Annonce

Annonce

Svar: Amning og afvænning


15. november 2011

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære engagerede far og mand :)

Tak for dit brev og velkommen til.

Det lyder som om at I har en pige der trives rigtig godt, hun har en fin længde og vægt og lyder til at være en aktiv og nysgerrig lille pige. Det lyder også som om at hun er kommet godt igang med skemaden og det vil være meget fint, at I nu øger hendes indtag af skemad, så hun får to gange dagligt. Grød til frokost og grøntsagsmos til aften.

Når jeres datter bliver 6 måneder, så åbner der sig en verden af muligheder. Hun må her meget gerne begynde at få de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og dermed grød som indeholder lidt gluten. Netop grød lavet af havre eller rug anbefales i starten, fordi glutenindholdet i disse stadig er meget lavt.

Fra 6 måneders alderen kan hun også begynde at få flere grøntsager og jo mere I kan variere, jo bedre er det. Hun kan få: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Det er en rigtig god idé at bruge de grøntsager I andre skal have til aften og så koge en mos til hende af dem.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Det betyder at hvis I f.eks. laver en kartoffel-sellerisuppe, hvor selleri udgør en stor del af suppen, så må hun gerne få det, men så skal der går ca 14 dage inden hun tilbydes noget lignende igen.

Stille og roligt skal hun også igang med kød og fisk i grøntsagsmosen. Det vil være rigtig godt at bruge dette i mosen både til frokost og om aftenen. Du kan f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give hende det ned i mosen. Hvis du laver en kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs, og det er krydret med løg, timian, oregano eller lignende milde krydderier, så må hun faktisk gerne få lidt af dette på sin grøntsagsmos.

Som sagt vil det lige nu være rigtig godt at hun tilbydes skemad to gange dagligt, men hun bør i løbet af de næste uger, tilbydes skemad tre gange dagligt morgen, frokost og aften og stille og roligt indføres også mellemmåltider i form af frugt.

En dagsplan lavet ud fra dine angivne tider vil se således ud:

Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med agurk, ristede brødskorper i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 14:30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og sover 3. lur ca 15.30 som nu

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med brødskorper, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes/Flaske og puttes til natten ca 19-20 som nu

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes eller flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.

På nuværende tidspunkt vil det være normalt med 6 amninger eller flasker i døgnet og de vil ofte ligge ...


Annonce

... tidlig morgen, formiddag, inden middagslur, eftermiddag, aften og sen aften. Det er altså amningen midt nat, der forsvinder. At sove igennem, betyder at kunne udvære mælk fra midnat til næste morgen tidlig. Nogle børn har en rytme, hvor de spiser kl 20 og igen kl 02 og 05 og det er helt okay - så ligger deres længste søvnstræk mellem kl 20 og 02. Hvis både I og jeres datter trives med dette, så er det super, andre gange kan det være en rigtig god idé at give mælk (amning eller flaske) sen aften inden I selv går i seng, i håb om at hun så vil kunne sove sammenhængende derefter og I på den måde heller ikke får jeres nattesøvn afbrudt.

I 7 måneders alderen vil det ofte være passende med fire flasker eller amninger i døgnet og de vil ofte ligge mest hensigtsmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er således mælken om formiddagen og eftermiddagen der forsvinder og i stedet erstattes her med mellemmåltider og vand af kop.

I forhold til at trappe ned på amning og overgå til flaske så vil det være en rigtig god idé at fjerne en amning af gangen, så mors krop kan følge med og så brystbetændelse så vidt muligt undgås. I første omgang kan I overveje at flytte på amningen om natten, så hun ammes sen aften eller får flaske sen aften i stedet og så ammes tidlig morgen.

Næste amning der forsvinder kunne med fordel være amningen om formiddagen. I en periode vil hun sandsynligvis have brug for den, fordi hun får grød om morgenen i stedet for bryst og så skal den altså væk og hun skal puttes til første lur uden brystet ligesom nu ...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Dernæst vil det være rigtig godt at fjerne amningen om eftermiddagen og her erstatte med mellemmåltid i stedet. I takt med at hun bliver ældre, vil det ofte være passende at hun får grød her, så hun får grød morgen og eftermiddag og grøntsagsmos frokost og aften.

Stille og roligt kan en amning af gangen så erstattes af en flaske, så hun i 8-9 måneders alderen får 3 flasker dagligt. De vil ofte lige inden middagslur, aften og sen aften. Modermælkserstatning vil normalt mætte mere end modermælk og hvis hun får flaske aften og sen aften eller aften og først på natten, og i øvrigt får sit behov for mælk og mad dækket i løbet af dagen, så vil hun stille og roligt ikke behøve mælk tidlig morgen og denne amning forsvinder så også. Jeg tænker derfor at den sidste amning, som forsvinder hos jer, vil være amningen tidlig morgen. Præcist som I også selv har tænkt :)

Mælkeproduktion handler om efterspørgsel, jo mere jeres datter lægges til, jo mere mælk produceres der. Det betyder at jo mere I giver flaske og springer amninger over, jo mindre vil der produceres. Det er dog vigtigt at dette gøres gradvist så brystet netop kan følge med og derfor er det generelt en god idé at erstatte en amning af gangen med flaske. Det betyder at hvis der lige nu ammes 4 gange i døgnet og gives flaske en gang, så vil det være godt at ændre til 3 amninger i døgnet og 2 flasker og derefter 2 amninger og 3 flasker osv. så kroppen/brystet har mulighed for at følge med. Det har i øvrigt også den fordel at jeres datter kan vænne sig til modermælkserstatningen stille og roligt og ikke fra den ene dag til den anden skal skifte mellem modermælk og modermælkserstatning og evt. mavekneb på grund af det :)

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce