Annonce

Annonce

Svar: Vågner og er sulten om natten


9. september 2014

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Linette

Tak for dit brev :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det lyder ganske rigtigt, som om at jeres dreng vågner om natten, fordi han har brug for at få lidt mere mælk eller mad. Og faktisk er det helt normalt, at børn i jeres drengs alder stadig skal ammes midt nat - jeg ved ikke, hvem der har sagt til jer, at han kun skal ammes to gange om natten, men det vil være helt normalt, at han f.eks. ammes kl 23, kl 02.30 og 06… Nogle børn kan i denne alder godt sove 5 timer sammenhængende uden mælk, men bestemt ikke de fleste. De fleste børn er mellem 6-7 måneder, får de begynder at kunne springe natamningen over.

De er sådan, at når du ammer om natten, så stimulerer du til ekstra mælk. Jeres dreng er en fysisk stor dreng (ret flot vægt, når man tænker på, at han er født for tidligt:)) og det er helt naturligt, at han vil søge brystet ekstra om natten, for at øge din mælkemængde. Det er sådan, at du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon. At amme om natten er derfor med til at øge din mælkemængde og også med til at holde mælkemængden ved lige.

Derudover hjælper det også at amme hyppigt. Det øger din mælkemængde at amme hyppigt fremfor at amme i meget lang tid ved hvert måltid. Det giver altså mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time, det giver ikke tilsvarende mere mælk at amme i f.eks. 40 minutter i stedet for i 20 minutter.

Dette kan du udnytte i løbet af dagen og samtidig er det vigtigt, at han for at han kan undvære brystet om natten, fyldes rigtig godt op hele dagen igennem. Når du ammer ham om dagen, kan det derfor være en god idé at amme ham af to omgange, så han ammes, når han vågner af en lur og ammes igen, før han puttes til næste lur - på den måde får du stimuleret dit bryst lidt ekstra og får fyldt ham lidt ekstra op.

Derudover skal du være opmærksom på at mange børn bliver ekstra urolige om natten, hvis de starter op med skemad om aftenen. Jeg plejer derfor at anbefale, at man starter op med skemaden om dagen f.eks. til frokost. Det kan være ...


Annonce

... hårdt for en lille mave, pludselig at skulle vænne sig til noget andet end mælk og barnet kan ofte bedre kapere maden og nedbryde den om dagen, hvor du kan hjælpe ham med at være aktiv, bruge sig selv motorisk osv. Om natten kan det nogle gange give ekstra meget maveuro og dermed dårlig søvn. Jeg vil derfor foreslå dig, at du i 3-4 dage prøve at give ham skemad om dagen i stedet for om aftenen, for at se om det vil gøre en forskel hos jer.

Derudover spiller mængden af skemad også ind. Det er vigtigt at han ikke fyldes op med skemad, men bare får en lille mængde, så maven hele tiden kan følge med. Det er helt fint hvis han med den alder han har nu, tilbydes max en halv dl. af gangen. Prøv også at variere mellem de forskellige grødtyper, for at se om noget fungerer bedre end andet og vænne ham til lidt forskellig smag. Når og hvis du fornemmer, at det fungerer godt om dagen, måske efter 7-10 dage, så kan du prøve at give ham lidt grøntsagsmos om aftenen. Igen blot max en halv dl, så han ikke overfyldes, men vænnes til det stille og roligt. Giv altid vand sammen med skemaden.

Han kan altså godt vågne og søge brystet ekstra mange gange om natten, både fordi han har brug for den ekstra mælk og brug for at øge din mælkemængde, men også fordi han måske har uro i maven - og søger dig for at få ro i maven og ikke fordi han egentlig har brug for mælken. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper maden på vej, det virker beroligende osv. Så prøv at være opmærksomme på hans indtag af mælk hele dagen igennem og flytte hans skemad til om dagen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det lyder rigtig fint med 3 lure om dagen - en formiddagslur og en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen og samlet sover han ofte 5 timer i løbet af en dag. Det lyder meget fint og lyder ikke til at være for meget. Om natten sover han fra ca 19.30 til 06.30 - altså ca 11 timer, så samlet sover han ca 16 timer i døgnet. Det lyder igen rigtig fint.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej og giver lidt ro med på vejen:)

Fortsat held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce