Annonce

Annonce

Svar: Natamning og småspisning


4. marts 2010

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Når man som du vælger at amme først og give skemad efterfølgende, så vil det nogle gange have den konsekvens at barnet ikke rigtig bliver mæt nok. Selvom mælken fortsat udgør størstedelen af din drengs indtag og stadig er vigtigt for ham, så er det også vigtigt at han får mad nok med den alder han har. Når man starter med at give mælk, så er der en risiko for at han ikke spiser helt nok og at mælken kommer til at fylde lidt for meget...

Jeg kan ikke helt gennemskue om dette kunne være problemet hos jer, men det er en mulighed ... Ud fra din plan lyder det dog som om at det lykkes for dig at få både mælk og mad i din dreng og at han ernæringsmæssigt derfor ikke umiddelbart burde behøve mælk hele natten igennem. Amning aften, sen aften og tidlig morgen er dog fortsat nødvendigt og derudover vil det umiddelbart være fint at forsøge med kun en amning i løbet af dagen - altså få ham skruet ned til kun at amme 4 gange dagligt.

Du skal være opmærksom på at han om natten naturligt kan søge dig for at føle sig tryg og at han naturligt også har brug for stillingsskift og beroligelse om natten. Det er ikke ensbetydende med at han skal ammes. Hvis han kræver brystet rigtig meget, så må du give ham det, men sørge for at gøre det kortvarigt og lirke brystet ud af munden på ham. Fordel ved jeres rytme om dagen er, at din dreng er vant til at falde i søvn uden at få bryst og den rutine, den klud, de kærtegn beroligende ord som du får ham til at sove med om dagen, dem skal du også bruge om natten. Det vil sige at samtidig med at du fjerner brystet fra ham om natten, skal du sætte noget andet i stedet.

Prøv også at tage en stram t-shirt eller lignende på om natten, så han ikke selv kan finde brystet i søvne. Du kan altså godt tage ham over i din seng, give ham masser af tryghed, nærhed osv. men mælk skal så vidt muligt undgås og han skal ikke selv kunne tage for sig ...

Alternativet er at far tager over om natten, tilbyder lidt vand eller at I forsøger med en flaske mme sen aften inden sengetid, fordi mme mætter mere end modermælk. Dertil kommer problematikken omkring jerntilskud.

Din dreng skal have jerntilskud dagligt, ...


Annonce

... når du ammer. Uanset hvor meget modermælk du giver ham, så vil han ikke være dækket ind med jern, når han ammes. Men hvis du giver ham mindst 400ml modermælkserstatning dagligt, så er jernbehovet dækket. Almindelig modermælkserstatning, tilskudsblanding eller vællling - det hele indeholder jern.

Så din dreng får altså mælk nok, hvis du ammer ham 4 gange dagligt med den alder han har nu og han behøver ikke modermælkserstatning ud over dette. Du kan fint dække hans behov for mælk. Men det kan ikke dække hans behov for jern.

Men hvis du ønsker at undgå jerntilskud, så vil det være nødvendigt med 400ml modermælkserstatning dagligt og det kunne så f.eks. være ved at amme ham 2 gange og give flaske 2 gange (2 flasker af 180ml + bruge mme i grød og mos). Du kunne også forsøge med en flaske sen aften for at se om det ville hjælpe på den natlige søgning mod brystet - men han vil så stadig skulle have fuldt jerntilskud ved siden af.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er altid svært at vide hvor meget mælk barnet får når man ammer, men som udgangspunkt vil de 4 amninger altså være nok og derudover skal væskebehovet stilles af vand af en kop. At din dreng nogle gange dier kortvarigt er helt okay, andre gange spiser han længere tid - det regulerer han i princippet selv.

Når han sidder med noget i hånden skal han være under opsyn. Jeg kan godt høre at han har mange tænder og det gør naturligt at du skal være ekstra opmærksom. Han kan hurtigt få bidt noget over som sætter sig fast i halsen. Du må prøve at se, hvad der virker bedst for jer - det er en balance, for han skal også have lov til at øve sig mundmotorisk. Rugbrødsbjælker, frugt osv. må udskiftes inden det bliver for blødt og bidt over i større stykker, så må han have nye stykker at gumle på.

Hvis du skønner at han får for store stykker i munden og det er farligt for ham, så må du lade være. Så kan du i stedet prøve at mose hans grøntsager med en gaffel eller give ham små bidder af indmaden af en frikadelle eller små opblødte brødhapsere ind i siden af munden, som han så med det samme kan tygge sammen om. Det vil også være helt fint.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce