at det skal jeg måske vænne ham af med nu ellers bliver det svært senere.
Den følgende uge prøver jeg at give ham modermælkserstatning udelukkende (jeg følger vejledningen bagpå og udregning med 1/6 del af hans vægt), men han søger stadig efter brystet. Så læser jeg mig til, at de selv skal regulere og man skal fylde flasken op. Det finder jeg hurtig ud af ikke holder med ham, da han bare spiser alt der bliver serveret. Jeg holder ham fra brystet hvilket resultere i, at han skriger og skriger. Han er helt utrøstelig og hysterisk i fire timer. Til sidst falder han udmattet i søvn. Jeg havde troet, at fik han nok mme ville han være tilfreds og det nok først der det gik op for mig, at brystet også gav ham en del tryghed. Jeg ...
... synes det var synd og udholdeligt, at han skulle være så ulykkelig så jeg lod ham amme igen. Men nu var der intet system i det og jeg var fuldstændig i vildrede over hvor meget supplering han nu skulle have. Jeg aner jo ikke hvor meget han får fra brystet og da han ikke selv regulerer er det svært.
Grundet påsken kunne jeg først kontakte en sundhedsplejerske i går. Hun sagde vi have givet ham alt for meget mad og, at han fik ondt i maven og derved søgte bryst og mad for tryghed og lindring. Det er helt korrekt, at han virker til at have ondt. Han er urolig og klynker presser en del. Hans afføring er også blevet lidt fastere og der kommer meget på en gang. Før havde han hyppig, men lidt afføring. Han virker også til at have meget mælk der kører op og ned. Hun sagde, at vi skulle give ham 90 ml hver 3. time og ikke længere bryst, så der var kontrol (også fordi han vil ligge ved brystet det meste af dagen). Vi skulle give ham en sut og pakke ham ind hvis han ville have bryst. Jeg var ret betænkelig ved det råd, ikke fordi det ikke er godt, men fordi jeg havde oplevet ham uden bryst, men min kæreste som ikke havde var helt med på det. Så det prøvede vi går.
Han skreg næsten uafbrudt i 9 timer. Sutten, som vi i øvrigt har prøvet siden han var to uger, og mange udgaver, vil han ikke have, han bliver nærmest mere sur når man giver ham den. Hver 3. time gav vi flaske, men straks han var færdig skreg han igen. Han var fuldstændig våd, varm og hævet af alt det gråd og til sidst kunne vi ikke bære det længere, så igen fik han lov at komme til brystet så ham kunne få ro og han faldt helt omkuld.
Ringede til sundhedsplejersken i morges og hun sagde at så måtte jeg give ham bryst 15 min ved hvert bryst og derefter 90 ml mme. Spurgte om han ikke fik for meget, men hun sagde at vi må håbe han selv regulere det, hvilket han jo han ikke har gjort hidtil. Derudover spurgte jeg om man kunne give ham flaske først og derefter amme, han falder nemlig til ro ved brystet hvor han derimod kvikkes op af flasken og så går der kort tid før han søger igen. Men hun sagde så vil han ligge der for længe.
Jeg er simpelthen så fortvivlet og ville lige nu ønske jeg aldrig var begyndt at amme. Ikke fordi jeg ikke vil amme ham, for det vil jeg jo allerhelst, men fordi jeg ikke aner hvordan jeg skal håndtere situationen. Vil jo ikke have han overspiser, men synes også det er hårdt at tage så stor tryghed fra ham. Har du et råd?
Jeg har prøvet at malke ud og der kom maks 50 ml ud og det tog lang tid. Nogle gange gik det i stå for så at løbe lidt igen. Det var dog for nogle uger siden hvor jeg var en del mere stresset (sygdom i familien), så jeg ved ikke om det er blevet bedre eller jeg bare ikke kan producere nok. Jeg ved heller ikke om han fortsat vil amme lige så længe nu hvor verden omkring ham begynder at blive mere interessant. Når han ammer drikker han godt i starten, tager man store slurke og så går han ofte i stå. Nogle gange falder han i søvn og man skal prøve at holde ham i gang. Andre gange bliver han frustreret. I starten kan jeg høre tydelige synkelyde, derefter stopper det i et stykke tid også selvom han sutter, ofte komme det så igen. Han virker til at nyde at blive ammet, han siger hyggelige lyde mens han ammer og falder helt til ro, men det holder jo ikke hvis der ikke er tilstrækkeligt mælk.
Venlige hilsner
den fortvivlede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.
Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...
16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...
6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...
7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.
Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...
4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder