Annonce

Annonce

Svar: Amning og svamp


12. november 2010

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Teresa

Tillykke med den lille dreng og tak for dit brev. Forhåbentlig er der allerede faldet lidt mere ro over jeres situation, nu hvor jeg svarer dig idag - jeg har jo mange spørgsmål i kø i øjeblikket ... :)

Der er ingen tvivl om at sårdannelse, brystbetændelse og nu svampeinfektion vil påvirke og nedsætte din mælkemængde - og der er ingen tvivl om at det også kan have betydning for successen med ammebrikkerne. Generelt vil bare det at bruge ammebrikker dog ofte også nedsætte mælkemængden, fordi barnet ikke kan stimulere og arbejde med brystet på samme måde, som hvis det lå direkte ved brystet.

Hvorom alting er, så lyder det som om at I lige nu skal have lidt ro på hos jer. Din medicin/behandling skal have lov til at virke, - du skal her være opmærksom på at I begge skal behandles for svamp, både dig og din dreng. Hvis ikke han behandles også, så risikerer du at han smitter dig og så kører det hele i ring.

Det er rigtig godt at du malker ud og stimulerer med brystpumpen, når du kan finde tid til det. Det er godt for at få aflastet dine brystvorter og det giver dig mulighed for at have en nogenlunde god mælkemængde og på den måde stadig en chance for at han kommer til at die på brystet igen.

Det er rigtigt at det kan være svært at nå op på det niveau af mælk han har behov for, men jeg synes bestemt ikke at du skal give op. Giv det en chance, find roen med at han nu får flaske, så du ved han trives og får hvad han har behov for og malk så ud, når du kan komme til det. Fornem at dine bryster får ro og at mælken stille og roligt vender tilbage - også i takt med at din infektion behandles.

Ud over at I begge bør behandles med brentan, så vil det være rigtig godt for dig at følge disse råd:

- Vask dine brystvorter med danskvand før og efter hver amning. Danskvand har en sur pH som hæmmer svampevækst. Du kan med fordel også bruge lidt danskvand i din drengs mund, tag snippen af en stofble omkring din finger, dyp den i danskvand og drej den ...


Annonce

... rundt på hans tunge, kinder og gummer, hvor svampen sidder.

- Lad brysterne få lidt luft og det er meget vigtigt at du bruger en BH af bomuld og ikke kunststof. Kunststof skaber et klima som svampen trives godt i og det gør bomuld ikke.

- BH, sengetøj og lignende vaskes ved mindst 60 grader

- Vær meget omhyggeligt med hygiejnen og håndvask både ved bleskift, toiletbesøg osv.

- Brug ammeindlæg, gerne engangs, som kan skiftes ud og kasseres mellem hver amning, så brystet hele tiden holdes rent og tørt. Hæld evt. lidt vand på ammeindlæggene, inden du tager dem af, hvis de tørrer fast på brystet ellers river du nogle af de nydannede hudceller med hver gang. Nogle anbefaler ammeindlæg i uld, hvis du synes det virker bedst for dig, så er det også okay. Det kan være godt til at holde brystet lidt ekstra varmt, hvilket er meget vigtigt med den årstid vi har.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

- Undgå søde madvarer og drikke, da svampe lever af sukker. Undgå at spise for meget hvidt brød, vælg generelt de grovere brødtyper. Spis gerne syrnede mælkeprodukter som A38 eller tykmælk. De indeholder acidophilus kulturer, der gode til at genoprette en naturlig bakterieflora.

- Da I har både flaske, brystpumpe, ammebrikker osv. i brug og hvis din dreng også bruger sut, så skal du være opmærksom på at alle disse ting bør koges. Det er ikke nok at skolde det - faktisk siger man at det skal koges i 10 minutter for at man kan være sikker på at svampevæksten er helt væk...

Din dreng er den bedste til at stimulere dit bryst og derfor er det vigtigt at han kommer til brystet igen, når du har fået ro på, fået brystet til at hele og mælken sat lidt i vejret, hvis du fortsat gerne vil forsøge at få amningen igang.

Jeg håber du kan bruge dette videre og ender det med, at det ikke lykkes for dig og han går over til at få fuld flaske, så husk på at den gode mor sidder ikke i brysterne. Hun sidder i hjertet og man er altså en ligeså god mor selvom man ikke ammer sit barn :)

Knus og fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce