Annonce

Annonce

Svar: Ammestop og manglede overskud


14. november 2012

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev - det er rigtig godt du skriver :)

Du skriver at du har søgt om hjælp, men fået afslag på afslag. Jeg ved ikke hvad slags hjælp du har søgt, men i forhold til din datter lyder det relevant at bede lægen om en henvisning til børneafdelingen.

Der kan være mange årsager til at børn kaster op - det kan skyldes allergi, som du selv er inde på, det kan også skyldes en infektion et sted i kroppen og det kan f.eks. også skyldes en forsnævring et eller andet sted i mave- tarmkanalen. Og det er vigtigt at finde ud af hvorfor din datter hele tiden har kastet op og hvorfor hun i en alder af knap 1 år stadig gør det.

På sygehuset vil du også kunne tale med en diætist, hvis man skønner at din datter har brug for særlig kost. Du fortæller at hun bedst klare at spise grøntsagssupper og grød og det er rigtig fint, det må du meget gerne give hende, så hendes behov for energi og næring stilles derigennem og en diætist kan være med til at lave en plan, som din datter kan kapere. Der er ingen idé i at give hende en masse mad i stykker, hvis det kommer retur - så er det bedre med moset og blendet mad og så stille og roligt og gradvist introducere lidt mad i stykker - som hun nu viser sig parat til.

Men stadig skal årsagen til at hun kaster op findes og her skal du tale med lægen og kræve at din datter udredes! Hvor er din sundhedsplejerske henne i dette? Hun vil også kunne kontakte din læge, hvis du ønsker det.

At din datter kun kan sove med brystet i munden er naturligvis en vane hun skal vænnes fra. Det er her naturligvis en forudsætning at hendes behov for mad og væske stilles på anden vis og i løbet af dagen. Jo mere hun kan spise og drikke om dagen, jo bedre kan du undgå brystet om natten. Så igen er der her en sammenhæng mellem hendes dagindtag og at I er nødt til at finde ud af, hvorfor hun kaster op.

Du fortæller at hun sover uden brystet om dagen og det er rigtig fint. Så kan hun godt og det er gode ...


Annonce

... rutiner at arbejde videre på :) Når hun sover sammen med dig om natten og søger brystet, så skal du lade hende få det til at begynde med, men du skal igen og igen lirke brystet ud af munden på hende.

I starten, når du trækker brystet til dig, så vil hun protestere, så giver du det igen, får ro på, og lirker så brystet ud af munden igen. Det skal du måske gøre 5-7 gange og samtidig med at du gør det, så holder du hende i hånden, kærtegner hende lidt osv. så hun kan mærke at du er der og stille og roligt skal dine kærtegn så berolige hende og brystet helt kunne undværes. På den måde kan du give hende den nærhed hun søger, men samtidig lære hende at det ikke nødvendigvis betyder bryst, hun kan sagtens sove med dig hos sig og uden brystet i munden. Tag en stram t-shirt på, så hun ikke selv kan søge brystet i søvne, når I sover sammen, men så det er dig der styrer hvornår hun tager fat.

Og så skal du naturligvis også tale med lægen om hvor meget det hele påvirker dig og hvor lille et overskud du efterhånden har. Du er alene med din datter og det nytter ikke noget at du knækker og ikke kan tage dig af hende. Derfor er I nødt til at få hjælp. Du føler dig som en "elendig mor" og det er naturligvis ikke en følelse du skal gå rundt med - det har ingen af jer glæde af.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I kommunen hvor du bor er der forskellige muligheder for at få hjælp og jeg synes du skal tale med din sundhedsplejerske om hvordan du har det. Du kan også kontakte kommunens socialrådgiver og bede om hjælp. der er i din kommune mulighed for åben anonym rådgivning og der er også et familiecenter. Her tilbydes personlige samtaler eller samtaler over telefonen og du kan gratis få op til 3 samtaler af hver en times varighed. Det er vigtigt at du beder om hjælp og at du ringer til dem, så de kan rådgive og hjælpe dig videre. Jeg skal sende dig kontakt oplysninger i en separat mail.

Håber du kan bruge dette videre og sende dig et stort knus på vejen :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce